Fangen på Djævleøen

Tiden er 1830'erne. Kongen er Frederik den Sjette, en personage fra Danmarkshistorien, der næppe ville have klaret sig igennem en moderne krigsforbryderdomstol. Stedet er Christiansø, hvor 13-årige Martha bliver sendt over som tjenestepige for kommandanten efter en opvækst med en alkoholiseret mor, der er anbragt i Spindehuset i København.

Flytningen giver nogenlunde en forskel som mellem aske og ild, for i husholdningen er hun underlagt en tyrannisk og småtskåren kokkepige. Heldigvis fatter husets frue sympati og omsorg for pigen, der avancerer til barnepige og derved får lov til at følge herskabsdøtrene til undervisning hos præsten.

I øens fangetårn er indsat doktor Dampe, der havde gjort sig til talsmand for demokratiske forandringer i Danmark; desværre for ham 30 år for tidligt. Martha bliver en slags ven med Dampe og hjælper ham med en - mislykket - flugtplan.

Romanen byder på indlevende miljøbeskrivelse, både i forhold til den særprægede og militariserede klippeø og til de fortvivlende og nedværdigende forhold på den københavnske kvindeanstalt. Annemette Sørensen undgår den fælde, mange forfattere til historiske romaner falder i: Hun overlæsser ikke fortællingen med flere fakta, end der er nødvendigt for at forstå handlingen, og hun skriver godt og medrivende. Selv om bogen sagtens kan stå alene som litteratur, kan den fint anvendes som danskfagligt input i et historieemne om perioden og det danske demokratis vilkår.