”Jeg tror, at vi står overfor en opblomstring af hele pædagogikken og en ny storhedstid for lærerne.”
Interviewet er egentlig slut, og diktafonen er slukket, men Lotte Rod er ikke helt færdig. Hun har et budskab, hun gerne lige vil nå at få med efter en snak om hendes 15 år som skolepolitiker på Christiansborg.
Radikale fik ikke et mandat i Sydjyllands Storkreds, hvor hun stod på stemmesedlen, og selvom det virkelig ærgrer hende, sker det på et tidspunkt, hvor hun er mere håbefuld for folkeskolen end nogensinde før.
For hun mærker, at ”forældrene er blevet mere optagede af, hvordan skaber vi flere fællesskaber og mindre skærm”, og i valgkampen opstod en pludselig iver på begge sider af den politiske midte om en markant styrkelse af folkeskolens økonomi.
”Pladerne har virkelig rykket sig. Da vi lavede den seneste aftale, var det jo helt utænkeligt at bruge bare én krone mere på folkeskolen,” siger hun.
Ærgrelse krydret med lidt lettelse
Selvom det ærgrer hende, at hun ikke længere kan kalde sig folketingsmedlem, blev hun også ramt af en form for lettelse, da det stod klart, at partiet ikke havde fået nok stemmer.
”Man kan selvfølgelig ikke sammenligne det med, at lærerne får moralsk stress, for de ser de børn i øjnene, de ikke kan nå at være der for. Men jeg fik en eller anden følelse af at være blevet befriet fra at lave dårlige beslutninger, som sætter børn og lærere i den situation.”
Hun oplever, at de politiske skoleaftaler de senere år generelt gradvist er blevet bedre. Men hun taler også ud fra et meget upopulært udgangspunkt -den af mange forhadte folkeskolereform fra 2013. En aftale, hun syv år senere gik ud og undskyldte for.
”Den tog kaldet fra mange lærere. Det har alle i skolen betalt en forfærdelig høj pris for,” siger hun.
Hvis det lykkes at ride videre på momentummet fra valgkampen, kan det blive rigtig godt
Lotte Rod
13 år efter husker hun tilbage på et forhandlingsforløb, hun kalder for ”vanvittigt”. Et forløb, hvor hun som ny politiker forsøgte at tage kampen op, men også en kamp hun i dag ville have grebet helt anderledes an, fortæller hun.
Det vender vi tilbage til.
Måtte ikke få forhandlingspapirerne
For selvom hun var en meget grøn politiker på daværende tidspunkt, fik hun indflydelse, fortæller hun.
”Det var en helt anden måde at lave politik på end i dag, hvor vi taler meget med skolens parter. Sådan var det ikke med forhandlingerne af folkeskolereformen. De var ekstremt topstyret,” siger hun.
Dengang kørte forhandlingerne i to spor, husker hun. Ét, hvor hun som partiets skoleordfører forhandlede i Undervisningsministeriet med daværende minister Christine Antorini. Det andet forhandlingsspor foregik i regeringstoppen med Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon i spidsen, og her havde Lotte Rod ikke adgang.
”Var der noget, som jeg var imod eller villet have pillet ud, fik jeg beskeden: ’Så kommer det op i regeringen’,” fortæller hun.
Som ordfører havde hun faktisk end ikke adgang til teksterne, der blev brugt i forhandlingerne, fortæller hun.
”Der havde været en masse læk i tidligere forhandlinger i starten af S-R-SF-regeringens levetid, så derfor blev det sådan, at ordførerne ikke fik nogen papirer. Derfor tog Morten (Østergaard, red.) og Margrethe (Vestager, red.) de fysiske tekster med til mig fra regeringsforhandlingerne i en brun kuvert, og så skrev jeg mine kommentarer direkte på papirerne,” fortæller hun.
Hver kommentar havde det samme for øje, fortæller hun: Hvordan fører det her til, at undervisningen bliver mere varieret?
Men slet ikke nok, når hun kigger tilbage.
Vi havde stået i en helt anden situation, hvis jeg havde været meget stærkere på, at vi skal tænke i skolens formål. Men den erfaring til at forhandle på den helt grundlæggende præmis, havde jeg ikke på det tidspunkt
Lotte Rod
Lotte Rod fortæller, at spørgsmålet om at indføre lange skoledage eksempelvis slet ikke var til diskussion.
”Det var ligesom bare taget for givet. Det ville S og SF have. Og det accepterede vi,” erkender hun. ”Det blev en måde at holde på pengene i skolen,” forklarer hun.
Skoledagen kunne være blevet endnu længere
Men ifølge Lotte Rod var der faktisk lagt op til en endnu længere skoledage, end det blev til. For undervejs så det ud til, at udskolingseleverne kunne se frem til en skoleuge på 37 timer.
”Det syntes jeg var voldsomt. Det ville give alt for lidt tid til fritid.”
Ifølge Lotte Rod var der samtidig et ønske fra de blå partier om, at eleverne skulle have karakterer tidligere.
”For et af partierne var det faktisk et hovedkrav, de stod helt stejlt på. Derfor blev det helt afgørende for ministeren at få enderne til at mødes. Det strittede mod alt, hvad jeg tror på, så dér satte jeg foden ned.”
Hun husker tydeligt, at hun blev kaldt ind på ministerens kontor.
”Hun spurgte mig: ’vil du virkelig lade reformen falde på gulvet?’. Det sagde jeg ja til. Så skulle vi prøve finde en vej til at give noget andet. Vi havde på fornemmelsen, at det blå parti også gerne ville have lidt kortere skoledage. Derfor fik vi det til at fremstå som om, at vi tilbød dem at fjerne to timer om ugen, for at vi så til gengæld ikke fik tidligere karakterer. Sådan kan forhandlinger nogle gange flaske sig."
"Det blev min største sejr i forhandlingerne.”
Ville have lærere frikøbt til at inspirere
Til gengæld blev et andet af Lotte Rods store ønsker helt anderledes, end hun havde forventet.
”Skoleudvikling har altid været min drivkraft. Derfor var det allervigtigste for mig den gang, at vi fik en milliard til at få uddannede lærere i alle fag. Og så ville vi også gerne have frikøbt de dygtigste lærere til at inspirere andre lærere. For det er den måde, vi bedst udvikler skolen."
"Det blev til læringskonsulenterne, som jo viste sig at være det helt modsatte. De blev sat til at lave målstyring i stedet for at inspirere,” fortæller hun.
Fagfornyelsen vækker mest stolthed
Siden har hun nok været den politiker på Christiansborg, der har brugt mest taletid på skolens formål.
Sammen med sin skole-partner-in-crime Marianne Jelved tog hun initiativ til et forsøg på at genstarte den pædagogiske samtale ved at lave det, de kaldte for ’den grønne betænkning’.
I løbet af et år havde de samtaler med mere end 50 meningsdannere fra skoleverdenen og et ukendt antal lærere, elever og forældre. Det blev 15 siders tekst, hun gerne ser bliver en fælles retning for skolens formål.
I dag er hun heller ikke et øjeblik i tvivl om, hvad hun er stolt af.
At vi er kommet i gang med fagfornyelsen er for mig at se det, der er allermest håb og fremtid i. Det var jo det, Marianne og jeg havde varmet op under, og derfor var det en vild følelse af at se det på skrift. I mange år har vi kæmpet med at rydde op i alle reglerne fra reformen, og nu er vi endelig kommet til næste skridt, som er hele skoleudviklingen.
Lotte Rod
Men kan det ikke bekymre dig, at der ikke er blevet sat nogen penge af til at lave en stor afprøvning af fagplanerne?
”Jo, og det har jeg også sagt på alle møder i forligskredsen. Stod det til mig, skulle vi frikøbe en helt masse lærere til at tage rundt og diskutere med hinanden. For det er ikke nok med sætninger på et stykke papir.”
Lykkes fagfornyelsen, får vi undervisningsdifferentiering
Den radikale skolepolitiker så også gerne, at Undervisningsministeriet fik en anden rolle end i dag.
”Det skulle have et nyt formål om at være et pædagogisk fyrtårn, som lærere og skoleledere kunne lade sig inspirere af. Sådan er det slet ikke i dag. Stuk (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, red.) har fokus på kontrol og styring,” siger Lotte Rod.
Selvom det nu er blevet et farvel til Folketinget, har hun en klar ambition om at vende tilbage. Allerede tre uger efter valget annoncerede hun, at hun havde opnået genvalg som partiets folketingskandidat i Vejle.
Hvor håber du, at folkeskolen er, når du måske vender tilbage?
”Dér håber jeg, at der er fuld gang i udvikling af fagene."
"Det kræver, at vi får lærere med overskud, der har tid til at forberede levende undervisning, har muligheden for at dele eleverne op i små hold, og som har adgang til fede materialer. Så kan vi lykkes med undervisningsdifferentieringen, der både giver mere plads til fællesskab og egne interesser. Fagfornyelsen taler også om, at klassen starter og slutter et forløb sammen, men at der derimellem kan gives mere plads til, at forskellige børn kan fordybe sig i forskellige ting,” siger hun og tilføjer:
”Det er også derfor, at de nuværende regeringsforhandlinger er så vigtige for skolen. Hvis det lykkes at ride videre på momentummet fra valgkampen, kan det blive rigtig godt.”
Hun tror på, at skolen nu endelig vil lykkes med undervisningsdifferentiering
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.