Flere forældre klagede over deres barns skoletilbud i 2024

Langt de fleste af de 412 klager, som Klagenævnet for Specialundervisning modtog på folkeskoleområdet i 2024, handler enten om afslag på undervisning i en specialskole eller i en specialklasse.

I 47 procent af de behandlede folkeskolesager havde forældrene fået afslag på deres ønske om at få deres barn på en specialskole. Det er et fald i forhold til 2023, hvor kategorien udgjorde 52 procent af sagerne. Det viser klagenævnets årsrapport for 2024.

Til gengæld er der sket en stigning i den næststørste kategori, som handler om afslag på undervisning i en specialklasse. I 40 procent af de behandlede folkeskolesager var dette tilfældet, hvor det drejede sig om 32 procent i 2023.

Langt de fleste klagesager fra folkeskolen handler om elever med autisme, ADHD/ADD eller generelle indlæringsvanskeligheder.

Afgørelsen har ikke altid været forkert

Klagenævnet har været enig i kommunens afgørelse i 99 af sagerne, svarende til 37 procent.

Det er samme niveau som i 2023, hvor det var 36 procent. Til gengæld har nævnet ændret kommunens afgørelse i 113 sager. Det er et lille fald fra 44 procent af sagerne i 2023 til 42 procent i 2024.

Klagenævnet gør opmærksom på, at høje ændringsprocenter ikke altid er udtryk for, at kommunens afgørelse var forkert på tidspunktet for afgørelsen.

”Der kan, mens sagen behandles i klagenævnet, fremkomme nye oplysninger i sagen, som giver et andet billede af elevens aktuelle vanskeligheder og undervisningsbehov, og som derfor kan føre til, at nævnet ændrer afgørelsen”, skriver nævnet i årsrapporten.

Elever i mistrivsel får nedsat undervisningstid

Igen i år fokuserer klagenævnet på udvalgte emner i årsrapporten. Et af dem handler om nedsat undervisningstid grundet manglende trivsel. Denne tendens gør sig også gældende i 2024.

”I disse sager ses det ofte, at barnet opleves overstimuleret og belastet af at gå i skole på fuld tid. Nedsættelsen af undervisningstiden sker ofte på forældrenes foranledning, men kan også ske på skolens initiativ, eller fordi skole og forældre er enige om det”, skriver klagenævnet.

I nogle sager har eleven faste afkortede skoledage og i andre én eller flere faste fridage i løbet af ugen for at have overskud til at deltage i den resterende undervisning.

Det er muligt at gøre undtagelse fra undervisningstidens samlede længde for elever, som får støtte i mindst ni undervisningstimer ugentligt, går i specialklasse eller er på specialskole. Nævnet ser imidlertid også eksempler på nedsættelse af undervisningstiden og fritagelse for fag for elever, som ikke modtager specialundervisning.

Fritagelse kan ikke træde i stedet for støtte

I 60 af de 267 realitetsbehandlede folkeskolesager i 2024 var der en elev, som har fået nedsat sin undervisningstid.

Klagenævnet ser, at eleven fritages for undervisning i fag i stedet for, at kommunen eller skolen tilbyder eleven relevant støtte i undervisningen og uden at tilbyde anden undervisning i de timer, eleven er fritaget for et fag.

”I nogle få sager ses det endvidere, at elevens timetal nedsættes over en længere periode, uden at der er taget stilling til, om specialundervisning vil kunne afhjælpe elevens vanskeligheder og øge elevens deltagelsesmuligheder i undervisningen”, skriver nævnet og tilføjer, at en skole ikke kan vælge at nedsætte undervisningstiden eller fritage en elev for undervisning i fag i stedet for at tilbyde eleven relevant støtte i undervisningen, herunder specialpædagogisk bistand.

”En nedsættelse af undervisningstiden over en længere periode kan derfor ikke træde i stedet for visitation af eleven til et relevant specialundervisningstilbud”, fastslår årsrapporten.

Hvis en elevs timetal har været nedsat over en længere periode, kan nævnet bemærke, at der må laves en plan for, hvordan eleven kommer op på fuldt timetal inden for en overskuelig fremtid.

Nævnet kan også bemærke, at PPR og skole må følge elevens trivsel og udvikling tæt, og at elevens undervisningsbehov må genvurderes, hvis det ikke lykkes at få eleven på fuldt timetal, uden at han eller hun får overbelastningsreaktioner.

Skoler er opmærksomme på elever med fravær

Der er i de senere år sket en stigning i andelen af sager med børn, som ikke er i skole. I 2024 har klagenævnet behandlet 57 af den slags sager svarende til 21 procent af folkeskolesagerne. Det er på niveau med 2023, mens det i 2021 ”kun” drejede sig om 16 procent.

”Der har som i de foregående år igen været en overrepræsentation af elever med en diagnose inden for autismespektret, som ikke var i skole under sagsbehandlingen i klagenævnet”, skriver nævnet i årsrapporten.

I de fleste tilfælde har eleven haft et stigende fravær gennem en længere periode inden det fulde fravær, og i flere af sagerne har eleven fået nedsat sin undervisningstid i en længere periode forud for, at eleven helt er holdt op med at komme i skole. I enkelte sager har eleverne været hjemme i mere end et år.

Det betyder dog ikke, at skolerne har ladet stå til. I flere sager har skolen været særlig opmærksomhed på at tilrettelægge undervisning og særlige indsatser for at tilgodese den enkelte elevs vanskeligheder og behov i løbet af skoledagen.

”Ofte arbejdes der ud fra individuelle mål med brug af udvidet elevplan eller handleplaner og løbende evaluering. Klagenævnet ser i nogle sager, at eleven profiterer af de iværksatte tiltag, og der beskrives øget trivsel og udvikling samt øgning af de timer, barnet kommer i skole. I andre sager ses det, at tiltagene ikke i tilstrækkelig grad har ført til trivsel, udvikling og stabil skolegang”.

Hos nogle skoler går der for lang tid

I andre sager ser klagenævnet, at der kan være gået forholdsmæssigt lang tid, fra en elev observeres i mistrivsel og med eventuelt begyndende skolefravær, til der blive iværksat indsatser for barnet i undervisningstilbuddet.

Der er også sager med få iværksatte tiltag, eller tiltag som mangler kvalificering i forhold til elevens vanskeligheder og behov, eksempelvis gennem inddragelse af PPR. Herudover kan der i nogle sager være utilstrækkelig opfølgning, evaluering og justering af de iværksatte tiltag.

Klagenævnet har i 2024 ændret flere afgørelser om specialundervisning til elever, der beskrives i omfattende mistrivsel og med højt eller fuldt skolefravær, og hvor det samtidig har taget lang tid at få iværksat indsatser, eller hvor indsatserne ikke har været tilstrækkelige.

I nogle få tilfælde har klagenævnet vurderet, at en elevs mistrivsel har været så bekymrende, at nævnet har ændret elevens undervisningstilbud fra en almen klasse til et vidtgående specialundervisningstilbud.

En normaltbegavet elev i 3. klasse med infantil autisme havde gennem hele sin skoletid været udfordret i at deltage i sit almene undervisningstilbud og havde fremstået med varierende grader af mistrivsel og skolefravær.

Eleven blev beskrevet sansesart, udfordret i forhold til koncentration, impulshæmning og følelsesregulering og med vanskeligheder i socialt samspil. Eleven havde svært ved uforudsigelighed og skift, var vanskelig at motivere for opgaver og fremstod særdeles kravundgående i undervisningen.

Eleven havde ikke hidtil modtaget specialundervisning.

Forældrene beskrev i både den pædagogisk-psykologiske vurdering (PPV’en) og i bemærkninger til nævnet, hvordan de oplevede, at processen med at få iværksat relevant og tilstrækkelig støtte til deres barn i skoleregi havde været langvarig og var gået i ring, uden at der for alvor var sket noget.

Forældrene havde længe givet udtryk for, at de var bekymrede for, at deres barn ikke modtog tilstrækkelig støtte i skolen. Barnet havde i forbindelse med sin skolestart været visiteret til en specialklasse, som var blevet nedlagt hen over sommerferien. Eleven begyndte i stedet i en mindre almenklasse uden tildeling af specialundervisning.

Allerede i 0. klasse fremstod eleven udfordret i forhold til at deltage i undervisningen og havde højt fravær. I 1. klasse sås tiltagende mistrivsel, og forældre og skole efterlyste støtte fra kommunen til elevens deltagelse i undervisningen.

Eleven blev ikke visiteret til specialundervisning, men der blev forsøgt med nye tiltag, herunder undervisning på et lille hold med andre elever med specialpædagogiske behov. Det reagerede eleven kraftigt på og blev oplevet i forværret mistrivsel og med højt fravær.

I 2. klasse blev eleven beskrevet i stigende mistrivsel. Eleven fremstod massivt udfordret i forhold til at deltage i undervisningen og blev oplevet på overarbejde både fagligt og socialt. Eleven sås med tiltagende verbal og fysisk udadreagerende adfærd og kunne også finde på at forlade skolen ved frustration. Forældrene oplevede deres barn meget utrygt i undervisningstilbuddet.

I foråret 2024 iværksatte skolen otte timers voksenstøtte om ugen, som også cirka var det antal timer, det lykkedes eleven at være i skole. Forældrene beskrev store udfordringer med at få eleven afsted i skole.

Kommunen visiterede eleven til specialundervisning i skoleåret 24/25. Kommunen vurderede, at det med mindst ni timers støtte ville være muligt at tilgodese elevens undervisningsbehov i det almene undervisningstilbud, herunder at tilrettelægge en skoledag med struktur, forudsigelighed, pauser, afskærmning og støtte til at indgå i undervisningen og det sociale fællesskab.

Forældrene klagede over afgørelsen. De oplevede deres barn i massiv mistrivsel og vurderede, at almenskolen ikke kunne tilbyde den rette specialpædagogiske tilgang, og at mulighederne for at skabe trivsel for deres barn var udtømte i det almene undervisningstilbud. Forældrene ønskede et specialskoletilbud, hvor barnet ville kunne indgå i et lille undervisningsmiljø præget af en gennemgående autismepædagogisk tilgang og støtte igennem hele skoledagen.

Det fremgik af udtalelsen fra skolen, hvor eleven var startet op med specialundervisning, at elevens mistrivsel og voldsomme reaktioner var fortsat ind i det nye skoleår til trods for støtten og de iværksatte tiltag. Skolen måtte tage eleven helt ud af sin klasse, og eleven var en-til-en med sin støtteperson i en anden bygning på skolen.

Eleven modtog her undervisning i det omfang, det lod sig gøre, men blev af både skole og forældre beskrevet frustreret over eksklusionen fra klassefællesskabet. Fokus lå derfor på at forbedre elevens trivsel frem for på faglig udvikling. Elevens undervisningstid var fortsat markant nedsat, og eleven var kun i skole omkring ti timer om ugen fordelt på tre ugedage.

Klagenævnet vurderede, at elevens undervisningsbehov ikke kunne tilgodeses i almenklassen med tildeling af specialundervisning i mindst ni timer om ugen. Nævnet vurderede, at eleven havde behov for at indgå i et segregeret specialundervisningstilbud målrettet normaltbegavede elever med autisme. Nævnet var opmærksom på, at eleven ikke tidligere havde været visiteret til mindst ni timers specialundervisning i almenklassen, men lagde vægt på, at eleven fremstod præget af sin autisme og udviste tydelige reaktioner på ikke at være blevet mødt tilstrækkeligt i sine autismespecifikke behov gennem hele sin skolegang.

Nævnet lagde ligeledes vægt på, at eleven til trods for tiltag, nedsat undervisningstid og en til en-voksenstøtte fortsat sås i mistrivsel og med højt fravær. Eleven reagerede stærkt på flere af de iværksatte tiltag, som ikke førte til trivsel, udvikling og stabil skolegang. Tværtimod sås eleven over tid i stadigt stigende mistrivsel i undervisningstilbuddet.

Kilde: Klagenævnets årsrapport for 2024

PPR må på banen

Nævnet påpeger i sager med børn, som ikke er i skole, vigtigheden af, at eleven snarest får hjælp til at genoptage sin skolegang, og at den nuværende skole eller det nye undervisningstilbud i samarbejde med PPR og familien og eventuelt eleven lægger en plan for opstart og indkøring.

Ligeledes bemærker nævnet ofte også, at PPR og skole må følge elevens udvikling tæt, og hvis det ikke lykkes at få eleven på fuldt skema inden for en overskuelig fremtid, må elevens undervisningsbehov genvurderes.