Flere får medhold i, at de hører til i målgruppen for STU

Der er to hovedårsager til, at Klagenævnet for Specialundervisning modtager klager på STU-området. Den største skyldes, at kommunen har vurderet, at den unge ikke er i målgruppen for en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, mens den anden bunder i unge, som ønsker at tage deres STU på et andet uddannelsessted, end det kommunen har tilbudt. Det fremgår af klagenævnets årsrapport.

2023 bød på 32 sager om afslag på at være i målgruppen for STU. I fem tilfælde stadfæstede klagenævnet kommunens afgørelse, mens 23 unge fik medhold i, at de hører til på STU. De sidste fire sager blev sendt retur til fornyet behandling og afgørelse i kommunen, da oplysningerne ikke var tilstrækkelige til, at nævnet kunne behandle klagerne.

I 2023 hjemviste Klagenævnet for Specialundervisning syv sager om STU-sted til fornyet behandling i kommunen grundet manglende eller utilstrækkelig forløbsplan.

Et eksempel er en ung med atypisk autisme, ADD, blandet udviklingsforstyrrelse af specifikke færdigheder og ordblindhed. Kommunen havde truffet afgørelse om, at den unge var i målgruppen for en STU og havde visiteret til eget uddannelsessted. Den unge klagede, da vedkommende foretrak et uddannelsessted, som i højere grad kunne imødekomme ønsket om at arbejde med it.

I indstillingsskemaet til en STU var der formuleret nogle langsigtede mål med uddannelsen, og kommunen havde beskrevet, at STU’en skulle indledes med et afklaringsforløb. Der var ikke udarbejdet en forløbsplan med opstillede mål og ønsker for den unges STU og tilrettelæggelsen af den.

Klagenævnet hjemviste sagen på baggrund af manglende oplysninger om den unge og den unges behov, mål og ønsker for den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. Kommunen og dermed klagenævnet kunne derfor ikke lave en faglig begrundet vurdering af, hvilket uddannelsessted der kunne tilgodese den unges behov og ønsker.

Nævnet bemærkede til kommunen, at de langsigtede mål i indstillingen var så generelle, at de ikke kunne bruges som grundlag for at tilrettelægge en individuel og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for den unge. Klagenævnet bemærkede ligeledes, at overordnede mål, formuleret i indstillingen til en STU, ikke kan gøre det ud for en individuel forløbsplan.

Kilde: Klagenævnets årsrapport

Samlet set fik de unge medhold i 71 procent af sagerne om målgruppevurdering. I 2022 ændrede klagenævnet kommunes vurdering i 62 procent af klagerne. Der er altså forholdsvis flere, som har fået medhold i 2023 end året før.

Kommunen kan vejlede om andre muligheder

Selv om en ung får afslag på at være i målgruppen for en STU, kan den unge bede om at blive målgruppevurderet igen, hvis det ikke lykkes for kommunen at støtte den unge, så han eller hun bliver i stand til at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse.

Det gælder også, hvis den unge efter endt behandling af en psykisk lidelse eller et misbrug stadig er udfordret i en grad, så der fortsat er et ønske om at blive optaget på en STU.

Selv om en kommune har pligt til at tilbyde et særligt tilrettelagt STU-forløb, hvis den unge er i målgruppen for en STU, kan kommunen samtidig vejlede om andre muligheder end STU. Men det fritager ikke kommunen for pligten til at træffe afgørelse om, hvorvidt den unge er i målgruppen for en STU.

”Kommunen kan ikke undlade at give et STU-tilbud med henvisning til, at der er andre tilbud, for eksempel i socialt regi. Formålet med STU-loven er, at alle unge har ret til en ungdomsuddannelse”, skriver klagenævnet i årsrapporten.

Den unges forløbsplan tegner grundlaget

I klagerne over kommunens valg af uddannelsessted har klagenævnet ændret fire sager og været enig med kommunen i otte. Syv sager blev hjemsendt til ny behandling.

Under behandlingen af en sag vurderer klagenævnet, om kommunens valg af uddannelsessted kan imødekomme den unges vanskeligheder, behov, mål og ønsker for uddannelsen, som de fremgår af den forløbsplan, kommunen udarbejder i dialog med den unge. Udtalelser om den unge fra sagkyndige, herunder PPR og skoler den unge har gået op, indgår også i vurderingen.

”Indholdet af den konkrete forløbsplan er et vigtigt grundlag for klagenævnets vurdering af, om kommunens valg af uddannelsessted kan imødekomme den unges behov”, skriver nævnet.

Større valgfrihed er endnu ikke trådt i kraft

Klagesagerne i 2023 er opstået uafhængigt af de ændringer, der skete af STU-loven den 1. august sidste år. De betyder blandt andet, at unge skal have flere tilbud at vælge imellem, og at de skal inddrages i processen med at finde et egnet uddannelsessted. De unge vil også selv kunne komme med forslag til et alternativt uddannelsessted, men først fra 1. januar næste år vil kommunerne være forpligtede til at imødekomme ønsket.

Samtidig er det et krav, at tilbuddet matcher den unges behov for specialisering, ønsker og interesser, og at tilbuddet ikke indebærer en urimelig lang befordrings- og ventetid for den unge. Herudover må prisen ikke i uforholdsmæssig grad overstige det, kommunens tilbud koster.

Samlet set modtog klagenævnet 65 sager om STU i 2023, hvor det året før drejede sig om 51 klager.

Sager, hvor den unge er udfordret af autisme, udgør langt den overvejende del af henvisningsårsagerne.

Flere klager på voksenområdet

Klagenævnet behandler også sager om kompenserende specialundervisning for voksne. Nævnet kan ikke tage stilling til, om borgeren skal have et specialundervisningstilbud eller ej, eller om kommunens tilbud er tilstrækkeligt. Nævnet kan kun se på, om kommunens vurdering af behovet for specialundervisning er foretaget på baggrund af lovlige kriterier, og om forvaltningslovens regler om blandt andet partshøring, begrundelse og klagevejledning er overholdt.

Klagenævnet modtog 38 klager om specialundervisning for voksne i 2023. Året før lå det på 23 klager. Der er altså sket en stigning.

Nævnet kan enten hjemvise sagen til ny behandling i kommunen som følge af væsentlige retlige mangler eller stadfæste kommunens afgørelse. Af de 34 sager, nævnet afsluttede i løbet af året, blev kommunens afgørelse opretholdt i 23 tilfælde.

Det svarer til 68 procent af sagerne. Det er et fald i forhold til 2022, da 83 procent af de afsluttede sager blev stadfæstet.

I fem af de 34 klagesager i 2023 vurderede nævnet, at kommunens afgørelse havde så væsentlige retlige mangler, at sagen skulle hjemvises til en ny behandling. I 2022 blev ingen sager hjemvist.

De øvrige seks afsluttede sager blev enten afvist, for eksempel på grund af overskredet klagefrist, eller bortfaldt, fordi klageren trak sagen tilbage.