Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Fagtekster og læsestrategier

Først lærer man at læse. Så læser man for at opleve, og siden læser man for at lære. Og det er ikke kun i dansk og i folkeskolen, men i alle skolens fag og i fremtiden.

Maja Birgitte Lumholtz
Start debatten
17. september 2012, kl. 14:53

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Faglig læsning på mellemtrinnet" er et bud på, hvordan team på 4., 5. og 6. årgang fordeler opgaven imellem sig og planlægger undervisning med faglige tekster i centrum.    

Titel: Faglig læsning på mellemtrinnet

Forfatter: Mette Baden Henriksen, Martin Holm

ISBN: 9788702118964

Pris: 611

Sider: 208

Forlag: Gyldendal

Omdrejningspunktet er faglæreren og faglærerens viden om de tekster, hun underviser i. Men bogens forfattere, Mette Baden Henriksen og Martin Holm, oplever ofte, at ”faglærerne finder opgaven med læsning i fagene svær og utilgængelig”. Derfor har de to, til daglig ansat som læsevejledere på Skolen på La Cours Vej, sat sig for at dele ud af deres viden og positive erfaringer.

Ud over (fag)lærere og skolens læsevejleder(e) involverer faglig læsning hele lærerværelset inklusive ledelsen. Hvis en målrettet indsats i faglig læsning skal lykkes og eleverne få det fulde udbytte af undervisningen, er det nødvendigt, at alle på skolen er klar over deres rolle og ansvar.

Materialet er veldisponeret. Henriksen og Holm skriver i et pædagogisk og letlæseligt sprog og berører deres teoretiske udgangspunkt i et fornuftigt omfang. Det bliver aldrig tør læsning, men interessant og begrundet. Læseren får gode råd og vejledning i, hvordan arbejdet kan formaliseres, og hvad der gør sig gældende før, under og efter læsning af en fagtekst. Hvad ved eleverne i forvejen, hvad skal de lære, og hvilken teksttype skal de præsenteres for? 

"Faglig læsning på mellemtrinnet" er anstrengelsen værd: at læse - og lære af. Det er teori og praksis om, hvorfor og hvordan faglig læsning implementeres i fagene (historie, kristendomskundskab, matematik og natur/teknik), og en utvetydig opfordring til eksperterne – faglærerne – om at komme på banen og undervise i læsning i deres eget fag. De må ikke, de skal!  

Læst fra ende til anden lykkes det forfatterne at afmystificere faglig læsning i fagene og inspirere til selv at komme i gang. Lige til at gribe og sparre med sit årgangsteam.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Fagtekster og læsestrategier

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS