Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Farfars hemmeligheder - tidsbilleder 1930-1960

Klik for at skrive manchettekst.

Steen Brastrup
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:21

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Mads Hofmann blev født i 1929. Han voksede op i en dansk middelklassefamilie i først Brønshøj og siden Præstø. Efter et langt liv fortæller han i starten af det 21. århundrede sit 13-årige barnebarn om sin barndom og ungdom gennem en række breve.

Vi får en pragtfuld fortælling om perioden fra 1930 til 1960. En god blanding af små hverdagshændelser, leg i den lille provinsby og skolegang. Noget foregår på lange, lyse sommerdage, mens andet foregår på snefyldte vinterdage.

Det hele er fortalt, som barnet oplever det. Langsomt begynder Mads Hofmann at forstå de voksnes indviklede verden, og af og til reflekterer den nu 70-årige bedstefar over tingene, dog uden på nogen måde at være fordømmende.

Hovedvægten er lagt på besættelsesårene. Denne periode rummer en masse hemmeligheder om familien og det nære samfund. Gennem sorger og glæder følger vi den almindelige danske families liv under besættelsen. Alle må indordne sig under rationeringsmærker, og alle mærker manglen på basale fødevarer og andre goder, som vi ellers tager for givet i velfærds-Danmark. Alle kender nogen, der er involveret i modstandskampen på det lokale plan, men samtidig må man passe på, for mange almindelige mennesker sympatiserede med besættelsesmagten eller turde ikke tage afstand fra den. De verdenshistoriske fakta gengives i en god blanding af barnets oplevelse og bedstefars refleksion.

Naturligvis står farfars fars deltagelse i modstandskampen, hans ophold i koncentrationslejr og siden familiens flugt til Tåsinge som et tydeligt billede, hvor vi får mange dramatiske detaljer.

Handlingen bevæger sig på skift mellem fortid og nutid, fra 1930'ernes, 1940'ernes og 1950'ernes Danmark til nutiden. Hele tiden skabes der paralleller mellem farfars tid og nutiden.

Farfars hemmeligheder er en selvstændig fortsættelse af 'Oldemors hatteæske', der kom sidste år. Der er planlagt endnu et bind i Nils Hartmanns Danmarks-krønike. Bindene kan uden videre læses hver for sig.

Denne roman egner sig særdeles godt til højtlæsning på alle klassetrin. Nils Hartmann har en pragtfuld evne til at skildre verdenshistorien med billeder, som børn og unge i alle aldre kan nikke genkendende til og sammenligne med deres egen verden. Nils Hartmann undlader at tage stilling, men efterlader læseren med en masse indtryk, som får barnet til at stille spørgsmål og ønske sig mere viden om Danmarks historie. Denne bog sætter en masse tanker i gang.

Jeg giver 'Farfars hemmeligheder' mine allerbedste anbefalinger.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Farfars hemmeligheder - tidsbilleder 1930-1960

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS