Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Flere børn overlever

Nogle for tidligt fødte børn får Damp i stedet for at blive mere handicappede

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
22. februar 1996, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Bedre fødselsteknologi, ophobning af skadelige stoffer, øget opmærksomhed og et ændret indhold i skolen.

Folkeskolen nr. 08 1996

Sådan lyder neuropsykolog Anne Vibeke Fleischers fire bud på, hvorfor flere børn udvikler Damp.

- De børn, der tidligere enten døde eller blev retarderede på grund af iltmangel under fødslen eller for tidlig fødsel, reddes bedre igennem i dag. Mange børn på under et kilo overlever, og nogle af dem får Damp i stedet for at blive mere handicappede, forklarer Anne Vibeke Fleischer, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Ballerup.

- Samtidig må vi formode, at der sker en større ophobning af skadelige stoffer i fostret end tidligere, blandt andet på grund af flere kunstige stoffer i maden og et større dagligt forbrug af alkohol blandt unge kvinder. Det er simpelthen blevet sværere at være foster end for 20-30 år siden, siger hun.

Børn med Damp er en af de væsentligste forklaringer på, at der på landsplan står næsten 700 børn på venteliste til undersøgelse eller behandling for psykiske lidelser. Tallet fremgår af en undersøgelse, som Amtsrådsforeningen netop har lavet sammen med Sundhedsministeriet.

Tidligere betegnede man børnene som uopdragne. Man havde svært ved at forstå, at barnet ikke kunne gentage en færdighed, som han tidligere havde udført uden problemer. 'Han kan jo godt, hvis han vil', sagde mange forældre, pædagoger og lærere. Underforstået: 'Han gør det, bare for at irritere mig.'

- I dag er vi mere tilbøjelige til at lave pædagogiske og psykologiske undersøgelser, når et barn ikke er som de andre. Både lærere og forældre siger: 'Vi gør, hvad vi kan. Alligevel er der noget galt med barnet. Vi må finde årsagen', siger Anne Vibeke Fleischer og tilføjer, at nutidens forældre er meget opmærksomme på, hvordan deres børn klarer sig i skolen, fordi de som voksne ikke kan begå sig uden uddannelse.

Fem procent har Damp

Netop skolen er en af de væsentligste årsager til, at Damp-børn bliver mere og mere tydelige.

- Børnene kan typisk klare opgaver som at regne og stave. Men når de skal arbejde selvstændigt eller i grupper, falder de fra. De har ikke det overblik, der skal til for at gøre sig klart, hvilket mål de vil nå med en opgave, siger Anne Vibeke Fleischer og fastslår, at mange af børnene 'afsløres' i 5. klasse, hvor kravet om øget selvstændighed skærpes.

Ifølge Anne Vibeke Fleischer regner man med, at omkring fem-seks procent af en årgang har Damp-problemer i en eller anden grad. Den ene procent er så hårdt ramt, at børnene aldrig når folkeskolen, men ender i en specialskole.

Langt de fleste Damp-børn er drenge. Det skyldes formentlig, at de kvindelige kønshormoner giver pigerne mere modstandskraft over for fejlmæssige udviklinger i hjernen. stan

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Flere børn overlever

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS