“Filmen sad i mig i lang tid, efter jeg havde set den.”
Folkeskolen møder lærer Jeannie Dall Jacobsen i et tomt klasselokale på Avedøre Skole på den københavnske vestegn. For et års tid siden var Zentropas filmhold i fuld sving på skolen med optagelserne til filmen 'Råplan', der lige nu går i biograferne. 'Råplan' er en voldsom skildring af ungdomsvold, overgreb og chikane, der nok vil gøre indtryk på de fleste, men hvorfor den gjorde et særligt stort indtryk på 37-årige Jeannie Dall Jacobsen, vender vi tilbage til.
Filmen handler om læreren Christina (spillet af Laura Christensen), der bliver ansat på sin gamle folkeskole. Her skal hun forsøge at undervise i en 9.-klasse, hvor vold, trusler og intriger hærger blandt pigerne. Især en af pigerne, Mathilde, lader til at føre an i løjerne, og læreren bruger sin egen baggrund som svigtet barn med en voldelig kriminel fortid til at forsøge at nå ind til sin elev.
Inden optagelserne gik i gang, blev Jeannie Dall Jacobsen spurgt af Zentropa om at hjælpe Laura Christensen med at udvikle en lærerkarakter, der var i overensstemmelse med den virkelige verden. For Jeannie Dall Jacobsen har ikke alene været ansat på Avedøre Skole som lærer med særligt fokus på klasser med konflikter og mistrivsel. Hun har også mere end ti års erfaring med sårbare unge, og ligesom filmens hovedkarakter har hun selv haft en turbulent opvækst, der har drevet hende til at blive lærer og senere selvstændig familierådgiver. Hun kunne derfor blandt andet lære skuespilleren, hvordan man indtager en klasse, hvor mange af eleverne er forråede. Hun læste også manuskriptet og havde samtaler med filmens instruktør, Christian E. Christiansen, for at sikre, at skildringer i filmen ikke landede for langt væk fra skolens og de unges virkelighed.
Alt i alt er det lykkedes at lave en film, der, selvom den er rå, ”desværre ikke er langt fra den virkelige verden,” mener Jeannie Dall Jacobsen.
”Der er selvfølgelig masser miljøer, hvor det ikke er på den måde, som det er i filmen, men der er også flere og flere steder, hvor det er,” siger læreren.
Det der med at bære rundt på en kæmpe tung bagage, som både bliver en motivation og en superkraft til at hjælpe nogle børn, der har det svært, det kan jeg genkende.
Jeannie Dall Jacobsen Lærer og familierådgiver
Selvom hun kendte historien indgående, da hun så filmen i biografen, gjorde den et stort indtryk på hende. Ikke mindst på grund af hovedkarakteren.
“Det er fuldstændig som min egen historie, og jeg kan se min egen vej ind i lærerfaget spejlet i Christina”, siger Jeannie Dall Jacobsen, og uddyber, “Det der med at bære rundt på en kæmpe tung bagage, som både bliver en motivation og en superkraft til at hjælpe nogle børn, der har det svært, det kan jeg genkende.”
Pænhed udenpå
Da Jeannie Dall Jacobsen var barn, mødte hun altid i skole pæn i tøjet og med en frisksmurt madpakke i skoletasken, og udadtil var det ikke nemt at se, at hun kom fra et hjem, der var voldsomt præget af farens stofmisbrug, hans salg af stoffer, af hyppige besøg af politiet, farens abstinenser og den medfølgende utryghed og vold mod familien.
“Jeg kom fra noget meget sindssygt,” siger Jeannie Dall Jacobsen.
Men hjemmefra havde hun lært, at hun skulle holde sin mund med, hvad der foregik, og som hun selv siger, var hun ”ekspert i at gå i et med tapetet”.
I skolen fandt hun ud af, at det var bedst, hvis hun gjorde, som lærerne sagde, lavede sine ting og holdt lav profil. Her var hun en forsigtig pige, der gjorde sig umage med ikke at blive uvenner med nogen.
Særligt én pædagog kunne dog godt se, at noget ikke var, som det skulle være, fortæller hun, og han viste hende en særlig omsorg. Den kom for eksempel til udtryk, når han gav hende en plads oppe foran, når der skulle fortælles historie, og da han engang kom med et honninghjerte på hendes fødselsdag og sad og sludrede med hendes mor i køkkenet.
Jeg kan ret hurtigt se på deres kropssprog, når de lyver, eller når de forsøger at pakke tingene ind, og ret ofte afslører jeg, at jeg selv har været dér, hvor de er.
Jeannie Dall Jacobsen Lærer og familierådgiver
“Det der med at blive set af en voksen, det havde jeg virkelig brug for, og det gjorde en kæmpe forskel,” siger Jeannie Dall Jacobsen.
Senere i livet var det en studievejleder på gymnasiet, der fik Jeannie Dall Jacobsen til at træffe nogle valg, der sendte hendes liv i en afgørende og bedre retning, fortæller hun.
I stedet for at blive et offer for sin opvækst, vendte Jeannie Dall Jacobsen den til sin fordel, fortæller hun. Hun blev selv en af de voksne, der kan gøre en forskel for udsatte børn. Takket være sin baggrund, og fordi hun altid har været et “rigtigt antennebarn”, som hun kalder det, har hun en særlig sjette sans, når det kommer til at opdage og hjælpe elever i mistrivsel.
”Jeg kan ret hurtigt se på deres kropssprog, når de lyver, eller når de forsøger at pakke tingene ind, og ret ofte afslører jeg, at jeg selv har været dér, hvor de er,” siger hun.
Det giver ofte eleverne en følelse af, at hun forstår dem på et plan, som kun ganske få andre gør, og derigennem kan hun få en bedre adgang til at hjælpe dem.
Børn og unge har altid haft steder, hvor de ikke var overvåget af voksne, og hvor der foregik ting, der ikke var helt fine i kanten. Men fordi det er rykket ind på telefonerne, er det blevet mere ekstremt.
Jeannie Dall Jacobsen Lærer og famlierådgiver
Jeannie Dall Jacobsen husker hvordan ”en virkelig hardcore elev” på hendes tidligere arbejde engang brugte hendes baggrund imod hende.
“Han sagde alt muligt om min far, som er død. Han sagde, at han var narkoman, fordi han ikke kunne lide mig, og at det var derfor han døde. Jeg vidste, at han gjorde det for at teste mig. Han skulle se, om jeg virkelig var der for ham, og da han opdagede, at det prellede af, så vendte han også tilbage igen og knyttede sig endnu tættere til mig. Der kom en slags respekt,” fortæller hun.
Mobilerne gør det ”mere ekstremt”
Selvom 'Råplan' er en mildest talt barsk beskrivelse af en skolevirkelighed, som heldigvis ligger fjernt fra de fleste danske folkeskoler, har filmen en vigtig pointe til både forældre og lærere.
I filmen spiller elevernes mobiltelefoner en central rolle. Her fyger hån, trusler og dét, der er værre, frem og tilbage under de voksnes radar og på alle tider af døgnet. Og læreren bliver også selv offer for anonyme trusler.
“Børn og unge har altid haft steder, hvor de ikke var overvåget af voksne, og hvor der foregik ting, der ikke var helt fine i kanten. Men fordi det er rykket ind på telefonerne, er det blevet mere ekstremt. Konflikter fra fritiden flyder sammen med konflikter i skolen, og det foregår både om dagen og om natten, så de unge har ikke fri fra det,” forklarer hun og understreger,
Jeg håber virkelig, at filmen kan være med til at åbne nogle politikeres øjne for at miljøet i skolen ikke er, som de husker det, fra dengang de selv gik i skole.
Jeannie Dall Jacobsen Lærer og familierådgiver
”Hvis vi vil hjælpe børnene, er vi nødt til at stille os nysgerrigt og ikke dømmende overfor det, der foregår i deres univers”.
Filmen viser også, hvor stort et arbejde mange lærere står med, når de skal hjælpe elever i mistrivsel, og det mener Jeannie Dall Jacobsen, at mange politikere overser, når de taler om skolen.
”Relationen til eleverne og elevernes trivsel er altafgørende for, at de kan lære noget, og vi er nødt til at geare lærerne og skolen til, at vi har med mennesker at gøre. Men når man oppefra har fokus på test og resultater og alle mulige ting, der skal ordnes, så støder lærerne mod en mur. For det kan ikke lade sig gøre med elever, der hader hinanden og har konflikter. Lærerne er nødt til at have tid til at sætte sig ind i elevernes verden og forstå, hvad der foregår,” siger Jeannie Dall Jacobsen og tilføjer:
”Filmen belyser nogle vigtige pointer, og jeg håber virkelig, at den kan være med til at åbne nogle politikeres øjne for at miljøet i skolen ikke er, som de husker det, fra dengang de selv gik i skole.”
Lærer hjalp med ny film: “Det er fuldstændig som min egen historie”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.