At få idéer er at undre sig. Det vil ikke nødvendigvis sige, at man skal finde på noget nyt. Man kan få idéer af at snakke med andre eller ved aktivt at opsøge forskellige former for kilder. Journalisten skal være god til at stille spørgsmål. Han skal stille de spørgsmål, andre gerne vil have svar på. Det er nogle af budskaberne i denne bog.
Den er frisk, underholdende og indholdsrig, skrevet i et kvikt, levende og enkelt sprog, der passer til elever i folkeskolens ældste klasser. De humoristiske stregtegninger og det afvekslende og overskuelige layout sætter også liv i et emne, der undertiden - med urette - betragtes som kedeligt sammenlignet med arbejdet med skønlitteratur, nemlig skrivning, læsning, analyse og fortolkning af sagprosa.
Systematikken er i orden. Først noget om at få ideer, så noget om research, interview, formidling, layout og presseetik. Bogens information veksler med forslag til opgaver. Man kan vælge mellem sider med forskellige farver, ud fra hvilken læringsstil der passer til én.
Jo, tidens trend følges, men man kan sagtens bruge alle opgaver eller kombinere dem på tværs, hvis man har lyst til det.
Bogens forfatter er journalist. En dygtig dansklærer kan inddrage materialet og sætte det ind i danskundervisningens sammenhæng, som består i, at dansk er et dannelsesfag med sproget som sit hovedområde. Der mangler især i afsnittet om formidling nogle kvalificerede beskrivelser af forskellige former for sprog og fremstillingsformer og en kritisk dimension. Men alligevel er bogen særdeles velegnet til arbejdet med sagtekster på 7.-10. klassetrin.
Fem trin til artiklen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.