Følelsesbaserede og faglige begrundelser er ikke modsætninger, men gensidigt forudsættende

Lektor ved professionshøjskolen Absalon Anne Skriver Knudsen har indstillet Liv Toldbod Helgesen til Lærerprofession.dk med begrundelsen:

”Liv går i clinch med den svære klassesamtale i kristendomskundskab og giver didaktiske bud på, hvordan læreren kan arbejde mere bevidst med elevers argumentationsformer og inddragelse af fagbegreber.

Med inspiration fra egne praktikerfaringer med udskolingselevers hyppige brug af ”… jeg føler…” ønsker Liv at undersøge baggrunden for ”følelsesbaserede begrundelsesformer,” og hvordan man som lærer kan støtte eleverne i at bevæge sig fra subjektive til fagligt funderede udsagn gennem sproglig stilladsering.    

Med afsæt i Wittgensteins teori om sprogspil identificerer Liv, i en analyse af elevinterviews, fire forskellige funktioner af ”følelsesbaserede begrundelsesformer”. Videre præsenterer Liv en analyse, der påpeger en spænding mellem styredokumenternes krav om brug af fagsprog på den ene side og på den anden side kompetencemål, der afkræver, at eleven skal kunne ”udtrykke sig om”, ”forholde sig til” det faglige indhold. Formuleringer, der levner et stort rum for lærerens fortolkning.

Empirien viser videre, at både læremidler og undervisningspraksis ofte etablerer et følelsesbaseret sprogspil, hvor subjektive udsagn accepteres uden krav om faglig forankring. Konklusionen er, at personlig refleksion og faglig argumentation bør forstås som gensidigt forudsættende i kristendomskundskab.

Liv giver med udarbejdelsen af to didaktiske modeller et konstruktivt forslag til, hvordan læreren kan identificere typer af elevudsagn og arbejde mere systematisk med elevers argumentation.”

Projektet viser, at faghæftet ikke har tydelige kriterier for, hvad der adskiller fagligt kvalificerede begrundelser fra subjektive holdningsudsagn, og at følelsesbaserede formuleringer er relativt udbredte i både Gyldendals og Alineas materialer. Ifølge projektet kan dette invitere eleverne til at ”føle”, ”synes” og ”tro” og samtidig legitimere sådanne begrundelser. Samtidig viser projektet, at lærerne ikke arbejder systematisk med at omsætte dem til faglige begrundelser, og at eleverne dermed ikke oplever at modtage systematisk undervisning i, hvad der kendetegner en god begrundelse i kristendomskundskab. På baggrund af analysen opstiller projektet fire analytiske funktioner af følelsesbaserede udsagn i undervisningen og konkluderer, at følelsesbaserede og fagligt funderede begrundelser ikke står i et modsætningsforhold, men er gensidigt forudsættende, da den personlige refleksion får dybde gennem faglig viden, og den faglige argumentation får relevans gennem personligt engagement.

Læs hele projektet her: Jeg føler, altså vurderer jeg.