”Eleverne var meget skoletrætte, da de begyndte i juniormesterlære. Vi har elever, som havde været fraværende i et års tid. En elev havde kastet med borde og stole, og mine lærerkolleger forstår næsten ikke, at det er den samme elev, som går smilende rundt på skolen i dag,” siger Andreas Bøgebo.
Han er klasselærer for den første årgang af juniormesterlæreelever på Svebølle Skole i Kalundborg Kommune. Der er 17 elever i den nye klasse, de kommer fra forskellige skoler, og kun to af dem er piger.
”De første tre måneder af skoleåret brugte vi primært på at lære hinanden at kende og ryste eleverne sammen. Henved halvdelen kom fra fire af kommunens andre skoler. Nogle er 8.-klasseelever, andre går i 9., og jeg var også selv helt ny på skolen,” fortæller Andreas Bøgebo, der underviser i dansk.
Tre dage om ugen er eleverne i skole, de to andre dage i praktik på en arbejdsplads i lokalområdet. Fælles for de sammenbragte elever er, at de trives bedre i den mere erhvervsorienterede ramme.
Uanset resultatet til sommer er jeg ufattelig stolt af eleverne og deres præstationer – både i klasseværelset og på deres praktikpladser.
Andreas Bøgebo Klasse- og dansklærer for juniormesterlæreeleverne på Svebølle Skole
Succes er et stort ord, men skoleleder Jarl Falk Sabroe tør godt bruge det, når han taler om juniormesterlæreklassen på Svebølle Skole.
”Elever, som næsten var holdt op med at gå i skole, følger nu undervisningen. De er motiveret af den tættere kobling mellem undervisning og virkelighed,” siger han og fortæller, at selv om flere af eleverne fagligt ville kunne fortsætte i en traditionel klasse, oplever de større mening og motivation ved juniormesterlære.
”Jeg er ikke sikker på, at alle kommer til at bestå afgangseksamen, men vi har fået bugt med skoletrætheden, hvilket er en afgørende forudsætning for både faglig og personlig udvikling.”
Knallertdrengene har fået mere fokus
Andreas Bøgebo er uddannet fra Københavns Professionshøjskole i 2023 og kom til Svebølle Skole sidste sommer samtidig med oprettelsen af den nye klasse.
Som noget af det første tog han eleverne med en tur på gokartbane for at ryste dem sammen. Men det helt store ryk kom, da klassen skulle indrette deres eget lokale og et nyt loungeområde for hele skolen, fortæller Andreas Bøgebo og peger rundt i klasselokalet:
”De har selv sat whiteboard og tv op, det samme gælder skraldespandene. I loungeområdet startede vi med at spartle og male og sluttede med en officiel åbning for hele skolen. Loungeområdet skabte respekt om den her nye klasse. Eleverne voksede og var stolte.”
Undervejs skrev eleverne dagbog om arbejdet, og der blev talt om sikkerhed, når de skulle op på stiger eller trække en forlængerledning.
”De er totalt på hjemmebane, hvad angår alt det praktiske. Deres håndelag er virkelig godt, fordi de roder med knallerter og anden mekanik efter skole – og sågar i frikvartererne,” siger Andreas Bøgebo og peger på døren, der fører ud til et lille stykke grønt og Stationsvej, som forbinder skolen med togforbindelsen til Holbæk og Kalundborg.
”Når der kører en knallert forbi, drejer alle drengene hovedet og kigger,” smiler han skævt.
”Her langt fra hovedstaden er knallerter et kæmpe statussymbol og en vej til frihed for de unge. Når jeg laver opgaver, tænker jeg meget på, hvad der interesserer dem. Forleden gav jeg dem seks lektioner i dansk til at skrive en instruerende tekst om, hvordan man skifter akslen på en af elevernes tuk-tuk-knallert. Bagefter gik de ud og foretog reparationen på skolens knallertværksted.”
Klassen har også set og analyseret DR-dokumentaren ”Bare en lortelærling”.
Gerne nye eksamensformer
”Den var barsk, og eleverne fandt ud af, at de havde det meget godt i deres praktikker, og vi fik talt om grænser, rettigheder og fordomme og dokumentaren som genre. På den måde ’snyder’ jeg dem til at arbejde danskfagligt,” siger Andreas Bøgebo.
Fokus i klassen nærmer sig nu skoleårets afslutning og for nogle af elevernes vedkommende den særlige afgangseksamen, som er tilpasset juniormesterlære.
”Jeg kan jo ikke få ’Pelle Erobreren’ til at handle om en knallert, så de kommende måneder bliver svære, for nu spidser det til. Nu er der nogle ting, vi skal igennem uanset hvad. Heldigvis har jeg nogle meget erfarne kolleger, som jeg altid kan spørge om hjælp, og en utrættelig uddannelsesvejleder,” siger klassens lærer.
Han synes, at eksamen for eleverne burde være langt mere praksisfaglig og tage udgangspunkt i elevernes erfaringer og læringsprocesser tilegnet i praktikken.
”Jeg er med på, at det er første år med den nye ordning, men prøveformen er ikke gennemtænkt. Vi har en del ordblinde, og et par af eleverne har indlærings- og opmærksomhedsforstyrrelser. De opnår aldrig et 12-tal i en diktat om islandske heste, men de har virkelig mange praksisfaglige kompetencer og forudsætninger for at kunne lykkes på en arbejdsplads.”
”De står i mine øjne til et 12-tal, når det gælder om at stå op klokken 05.30, møde på et værksted klokken 07.00 og skifte dæk og olie på en bil eller lave en perfekt svejsning af et T-kryds,” siger Andreas Bøgebo.
Drømmer om en erhvervsuddannelse
Kalundborg Kommune ligger generelt ikke i top i forhold til det faglige niveau, men Svebølle Skoles leder understreger, at fremmøde er en vigtig forudsætning for at ændre på karaktererne.
”Vi tænker anderledes i forhold til eleverne i juniormesterlære. De har ofte forskellige udfordringer, men det handler ikke om at definere dem ved deres vanskeligheder. Derimod skal vi anerkende, at forskellige unge har brug for forskellige læringsveje. Her på skolen føler de sig set og hørt. Vi viser dem respekt og giver dem plads til at fejle.”
Eleverne kommer fra forskellige skoler, og de virker glade for at få en frisk start
Jarl Falk Sabroe Skoleleder på Svebølle Skole, den ene af to skoler i Kalundborg Kommune, hvor elever i juniormesterlære er samlet
Når Jarl Falk Sabroe snakker med eleverne, fortæller flere, at de drømmer om en erhvervsuddannelse. Flere af dem har allerede sikret sig en læreplads som smed eller mekaniker.
”De var skoletrætte og forstod ikke, hvad de skulle bruge fag som tysk til. Men i juniormesterlære får de lyst til at lære noget.”
”Nu mangler vi bare, at politikerne også ændrer på prøveformen, så den bliver mere praksisorienteret og bedre understøtter den skolehverdag, som der er lagt op til i juniormesterlæreklasserne,” siger Jarl Falk Sabro.
Benjamin og Miamaya: Juniormesterlære er fedt
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.