Fire ud af ti lærere i København har holdt sig tilbage fra at kritisere forhold på jobbet

”De vil intimidere mig eller finde noget på mig, så de kan fyre mig.”

Sådan følte lærer i København Rikke Johansen det, efter hun var blevet kaldt til en samtale med skolelederen, fordi hun i Berlingske havde fortalt om en voldelig episode på en tidligere arbejdsplads, og ladet sig fotografere på sin nuværende skole.

Rikke Johansen er ikke den eneste lærer i København, som møder udfordringer på jobbet. Men mange tør ikke stå frem og fortælle om dem.

Mange frygter reaktionen

En ny undersøgelse fra Københavns Lærerforening (KLF) viser, at 28 procent af medlemmerne har undladt at ytre sig kritisk i offentligheden om arbejdsrelaterede forhold, fordi de frygtede ledelsens eller arbejdsgivers/forvaltningens reaktion.

“Tavshedskultur”

Endnu flere – 40 procent – fortæller, at de har undladt at ytre dig kritisk internt på arbejdspladsen om arbejdsrelaterede forhold, fordi de frygtede ledelsens eller forvaltningens reaktion.

Undersøgelsen peger også på, at frygten for repressalier ikke er helt ubegrundet. I hvert fald har hver tredje ligesom Rikke Johansen oplevet negative reaktioner fra ledelsen eller forvaltningen i tilfælde, hvor de har ytret sig offentligt eller internt på arbejdspladsen.

Formand for Københavns Lærerforening Katrine Fylking mener, at tallene viser, at der er en form for tavshedskultur i kommunen, som bør bekæmpes.

“Vi har brug for, at lærerne ytrer sig. De skal trygt kunne ytre sig om de problemer, der er på arbejdspladserne. Der nytter det ikke noget, de bliver mødt med negative sanktioner. Man skal være meget opmærksom på, hvordan man møder kritik som leder eller forvaltning,” mener Katrine Fylking.

KLF: Politikere skal gå forrest

Faglige organisationer og Københavns Kommunes forvaltning har længe samarbejdet om at skabe en kultur i kommunen, hvor ansatte tør ytre sig. Men det er vigtigt, at også politikerne bakker op om en kulturforandring, mener Katrine Fylking.

“Når vi ser på de her tal, er vi nødt til at pege på, at der politisk skal tages stilling. Det er ikke nok, at vi samarbejde med forvaltningen om at gøre noget ved de her problemer, der er også nødt til at være politikere, der siger, at medarbejdere ikke skal frygte at ytre sig på de københavnske skoler.”

Københavns Lærerforening har generalforsamling i dag, hvor undersøgelsens resultater præsenteres. Katrine Fylking er glad for, at flere politikere har takket ja til at deltage i et politisk debatmøde i forbindelse med generalforsamlingen.

I beretningen, som hun skal holde i dag vil hun pege på , at der er 275 lærere i Københavns Kommune, der har svaret, at de har oplevet negative reaktioner fra ledelse eller forvaltning, efter at have ytret sig offentligt eller internt om arbejdspladsen.

“Det er alt for mange. Det er bekymrende, at der er så mange, som undlader at ytre sig, og af dem som gør, så er det rigtig mange, som har oplevet negative reaktioner.”

Politiker: “Rystende tal”

En af dem, som deltager i det politiske debatmøde i dag er beskæftigelses og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken, som er Venstres spidskandidat.

Han mener, at Københavns Lærerforenings undersøgelse understreger, at der skal ske ændringer i landets største kommune.

”Det er rystende tal. Det peger på, at der er et kæmpestort problem i forhold til lærernes ytringsfrihed.  Mange føler, at de ikke kan råbe op om problemer, de oplever på skoler. Vi har haft debatten flere gange i Borgerrepræsentationen.  Vi har fået at vide af den ansvarlige borgmester, at virkeligheden er anderledes ude på skolerne. Men det ser det ikke ud til,” siger Jens-Kristian Lütken.

Han mener, at det er meget vigtigt, at politikerne i København sender meget klare signaler, hvis kulturen skal ændres.  

”Det er vigtigt, at vi som politikere signalerer, at vores medarbejdere kan ytre sig kritisk. Venstre og Enhedslisten ønskede, at der blev oprettet et ytringsfrihedsråd, fordi det er en oplagt måde at få øget opmærksomhed om det,” siger Jens-Kristian Lütken.

Line Barfod er Enhedslistens overborgmesterkandidat. Hun deltager også i debatmødet i dag. Hun har gentagne gange på kommunale møder hørt, at ansatte i København er trygge ved at ytre sig.

“Men undersøgelser viser jo, at folk er bange for at ytre sig og desværre er der også eksempler på, at der er offentligt ansatte, hvor der bliver sanktioner. Derfor er der brug for, at vi politikere gør en særlig indsats for, at vise, at det vil vi ændre på,” siger hun.

Hun mener, at et ytringsfrihedsråd kan været en begyndelse.

”Så kan vi få bud på, hvilke greb, der kan være, for at medarbejdere føler sig trygge.”

Målet med et ytringsfrihedsråd er, at det kan komme med anbefalinger til Borgerrepræsentationen, som kan styrke de ansattes ytringsfrihed. Derudover er der lagt op til, at der årligt skal uddeles en pris til en medarbejder eller en gruppe medarbejdere, der har gjort noget for ytringsfriheden i kommunen. I rådet er der desuden lagt op til, at der ikke må sidde ansatte eller politikere i Københavns Kommune.

Katrine Fylking støtter, at der kommer et ytringsfrihedsråd.

”Et ytringsfrihedsråd vil ikke løse alle problemer, men det kan det være med til at sætte fokus på ytringsfrihed og også give en sikkerhed for de ansatte,” mener hun.

Hun har yderligere foreslået, at der laves en større analyse af området, bedre oplysning til alle medarbejdere og en form for kampagne, som kan sætte fokus på problemet.

Borgmester: Ansatte kender deres ytringsfrihed

Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager fra Det Konservative Folkeparti er noget uforstående over for resultaterne af Københavns Lærerforenings undersøgelse. Han fortæller, at Børne og ungdomsforvaltningen i år har lavet en trivselsundersøgelse, der viser, at medarbejderne generelt føler sig trygge ved at ytre sig i København. Desuden har han i sommer sendt et brev ud til 20.000 ansatte i kommunen, som opridser rammerne for de ansattes ytringsfrihed.

“De ansatte har fået udtrykkelig besked på, at de har ytringsfrihed, hvis de efterfølgende ikke oplever tryghed, så må vi finde ud af, hvor der er konkrete udfordringer, og hvad de ikke er trygge ved. Det vil jeg gerne i dialog med Katrine Fylking om,” siger Jakob Næsager og tilføjer:

”Alle der er ansat i Børne- og Ungdomsforvaltningen har efter min opfattelse en ytringspligt. Hvis man er ansat og lønnet af offentlige penge, så har man pligt til at komme med konstruktive forslag, hvis man har dem.”