Lærer Camilla Møller er nødt til at hæve stemmen en smule.
”Hey folkens! Kom lige tilbage til midten her,” råber hun ud over multibanen i Birkhovedskolens skolegård. Eleverne har samlet sig i banens ene ende som udtryk for, at de alle sammen er uenige i udsagnet: Det er spild af tid at diskutere med folk, der mener noget helt andet end en selv.
Øvelsen er en del af opvarmningen til klassens temadag, hvor eleverne skal blive bedre til at være uenige på en god måde, både om de små dagligdags skærmydsler og om de helt store spørgsmål om demokrati, religionsfrihed og den slags. Så det er heldigt, at alle eleverne helt bogstaveligt tager afstand fra påstanden om, at det ikke er værd at diskutere med dem, hvis holdninger ligger langt fra deres egne.
Eleverne samles omkring deres lærere på midten af multibanen og får et nyt udsagn, de skal tage stilling til: Man skal sige sin mening, selv om det krænker andre.
I er virkelig gode til at argumentere for jeres holdninger. Sejt!
Camilla Møller Lærer på Birkhovedskolen
”Hvis I er helt enige, går I ned i den ende,” forklarer Camilla Møller, der er klassens matematik- og kontaktlærer og fortsætter:
”Hvis I er helt uenige, så går I ned i den anden ende. Hvis man er lidt enig, kan man gå halvvejs derned. Prøv at mærke efter inde i jer selv, hvad I egentlig synes, og lad være med bare at gå derhen, hvor jeres venner stiller sig.”
Denne gang tager nogle af eleverne sig lidt bedre tid, inden de beslutter sig for, hvor de vil stå. Det er åbenlyst et af de sværere dilemmaer, klassen skal tage stilling til.
”Måske er man i tvivl om, hvad man mener, og det er selvfølgelig helt okay. Så kan man blive stående her på midten,” tilføjer Nanna Funder, der er klassens dansk-, idræts- og kontaktlærer.
Eleverne fordeler sig nogenlunde jævnt over banen, og ingen af dem går hele vejen til banens ender. Lærerne begynder at spørge ind til, hvorfor de har stillet sig der, hvor de har.
”Jeg synes ikke, man skal sige sin mening, hvis det bare er for at provokere, men man må gerne gøre det,” siger en af eleverne, der er blevet på banens midte.
”Altså, du synes ikke, at det er okay at provokere andre?” spørger Nanna Funder.
”Nej, men hvis de spørger om ens mening, må de jo finde sig i, at man siger den, også selv om de ikke kan lide den,” uddyber han.
Dannelse og trivsel følges ad
8.-klassens temadag tager udgangspunkt i materialet ”Et ordentligt skænderi”, som er udarbejdet med det eksplicitte formål, at skoleelever skal lære at skændes.
Bag materialet står Foreningen Åndsfrihed, Grundtvigsk Forum og Center for Karakterdannelse. Foreningen mener, at den demokratiske samtale er truet af polarisering og ekkokamre. Materialet kan bruges enten til en temadag i skolen eller som et forløb, der strækker sig over tre-fire lektioner.
Klassens to lærere, Camilla Møller og Nanna Funder, instruerer eleverne i, hvordan de skal dele sig i tre grupper, alt efter om de er enige, uenige eller uafklarede i en række udsagn.
De ni udsagn, som eleverne skal tage stilling til ved at placere sig og bagefter argumentere for deres standpunkt, er bare opvarmning. En byge driver ind over skolen i Nyborg, så elever og lærere søger indenfor.
Når Birkhovedskolens elever skal lære at kunne have et ordentligt skænderi, er det på den helt store klinge. Et af folkeskolens formål er netop at ”forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre”.
Men det har også en mere jordnær dimension, fortæller afdelingsleder Peter Due. Han er en af initiativtagerne til temadagen, som også handler om trivsel, forklarer han. For i enhver klasse vil der af og til opstå konflikter mellem eleverne, uanset hvor velfungerende klassen er, forklarer han.
”Når de når den her alder, er det svært at få dem til at tale sammen eller med en lærer om den konkrete konflikt. Men de kan tale om et fælles tredje og ad den vej gøre sig nogle overvejelser om, hvordan man bør opføre sig. Det vil smitte af på den måde, de faktisk agerer over for hinanden på. På den måde hænger den demokratiske dannelse og trivselsarbejdet meget tæt sammen.”
Sociale medier på godt og ondt
Indenfor har eleverne delt sig i grupper og er i gang med at diskutere konsekvenserne af at udelukke visse synspunkter fra den offentlige debat. Camilla Møller og Nanna Funder går rundt mellem grupperne, som har fordelt sig i klasseværelset og på gangen udenfor, for at høre om deres overvejelser.
Samtalerne kommer vidt omkring, fra diktaturstater til homoseksualitet, som en elev mener er ”blevet mere populært” med sociale medier. Og det er en god ting, understreger han, for det er ikke noget, man skal være flov over – altså at være homoseksuel. På den anden side skaber sociale medier urealistiske forbilleder, som skader børn og unge, mener en anden i gruppen.
I en gruppe glider samtalen om de store emner over i snak om nogle sammenstød mellem et par af eleverne i klassen. Den samler Camilla Møller op, da hun kommer forbi og spørger ind til konflikten.
”Hmm, det lyder da som noget, jeg skal følge op på,” forsikrer hun gruppens medlemmer, inden hun kalder klassen til samling og sender dem til spisepause.
Mere højskole i folkeskolen
”Det handler om at komme tilbage til noget af det, vi er stolte af i den nordiske skoletradition. Vi vil gerne have mere højskole ind i folkeskolen og har valgt at have en strategi, hvor vi har meget stort fokus på dannelse, fordi vi tror på, at det gavner vores elever på mange måder. Både deres trivsel, deres faglighed og deres, i mangel af bedre ord, robusthed,” siger skoleleder på Birkhovedskolen Lars Busk Svendsen.
Temadagen er et element, men skolen gør også andre ting, der skal styrke elevernes dannelse, blandt andet gennem fællessang og aktiviteter, der styrker fællesskaberne mellem ældre og yngre elever samt arbejder med elevernes karakterdannelse generelt i hverdagen.
Birkhovedskolen har, ligesom flere andre skoler, et samarbejde med Center for Karakterdannelse, som også er en af afsenderne af materialet til temadagen.
Lars Busk Svendsen har bemærket, at centeret i visse kredse bliver opfattet som kontroversielt, men sådan ser han det ikke, og sådan opleves samarbejdet ikke, fortæller han.
”Vi har hele tiden opfattet det her som et projekt, der skal få os tættere på folkeskolens dannelsestradition, og vi har ikke oplevet andet. Det, der er grundlæggende for folkeskolen, er, at vi har fokus på både uddannelse og dannelse – og det er faktisk det, der gør, at vi er stolte af at være en del af folkeskolen.”
”Alt bliver sjovere med alkohol”
I 8. klasse er det ved at være tid til dagens sidste øvelse. Der skal findes et emne, der kan argumenteres for eller imod. Men det er, som om elevernes hjerner lige skal op i gear efter frokostpausen. Så det bliver lærerne, der kommer med de første forslag.
AI er Nanna Funders bud, mens Camilla Møller byder ind med børneopdragelse og fri abort. Så kommer eleverne på banen med emner som feminisme, transkønnethed og alkohol. Langsomt bliver tavlen fyldt op med forslag, og da der ikke er enighed om, hvilket man skal gå videre med, skal der stemmes om det.
Alkohol løber med flest stemmer, og lærerne formulerer det spørgsmål, eleverne skal debattere: Må unge under 18 år drikke alkohol?
To elever tager plads midt i klasselokalet over for hinanden. Debatten kan begynde.
Eleven, der skal argumentere for, at unge under 18 gerne må drikke alkohol, lægger ud med at sige, at alkohol styrker fællesskabet og gør det lettere at få nye venner. Det skal unge under 18 år også have glæde af, mener hun.
”Men det kan da ikke være nogle ret sunde fællesskaber,” lyder modargumentet, som prompte bliver afvist: ”Det kan det sagtens være. Man kan mødes efter festen, hvor man drak, og så er den akavede fase allerede overstået.”
”Men alkohol får folk til at miste deres hæmninger og kaste sig ud i slåskampe,” forsøger modstanderen.
”Der er love mod vold, og de gælder også, selv om man er fuld. Desuden skal man lade være med at drikke, hvis man ikke kan styre det.”
Sådan kører debatten frem og tilbage, indtil Nanna Funder spørger, om det er muligt at finde et kompromis. Fortaleren foreslår, at man begrænser sit alkoholindtag, men mener i øvrigt, at det primært må være op til forældrene at bestemme, hvornår deres barn må drikke, inden hun sætter sit synspunkt på spidsen:
”Alt er sjovere med alkohol,” siger hun og får resten af klassen til at smågrine lidt.
”Men du kan da ikke nægte, at alkohol får folk til at gøre dumme ting,” indvender modstanderen.
”Det er en del af det at være ung, at man begår fejl,” siger alkoholens fortaler, inden hun ikke længere kan holde den alvorlige mine og bryder ud i grin.
De to lærere afbryder debatten, da de mener, at emnet nu er uddebatteret.
”Kan vi lige give duellanterne en hånd?” spørger Nanna Funder, og det kan eleverne selvfølgelig godt.
Skoledagen er ved at være slut, så lærerne samler op på dagens læring og stiller dagens sidste spørgsmål: ”Hvad tager I med jer fra i dag?”
”At det er okay at være uenige, bare man er det på en god måde,” svarer en elev.
”Jeg synes, det var fedt, at vi skulle tage stilling til noget fra vores egen hverdag,” siger en anden.
”Jeg har faktisk selv været lidt spændt på, hvordan I ville klare det i dag,” indrømmer Camilla Møller og roser eleverne: ”I var virkelig gode til at argumentere for jeres holdninger. Sejt.”
Elever øver sig i at være uenige - uden at blive uvenner
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.