"Der er løbet meldinger ind om, at mange mener, at den eneste grund til, at vi vil drøfte Københavns Lærerforenings repræsentation i hovedstyrelsen, er en hævnaktion, fordi KLF lagde en del af lønforhandlingerne ud til tillidsrepræsentanterne. Det ville være en uværdig måde at løse den opgave, kongressen har stillet", sagde formanden for DLFs organisationsudvalg Astrid Schjødt Pedersen under debatten.
"Man skulle tro, at vi om lidt skulle stemme om at smide københavnerne ud af hovedstyrelsen. Det skal vi ikke! Københavns Lærerforening skal fortsat have en plads i Lærernes Centralorganisations forretningsudvalg, hvor vi skal have et forhåbentligt godt samarbejde. Det, der foregår i LC, er ikke en krig i mellem organisationerne", understregede Astrid Schjødt.
Ole Hein Christensen fra Københavns Lærerforenings bestyrelse talte om udsigten til, at DLFs og KLFs veje må skilles. Han talte om de lejligheder, hvor DLF har haft brug for KLF i LCs forretningsudvalg, og han kaldte forslaget om at reducere antallet af KLF-medlemmer i hovedstyrelsen for dårlig timing:
"Vi har ikke brug for splittelse før forhandlingerne om en ny arbejdstidsaftale. Og regeringen har nedsat en strukturkommission, hvis arbejde kan betyde, at vi må finde en helt anden måde at sammensætte hovedstyrelsen på".
Formanden for Københavns Lærerforening Jan Trojaborg fremhævede, at en rapport fra 1997 konkluderede, at de to foreninger har brug for hinanden, og næstformand Michael Olsen understregede, at han og formanden ikke blot repræsenterer de almindelige lærere i København, men også skolelederne og pensionisterne, som ikke har anden repræsentation.
"Én repræsentant i hovedstyrelsen er underrepræsentation, men to er kun en beskeden overrepræsentation", mente han og tilføjede, at de øvrige hovedstyrelsesmedlemmer er valgt på mange forskellige stemmetal.
Følelsesladet debat om Københavns Lærerforening
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.