72 undervisere på fire sosu-skoler er blevet kompetenceløftet i at arbejde med sprogstøtte og co-teaching. Der er udviklet 28 sprogstøttende digitale elementer samt en del analoge spil til at understøtte fagsproget. Samarbejdet mellem skole og oplæring er blevet bedre, og der arbejdes intenst med forskellige sprogmentorordninger.
Sådan lyder nogle af resultaterne fra det fælles projekt Styrkede sprogkompetencer, som de fire sosu-skoler i Region Syddanmark har arbejdet med de seneste tre år. Her har skolerne udviklet og afprøvet forskellige sprogstøtte-indsatser målrettet de mange flersprogede elever med dansksproglige udfordringer i et forsøg på styrke elevernes kompetencer, faglighed og motivation til at gennemføre uddannelsen.
"Projektets vigtigste resultat er dog helt klart synet på sproget som ressource. Hvor vi i stedet for at kigge på en elev, som en, der er dårlig til dansk, nu kigger på en elev med mange ressourcer i forhold til sprog. Her har synet ændret sig både blandt skoler og oplæringssteder," fortæller Rasmus Strudsholm, projektleder på Styrkede sprogkompetencer på Sosu Syd i Aabenraa.
En vigtig erkendelse
For hvor de fleste undervisere tidligere mente, at der udelukkende skulle tales dansk i både skoletid og ude på arbejdspladserne, så er der sket en kulturændring, hvor det er accepteret, at flersprogede elever bruger deres sproglige bagage til at blive dygtigere til det danske sprog.
"De flersprogede elever kan have fuldstændig styr på det faglige – de kan bare ikke udtrykke sig på dansk. Så her skal de bruge deres modersmål eller andre stærke sprog til at styrke deres sprog," siger Rasmus Strudsholm.
Det kan ske ved for eksempel at bruge oversættelsesværktøjer på mobiltelefoner eller ved at tale med en medstuderende med samme sproglige baggrund, så de kan hjælpe hinanden til at forstå og lære – eller ved at bruge sin oplæringsvejleder eller sosu-underviser til sprogstøtte.
"Det vigtigste resultat af projektet er erkendelsen af, at flere sprog er en ressource til udvikling af sprog og kompetencer. Det andet vigtigste er metoden til at gøre ting anderledes," fortæller Rasmus Strudsholm.
En brændende platform
I projektet har skolerne arbejdet med konkrete værktøjer som sprogportrætter, hvor der på en papir-silhuet af en person, farves alle de sprog ind, som eleven kan i større eller mindre grad.
Sprogportrættet bruges også ude i oplæring på arbejdspladserne som et værktøj til at ændre fokus fra de manglende danskkundskaber som en sprogbarriere til at få en samtale om sprog og en større forståelse for eleverne, og hvad de rummer af ressourcer.
Samtaleark om elevernes sproglige identitet er et andet værktøj, eleverne har arbejdet med.
"Oplæringsvejlederne kender også samtalearkene, så de for eksempel ved, hvordan eleverne gerne vil hjælpes i forhold til sprog. Vil de rettes med det samme i situationen, eller skal det tages senere," fortæller Hanne Vibeke Hjort, projektleder på Social- og Sundhedsskolen Fyn.
Hun kalder det et markant skifte, at skolerne og oplæringsstederne nu i fællesskab har anlagt et ressourcesyn på flersprogede elever. Men også en nødvendighed, hvis faglighed og motivation til at gennemføre uddannelsen skal styrkes hos flersprogede elever med dansksproglige udfordringer.
"Vi har alle sammen vidst, at vi stod på en brændende platform med et stigende antal elever med manglende danskkundskaber. Vores projekt sætter lys på, hvad sosu-skolerne så egentlig kan gøre og giver nogle redskaber, og her kan ressourcesynet være med til at fastholde elever på uddannelsen," siger Hanne Vibeke Hjort.
En eksplosiv stigning
Projektet har udelukkende fokus på social- og sundhedshjælperuddannelsen, og her er virkeligheden på de danske sosu-skoler, at stadigt flere elever kommer med anden etnisk baggrund en dansk.
"De kommer hurtigere og hurtigere ind på sosu-skolerne og er derfor dårligere til dansk end tidligere. Det er et vilkår, som vi må agere ud fra," konstaterer Rasmus Strudsholm.
Tidligere har de fire deltagende skoler haft mellem en femtedel eller en sjettedel social- og sundhedshjælperelever med en udenlandsk baggrund, men i slutningen af 2022 var de oppe på en tredjedel. Og ud af dem oplevede 44 procent sproglige udfordringer.
"Det er en eksplosiv udvikling, og tallene er steget i projektperioden, så her på skolen er godt og vel hver anden social- og sundhedshjælperelev i dag med anden etnisk baggrund end dansk," fortæller Rasmus Strudsholm.
Den helt rette model
Ud over Sosu Syd og Social- og Sundhedsskolen Fyn deltager Sosu Esbjerg og Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens i projektet, og de fire skoler laver både deres egne projekter og vidensdeler på tværs af skolerne.
I projektet arbejder de med udviklerskoler på de enkelte fokusområder, hvor én skole starter op, og de andre efterfølgende arbejder ud fra opstartsskolens erfaringer – men i egen kontekst – for at finde frem til den helt rette model for den enkelte skole.
"Det har en stor værdi, at vi har haft tid til at undersøge og vidensdele, for vi er blevet klogere for hver øvelse og har haft tid til at finde de helt rette løsninger på projektets forskellige elementer – og få dem etableret på hver skole," fortæller Hanne Vibeke Hjort.
Helt overordnet har projektet givet både undervisere og oplæringsvejledere en større opmærksomhed på sprog. Øjenkontakt er vigtigt, det samme er den sproglige stilladsering af undervisningen. Der skal tales langsomt og tydeligt, og så skal alle sanser i brug.
"Det er vigtigt, at fagord kan både høres, læses og ses på samme tid. Derudover er vi blevet bevidste om, at vi skal passe på med fyldord, faste udtryk og billedsprog. For de skaber ofte misforståelse," siger Rasmus Strudsholm.
Forskellige sprogmentorordninger
Et af projektets fokusområder er sprogmentorordning, og her har hver skole søsat sin egen model. På Social- og Sundhedsskolen Fyn arbejder de med et Sprogstøtteværksted, hvor alle elever kommer ind på skolen under deres oplæringsperioder i fire timer to gange om måneden.
Her samtalerne eleverne om deres oplevelser i oplæringen, de reflekterer over deres oplæringsmål, spiller spil og laver andre opgaver i grupper.
”Alt sammen med fokus på at få trænet og øvet sprog,” fortæller Hanne Vibeke Hjort.
På Sosu Syd er indholdet meget det samme, men her hedder sprogmentorordningen Sprogcafe, og her er det to timer om ugen gennem hele uddannelsen.
"Elever har mulighed for at møde fysisk op her på skolen eller stemple ind digitalt via Teams," forklarer Rasmus Strudsholm.
Øget gennemførelse
Projektet slutter officielt med udgangen af 2025, men timerne til projektet er ved at være brugt op, så lige nu arbejdes der videre med de forskellige elementer i de enkelte organisationer.
Da projektet gik i gang i 2023, var målet at øge andelen af elever, der gennemfører, på både grundforløb 2 og hovedforløb på social- og sundhedshjælperuddannelsen med 10 procent samt få 15 procent flere elever til at gå videre fra grundforløb til hovedforløb.
Både Rasmus Strudsholm og Hanne Vibeke Hjort er helt sikker på, at begge tal er forøget – men de præcise beregninger har de endnu ikke på plads.
Mere information kan hentes på projektets hjemmeside www.styrkedesprogkompetencer.dk, hvor alt materiale er frit tilgængeligt.
Fire sosu-skoler har ændret kulturen: Nu ses flere sprog som en ressource
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.