Frygten for at begå fejl er det første professor i formel filosofi Vincent Hendricks arbejder på at få ud af sine studerende.
"Jeg bruger den første måned på at pille det ud af dem, for de er opdraget i en nulfejlskultur, hvor selv karakterskalaen er bygget op efter, hvor mange fejl, du har undgået at lave. Det er helt barokt, og skal vi tænke det fuldt ud, så er det faktisk sådan, at en studerende, der trækker et eksamensspørgsmål, går op til tavlen og ikke siger en skid, burde have 12 for ikke at have begået nogen fejl", siger han, og hele salen griner.
Han er inviteret til Danmarks Billedkunstlæreres årskonference for at tale om de virkeligheder, vi præsenteres for gennem medier og fake news, og han lægger ikke skjul på, hvad han mener om kunstig intelligens og smutveje til viden.
"Viden - og det gælder også i billedkunst - er ikke bare et spørgsmål om at være i stand til at læse i en bog eller slå op på ChatGPT eller få Artflow til at generere et billede. Viden får du gennem at opøve færdigheder, og det kan man ikke læse sig til."
Han oplever, når han underviser på universitetet, at hans studerende tror, at hvis bare de læser, så kan de det, men de glemmer, at de skal have forstået det og trænet det.
"Det er ligesom at lære et håndværk. En snedker kan godt læse om, hvordan man slår et søm i, men man er nødt til at gøre det og slå sig over fingrene for at lære det. Det gør ondt at lære noget, og det tager tid, uanset om det er viden eller et håndværk. Det kan ikke klares med et meme på et øjeblik. Viden er ikke instantaneous, og det er svært for unge at forstå i dag", siger han.
Praktiske og kreative fag er utroligt vigtige
Selv om hans fag kan synes meget abstrakt - han udtrykker det selv som at han dybest set er en matematiker, som bruger sin viden som redskab til filosofi - så er han kæmpe tilhænger af de praktiske fag i skolen.
"Jeg mener, at de praktiske og kreative fag er utroligt vigtige. Både i sig selv og som vej til at lære at tænke abstrakt. Når jeg underviser, er det med kridt og tavle, og de studerende skriver noter på papir med blyant. Det er de meget chokerede over, for de har ikke en håndskrift, men det må de lære," siger han.
En billedkunstlærer spørger ham, om udfordringerne ved at tilegne sig viden og håndværk ikke også handler om tid, for hun oplever, at mange unge ikke forstår, at tingene tager tid.
"Jo! I den grad. Jeg tror, at I er endnu mere udsat for det, end jeg er, for I har endnu mindre tid til jeres rådighed til at lære dem det. Men der er jo en grund til at vi på engelsk siger 'to pay attention', at skænke noget opmærksomhed. Og i dag er unge vænnet til, at de kan få svar med det samme, så de er ikke klar til at skænke den opmærksomhed, som det kræver at blive en god videnshåndværker."
Vincent Hendricks kan vise mange eksempler på alt det, AI overhovedet ikke kan bruges til, og hvorfor eleverne på ingen måde skal opdrages til at tro, at det er løsningen. Men når det er sagt, så er det ikke sådan, at han fraråder billedkunstlærerne at bruge kunstig intelligens.
"Hvis du er en dårlig videnshåndværker så bliver det, du får ud af kunstig intelligens uanset, hvilken du vælger, et dårligt resultat. Men er du allerede en dygtig videnshåndværker, så kan AI være et fantastisk redskab".
Filosof: Viden er ikke noget, man kan tænke sig til - det kræver kridt og papir
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.