Det er en stille dag i 4.b på Vibeskolen i Ullerslev.
Ti elever laver danskopgaver i deres hæfter, og udenfor skinner solen fra en skyfri himmel.
Umiddelbart er der intet usædvanligt at se eller høre i det lille klasselokale, og netop dét er faktisk det opsigtsvækkende. Engang var lokalet her nemlig både varmere, mere støjende og mere iltfattigt.
Ligesom mange hundrede klasselokaler i Nyborg Kommune har lokalet her fået en indeklimaopgradering. Over de seneste fem år har kommunen renoveret alle sine 6 folkeskoler for et samlet beløb på 71 millioner. Hele 45 millioner af dem er gået til at skabe et ordentligt indeklima for elever og lærere.
Hvis man stiller sig i et hjørne af klassen, kan man se, at loftet er sænket en halv meter ned fra sit oprindelige udgangspunkt. Loftpladerne er i et akustikdæmpende materiale, og enkelte steder er de udskiftet med kvadratiske lysende firkanter, der kaster et fuldstændigt jævn lys over rummet. Runde ventilationshuller sørger lydløst for en kontant strøm af frisk luft, og et sindrigt system af halvgennemsigtige rullegardiner gør, at der kommer lys ind ad vinduerne, uden at det bliver for skarpt eller for varmt.
To drenge, Max og Riley, sidder bøjet over deres opgavebøger. De kan godt huske, hvordan det var et gå i skole inden den store renovering.
”Der var varmt i klassen, og sådan lidt indelukket, og man kunne ikke koncentrere sig så godt”, siger Max. Efter at der er kommet mekanisk udsugning i alle klasser, går det bedre med den friske luft, forklarer han.
”Det giver mere energi til ligesom at regne hurtigere”, siger Max.
Riley husker også, hvor varmt der var i klasserne. Et af de andre børn på skolen bruger høreapparat, og han havde svært ved at høre, hvad der blev sagt i klassen, fordi der var mere støj, fortæller Riley også.
Lærer: Det er blevet meget nemmere at undervise
Malene Kirketorp-Madsen har været lærer på Vibeskolen i otte år, og underviser i indskolingen i dansk og engelsk samt i billedkunst og håndværk og design.
For hende har forbedringen af indeklimaet gjort en kæmpe forskel, fortæller hun.
“Det bliver bare nemmere at undervise, når eleverne ikke hænger hen over bordene sidst i timen og klager over ondt i hovedet”, siger Malene Kirketorp-Madsen.
Flere gange om ugen klagede elever over hovedpine, og mange var trætte sidst på dagen. Som på mange andre skoler hang der en lille mekanisk ‘sky’ på væggen, der løbende målte iltniveauet i klassen og bippede, når det blev for højt, fortæller hun.
“Den pillede vi ned fem minutter efter timens start, for det var ikke til at være i den larm”, siger læreren.
Lærer: Der lugtede af gammelt køkken
I dag kører luftudskiftningen automatisk, og ifølge kommunens egne målinger overholder lokalerne nu de grænseværdier for co2 i luften, som myndighederne anbefaler. Og det kan Malene Kirketorp-Madsen også mærke på sin egen krop.
Hun er nemlig allergisk overfor blandt andet støv og lugte og gik ofte hjem fra arbejde med hovedpine. I billedkunstlokalet, hvor hun bruger mange timer om ugen, kunne lugten og støvet fra de gamle teaktræsskabe og dampende fra ler og maling også sætte sig på lærerens vejrtrækning, fortæller hun.
Men sådan er det ikke længere, fortæller Malene Kirketorp-Madsen, imens hun lægger ting på plads i det nyrenoverede billedkunstlokale.
“Før var der ofte en mere fugtig luft, og der lugtede sådan af gammelt køkken”, siger hun. Sådan et af dem, man kan finde i et sommerhus, forklarer hun.
Hun åbner døren ind til depotet, hvor der stadig er teaktræsreoler næsten helt op til loftet, og der lugter ganske rigtig af gammelt træ og noget andet ubestemmeligt.
Slut med billedkunst i bodegabelysning
Det er ofte luftkvaliteten, der løber med opmærksomheden, når medierne skriver om indeklima. Men forbedringen af lys- og lydforholdene spiller også en kæmpe rolle for, hvordan det er at undervise og lære i skolens lokaler, fortæller Malene Kirketorp-Madsen.
Kvadratiske lyskilder med hvidligt lys er fordelt regelmæssigt på det sænkede loft, så der er rigeligt med lys, lige meget hvor i lokalet, man befinder sig.
“Tidligere havde vi sådan noget bodegabelysning”, fortæller billedkunstlæreren.
Det betød, at børnene ofte ikke kunne se, hvad de tegnede, fortæller hun. Især ikke efterhånden som de gamle specialdesignede lysstofrør satte ud.
“Vi måtte klumpe os sammen om de lamper, hvor der var lys, eller sende eleverne udenfor”, fortæller hun.
Lyder ikke som en folkeskole
Flere lærere på skolen deler billedkunstlærerens oplevelse. Det fortæller Susanne Viese, der er lærernes arbejdsmiljørepræsentant.
Forskere har tidligere lavet beregninger af indeklimaets påvirkning på skoleelevers præstationer og koncentrationsevne, og er kommet frem til at et dårligt indeklima på skolen kan koste indlæring svarende til et helt skoleår i løbet af et barns skoletid.
Personligt lægger Susanne Viese dog ikke så meget mærke til en forskel på elevernes koncentration, når hun underviser eleverne i 7. klasse.
“Der er så mange ting, der spiller ind på de unges koncentrationsevne. Om det lige er indeklimaet er svært at sige”, siger hun.
Hun kommer dog i tanke om et lokale på skolen, som hun vil vise frem. Her er det tydeligt at mærke forskellen på i hvert fald ét af de fire indeklimaparametre. Nemlig lyden.
Det er ikke ligefrem slående, nærmere omvendt, når man går på gangene på Vibeskolen: Skolen ligner de fleste andre folkeskoler, men lyden er en anden.
En mandlig lærer følger en folk 3. klasser ned ad gangen mod skolens makerspace. Eleverne snakker og pjatter lidt, men støjen forsvinder et sted i det akkustikdæmpende materiale i loftet. Det samme sker på en anden gang, hvor fire drenge fra sjette laver gruppearbejde ved et lavt bord, og én af dem spiller op, og skråler en kommentar med sin skrydende teenagestemme.
Da vi træder ind i lokalet, er kontrasten slående.
Eleverne sidder rundt om små borde og arbejder. De taler ikke usædvanligt højt, men på trods af nogle støjdæmpende plader på væggene, runger lyden alligevel mellem et stort glasvindue og nogle hårde vægge. Susanne Viese må stille sig to meter fra kollegaen, der gik på gangen tidligere, når de skal tale sammen.
Elever falder til ro, når lyden er go’
Vejen hen mod et bedre indeklima, har ikke ligefrem været en dans på roser, husker Malene Kirketorp-Madsen.
Der har været en del støj under renoveringen, og undervisningen har ofte foregået andre steder end de sædvanlige lokaler. Men når håndværkere skal save og skrue og bore i lofter og vægge kan det ikke være anderledes, tænker hun. Og lærere, mener hun, er vant til lidt af hvert.
“Vi lærere jonglerer bare, og vi finder jo altid en løsning “, siger hun. Og nu hvor lofterne er der, gør de en enorm forskel for undervisningsmiljøet i klasserne.
“Børnene falder meget hurtigere til ro, når man skal starte timen. Der opstår ikke denne her situation, hvor lydniveauet langsomt stiger, fordi eleverne hele tiden skal overdøve larmen fra hinanden”, siger hun.
”Det bliver nemmere at undervise, når eleverne ikke hænger hen over bordene sidst i timen og klager over ondt i hovedet”
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.