Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Afgangseksamen

Fejl i engelskprøven giver alligevel elever en lavere karakter

Årets skriftlige afgangsprøver har været behæftet med flere fejl. En fejl i engelskprøven betyder, at 574 elever nu får en lavere karakter end først meddelt.

Arkivfoto

Foto: Leif Harboe, Flickr
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
12. juni 2025, kl. 04:30
Start debatten

Egentlig skulle digitaliseringen af folkeskolens afgangsprøver gøre prøveafviklingen mere sikker, men i år betyder to fejl, at mange elever får ændret deres karakterer.

Fredag lød det, at fejlene alene kunne føre til en højere karakter for eleverne, men nu er meldingen, at der kan være elever, der får en lavere karakter.

”Kvalitetssikringen har vist, at det er nødvendigt at justere omsætningstabellen for delprøven i engelsk læsefærdigheder for at sikre, at karaktererne er retvisende i forhold til opgavesættets sværhedsgrad sammenlignet med tidligere opgavesæt”, lyder det fra styrelserne.

Det betyder, at 574 elever vil få en lavere karakter i delprøven end først meldt ud i testogprøver.dk, 219 elever vil få en højere karakter, og 12.748 elever vil beholde den samme karakter efter opdateringen.

Et punktum bag fejlen

Delprøven i læsefærdigheder i skriftlig engelsk er én af fire delprøver, der indgår i den samlede karakter for prøven i skriftlig engelsk i 9. klasse.

“Karakteren for delprøven tæller 25 pct. af den samlede karakter, som op- eller nedrundes til nærmeste hele karakter, hvorfor en ændring i delprøvekarakteren ikke nødvendigvis medfører en ændring i elevens samlede karakter for prøven”, oplyser styrelserne.

En fejl i delprøven læsefærdigheder i den skriftlige engelskprøve i 9. klasse drejer sig om et punktum for meget, som har betydet, at svaret C uden punktum ikke er blevet godkendt.

Læs også

Eksamenskaos: Elever får hævet karakterer efter fejl
Afgangsprøver

Eksamenskaos: Elever får hævet karakterer efter fejl

Styrelsen fandt ud af fejlen i rettelsen den 6. juni og arbejdede det næste døgn med at rette fejlen. I forbindelse med rettelsen blev det nødvendigt at ændre på nogle elevers karakterer.

Lærer: Det må ikke ske

Folkeskolens engelskrådgiver Maria Roneklindt er meget overrasket over fejlen.

”Det er jo sådan noget, der ikke må ske”, siger hun.

Hun synes ikke, at det er i orden, at fejl i prøverne fører til ændrede karakterer.

”Det sender et signal om, at der ikke er styr på det. Hvis man fortsat skal have prøver, og man vil kræve et bestemt snit for at komme ind på en gymnasial uddannelse, så sender man et signal om, at karakterer er vigtige. Så er det ikke smart, at man laver sådan en brøler”, siger hun.

Ministeriet: Her er forklaringen på fejlen i retskrivningsprøven

Folkeskolen beskrev fredag, hvordan en fejl i rettelsen af ordet tresserne gjorde, at flere elevers karakter i dansk retskrivning blev ændret.

”For prøven i dansk retskrivning i 9. klasse var svarmuligheden ”60’erne”, som er i overensstemmelse med gældende retskrivning, indsat i systemet som et korrekt svar. Desværre var apostroffen i ordet ”60’erne” registreret med en anden typografi end den, eleverne anvender, når de indtaster svaret i testogprøver.dk, hvilket resulterede i, at et korrekt svar blev registreret som forkert i systemet”, lyder forklaringen fra styrelserne.

Ændringen af karaktererne i dansk retskrivning har betydet, at 1.579 elever har fået en højere karakter, mens 61.601 elever har beholdt den samme karakter for denne prøve.

Lærer: Pinligt

Maria Roneklindt er ærgerlig over, at der har været så mange fejl i afgangsprøverne i år.

”Mange lærere ryster på hovedet efter de skriftlige prøver, hvor der både har været problemer med app-writer, som gav problemer for ordblinde elever og så skriftlig engelsk i 10. klasse, som nu kan tages om, fordi den ikke kunne afvikles helt efter hensigten. Det er pinligt, at vi ikke kan gøre det bedre”.

Skolerne modtog onsdag en mail om fejlen i engelsk læsefærdigheder.

De mange udfordringer får Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) og Styrelsen for It og Læring (Stil) til at beklage.

”Der er i afviklingen og efterbehandlingen af prøverne i år desværre sket en fejl, som styrelserne beklager”, lyder det fra de to styrelser.

Start debatten

Læs mere

  • Ministeriet beklager fejl ved de skriftlige prøver: Vil gøre mere for at undgå fejl i fremtiden
    Prøvekaos

    Ministeriet beklager fejl ved de skriftlige prøver: Vil gøre mere for at undgå fejl i fremtiden

  • Prøvekaos fortsætter: Elever fik udleveret forkert opgavesæt
    Afgangsprøver

    Prøvekaos fortsætter: Elever fik udleveret forkert opgavesæt

  • Ordblinde

    Hjælpemidler crashede under eksamen: “De ordblinde har ikke en jordisk chance”

Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Fejl i engelskprøven giver alligevel elever en lavere karakter

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS