Det er formiddag, klokken er 10, og i skolens kælder er to drenge med høretelefoner, Jamie og Mikkel, i gang med at justere lyden på optageren, så talen går rent igennem mikrofonerne på bordet.
Optagerens mange knapper indbyder til leg med lydstyrke, og de skriger af grin. De er i færd med at optage en podcast om bandekriminalitet. Foran dem er manuskriptet slået op på den bærbare computer.
Kælderen ligger på Skolen i Midten, en udskolingsskole i Hornsyld uden for Vejle. Skolen har projektuge og er omdannet til nyhedsbureauet SIM News.
Drengene i kælderen er journalister på krimiredaktionen. De andre redaktioner er live, politik, lokalredaktionen, sport og kultur samt ung i Hornsyld.
Det er første gang, skolens 180 elever har fælles projektuge på kryds og tværs af klasser og årgange. Ønsket kommer fra elevrådet. Skolens teenagere har ønsket sig en uge med fokus på fællesskab, ansvar og elevinddragelse – men ugen må ikke handle om sport, lød opdraget til lærerstaben.
Så lærerne har været kreative.
Eleverne på redaktionen ”Ung i Hornsyld” har fået lov til at tage deres knallerter med. ”Knallerten er for de unge den ultimative frihed og fællesskab, og det fortæller de om i deres artikler,” forklarer lærer Pia Nielsen.
Pia Nielsen, der har været dansk-, håndværk og design- og madkundskabslærer i tre år på skolen, er en del af styregruppen bag ugen. Hun fortæller, at den projektbaserede undervisningsform også udfordrer skolens lærere.
”Det har været en ny rolle for os lærere, for vi har også selv valgt redaktion efter interesse, og det er nyt for os at arbejde sammen i længere tid,” siger hun og guider vej ude på gangen, hvor det myldrer med elever.
En kommer trækkende med en knallert. Nogle er på vej ud at interviewe, andre er i gang med at lave dekoration til SIM News-studiet, mens enkelte får lidt at spise.
”Vi har lært meget af at inddrage eleverne i processerne bag. Det har krævet mod at give slip på nogle af de strukturer, vi kender, og i stedet lade eleverne styre retningen. Men vi kan se, hvor meget de vokser af det,” siger Pia Nielsen.
Meget mere frihed
SIM News kører på fjerdedagen, og der er fuld gang i redaktionerne. Lærerne kan se, at det går godt med at skabe undervisning, der inddrager eleverne mere aktivt. Som for eksempel podcast, der appellerer til eleverne på en anden måde end almindelige skriveopgaver.
Det er en fed måde at arbejde på, for man sidder ikke bare ned som i undervisningen, men har meget mere frihed.
Gustav 9. klasse og SIM News’ liveredaktion
”Det skaber en fordybelse hos dem, når de ’trækker’ sig ind i et rum som et studie. Studiet skaber både et fysisk rum og en stemning. Og fordi det kun er lyd, de skal forholde sig til, gør det, at flere elever vil være med. Det er noget, eleverne selv lytter til og kender, og vi bruger også lydfortællinger som en del af danskundervisningen,” fortæller Pia Nielsen.
På Skolen i Midten har lærerne primært haft fokus på at forberede eleverne til den obligatoriske projektopgave i 9. klasse, som nu er afskaffet. Den uge var tidligere styret af prøvekrav, men her i medieugen vælger eleverne sig ind på redaktioner og arbejdsområder af lyst, og de arbejder fortsat projektorienteret.
I løbet af emneugen er eleverne uden for skolen for at optage lyd og filme til nyhedsindslag – her fra den lokale skibutik.
Inde på liveredaktionen sidder to elever fra 9. klasse, Gustav og Bertram, foran en bærbar pc. På skærmen er et redigeringsprogram, og et klip viser den ene dreng siddende bag et bord som studievært i SIM News’ studie.
Bertram styrer rutineret musen, mens han fortæller om at filme og redigere alt fra et nyhedsindslag til vejrudsigt og en optagelse fra det lokale plejehjem. Han forklarer, at lærerne har været gode til at hjælpe dem i gang, men at de selv står for at få indholdet af optagelserne til at fungere. Det motiverer ham.
Gustav fortæller, at ugen startede med, at eleverne selv fik lov til at vælge, hvad de ville arbejde med.
”Det er en fed måde at arbejde på, for man sidder ikke bare ned som i undervisningen, men har meget mere frihed,” siger han og uddyber:
”Man får et andet perspektiv. Det er ikke så lang en dag. Der sker noget nyt, for i hverdagen kan det godt blive meget det samme med at sidde på stolen i timerne og skrive og løse matematikopgaver. Det er godt at få nogle andre udfordringer.”
Nogle gange driller redigeringen, siger han, men så prøver han sig frem:
”Jeg gør mit bedste, og hvis det stadig ikke virker, så spørger jeg bare lærerne.”
Det er dog ikke sikkert, at det hjælper. Lærer Ole Radmer blander sig med et smil:
”Der er ikke nogen af os lærere, der ved noget om det der,” siger han, mens han limer vejrikoner op på et kæmpe stykke karton, og forklarer, at drengene selv fandt ud af at slette et bord fra optagelserne og lægge et andet på.
Emneugen giver eleverne mulighed for at arbejde med emner uden for skolen, for eksempel dykke ned i virkelige kriminalsager.
Ikke for alle elever
Inde på lærerværelset, hvor beskeder og småsnak hurtigt fylder lokalet, fortæller Mette Bolmgreen, at det har været vigtigt for lærerne, at emneugens forskellige formidlingsformer passer til eleverne. For eksempel har nogle af dem svært ved at skrive, men så layouter de i stedet.
”Og det afspejler jo virkeligheden. I undervisningen til daglig når de ofte ikke til layoutet, hvis de har svært ved det skriftlige, men her får de succesen med layoutet, fordi nogle andre så skriver,” forklarer hun.
”Det gør mig høj og glad, at vi kan komme helt væk fra det traditionelle skema. Nogle af dagene arbejder de bare igennem, fordi de er så fordybet i det, de lige er i gang med, og så holder de pause på et andet tidspunkt. Vi skelner heller ikke mellem, om det hedder dansk eller matematik, for vi skal bare ud at måle noget op, som vi skal bruge.”
Mette Bolmgreen er dog bevidst om, at en uge uden skema ikke er for alle elever:
”Vi har mange typer af unge mennesker, og vi forsøger at gribe eleverne, ud fra hvilke interesser de har, ude på redaktionerne. Det er hele processen, vi er optaget af. Og det er jo en balance mellem at nå i mål, inden forældrene kommer, og så arbejdet med processen. Det vigtigste er dog processen og at lade eleverne mærke, at de lykkes og rykker sig.”
De ukendte arbejdsopgaver i projektugen træner eleverne i at være vedholdende og at samarbejde. Som eksempel nævner Mette Bolmgreen pressefoto, hvor hun forinden har gennemgået teorien bag forskellige typer af fotos.
”Så knipser eleverne billeder, og bagefter er vi kritiske sammen med dem – lidt for meget gulv eller loft for eksempel. Det er en svær proces for nogle, men de får arbejdet sig ind på hinanden, og så lykkes det alligevel. Det får et fagligt islæt, samtidig med at de selv står for at lave en fotovæg. Også selv om den ikke ser ud som i vores hoved,” siger Mette Bolmgreen og kommer med et andet eksempel fra ugen:
”Det er vigtigt, at vi som lærere tør gå med på elevernes ideer. For eksempel havde jeg nogle elever, der lagde ud med at lave kulisser, men de blev undervejs optaget af vores lydstudie. De ville gerne høre sig selv i radioen og fik den idé, at de kunne lave en radioudsendelse, som forældrene kunne høre, når de kom på besøg.”
En sportsredaktion skal emme af sport, så elever og en lærer hænger i samarbejde ketsjere op over redaktionens mødebord.
Projektugen sluttede med en fælles fremvisning for forældrene, og radioudsendelsen blev en kæmpe succes.
”Det er det, det her kan. Vi er som lærere vant til mange mål, vi skal opfylde, og kan måske fristes til at ’køre’ meget målstyret efter dem. I vores tilfælde har denne uge vækket mange elevers indre motivation, fordi de selv er medskabende. Det har givet dem energi og drevet dem frem, og det har været en kæmpe fornøjelse at være en del af,” siger Mette Bolmgreen.
I denne uge er skemaet uden mål og fuldt af elevernes interesser
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.