Finanslov: Læreruddannelserne slipper først for fast årlig besparelse i 2022

Efter lidt indledende knas med teknikken og et stort ironisk "Bienvenido a Venezuela" med henvisning til den amerikanske tv-station Fox Business' omtalte sammenligning af Danmark med det sydamerikanske land kunne finansminister Kristian Jensen i dag fremlægge regeringens forslag til en finanslov for 2019.

Af det fremgår det, at professionshøjskolerne sammen med resten af uddannelsessektoren fra 2022 slipper for hvert år at aflevere to procent af deres budget til staten i det såkaldte omprioriteringsbidrag.

Læreruddannelserne: Skal vi skære mere, bliver det på undervisningen

"Vi var i 2015 nødt til at stramme op på dansk økonomi og komme tilbage på et holdbart spor. Derfor udvidede vi omprioriteringsbidraget til også at omfatte uddannelse, undervisning og kultur. Det har gjort, at vi har kunne prioritere kræftbehandling, ældre, politi og forsvar. Men nu er dansk økonomi igen så stærk, at vi kan ændre omprioriteringsbidraget igen", lød det fra Kristian Jensen på dagens pressemøde.

De lærerstuderende kan se frem til en økonomisk gevinst, hvis regeringens finanslovsforslag bliver til virkelighed. Den ønsker nemlig at hæve fribeløbet, man må tjene, uden det går ud over SU-udbetalingerne, med 1.000 kroner om måneden.

Bondo: Gør folkeskolen til tema i forhandlinger

Det var imødeset med spænding, om udspillet indeholdt forslag til ændring af 10. klassernes organisering. Dem har regeringen ønsket rykket fra kommunalt regi til at ligge under erhvervsskolerne. Det nævner finanslovsudspillet dog intet om.

Heller ikke på resten af grundskoleområdet indeholder udspillet nogen særlige ændringer.

Nu skal regeringen i gang med at forhandle og få flertal for sit udspil. I de forhandlinger håber Danmarks Lærerforenings formand Anders Bondo Christensen, at folkeskolen bliver et tema. Men fokus bør være på at få rettet op på det misforhold han ser i, at der siden 2009 er forsvundet 15 procent lærerstillinger, mens elevtallet kun er faldet med 5 procent, mener han.

"Vi har ikke brug for et symbolsk beløb til et eller andet tidsbegrænset projekt, der blot tilfører skolen endnu flere opgaver. Vi har brug for, at politikerne tager ansvar for, at de opgaver, som de har pålagt folkeskolen, også kan løses. Vil vi folkeskolen, bør det blive et væsentligt tema i de kommende forhandlinger om den nye finanslov", lyder det fra DLF-formanden.