Følgeforskning: Madkundskabslærere savner efteruddannelse og tid til møder om faget

Skolerne er godt i gang med faget madkundskab. Sådan lyder den overordende konklusion I en ny følgeforskningsrapport. Men den fortæller også om meget store forskelle på, hvilke udfordringer og muligheder faget har på forskellige skoler.

Det er Evalueringsinstituttet, der har udarbejdet følgeforskningsrapporten "Evaluering af folkeskolens nye fag madkundskab og håndværk og design" på bestilling af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i Undervisningsministeriet. Rapporten belyser kompetencedækning og erfaringer med fagene.

Skolerne er ikke klar til de politiske ambitioner om styrket praksisfaglighed i folkeskolen

Lærerne savner mere teori i madkundskab

I forhold til kompetencedækning viser registerdata, at begge fag ligger under den politiske målsætning og også under andre fag, men at der er store variationer fra skole til skole. Og så er der forskel på, hvordan ledere og lærere ser på kompetencedækningen.

I forhold til madkundskab skelner skolelederne ikke mellem det tidligere linjefag hjemkundskab, og det nye madskundskab, men det gør lærerne.

"I lærernes optik er der forskel på de to linjefagsuddannelser, og forskellene afspejler, at der er sket ændringer i faget. Ændringerne betyder fx, at der er nye emner og mål, som ikke alle er i stand til at dække. De nye emner og mål vedrører især de teoretiske dele af faget og emner inden for naturvidenskab. Nogle lærere efterspørger derfor kompetenceudvikling, men henviser til, at de ikke oplever, at det prioriteres", lyder det i rapporten.

Lærere opgraderes i madkundskab

Lærerne savner rammesat tid til møder og fagets fokus

Rapporten har også set på erfaringerne med det nye fag, og her viser der sig forskellige fortællinger om faget. Flere fortæller, at fokus i faget er flyttet fra hjemmet og køkkenet til samfundet og omverdenen. Der er øget fokus på teori og eksperimenter, men flere vil også gerne bibeholde fagets gamle praktiske kerne med madlavning, fordi de oplever at det giver et frirum fra det boglige for eleverne. Eleverne udtrykker også begejstring for det praktiske i faget og mener, at det styrker fællesskabet.

Lærerne er dog bekymrede for, at madkundskab ikke prioriteres så højt, som det burde, og peger på, at ikke har været fokus på overgangen til madkundskab, sådan at:

"Ansvaret for at implementere madkundskab typisk ligger hos de enkelte undervisere i faget, og at skoleledelsen ikke er tæt på faget. En udfordring i arbejdet med madkundskab er desuden, at lærerne savner rammesat tid til at holde faglige møder om fagets fokus og retning og koordination af konkrete undervisningsforløb", fortæller raporten.