Faglighed og opdragelse

Debatten koger i pressen i øjeblikket. Det er næsten ikke muligt at åbne en avis, en radio, et fagblad eller tv, uden at dette emne berøres. Det skyldes mindst to ting, nemlig at mange synes, at det er vigtige områder, og at alle har en mening om løsningsforslag.

Samtidig er der stor utilfredshed med indsatsen på områderne. Men hvad er nu rigtigt. Jeg har ikke svarene, men jeg vil komme med nogle betragtninger som forælder i denne debat.

Fagligheden opfattes alt for snærende i den offentlige debat, faglighed er meget mere dansk, matematik, historie, geografi. Faglighed er også, at vores børn skal kunne klare sig, når de forlader folkeskolen, som mennesker i et globaliseret og foranderligt arbejdsmarked og i et stadig mere kompliceret og uigennemskueligt samfund. For at kunne dette skal eleverne have høj selvværd, de må kunne tage kritisk stilling, arbejde selvstændigt, altså have udviklet deres personlige egenskaber. Det står også i folkeskolelovens formålsparagraf, så det er jo godt nok.

Den anden halvdel, nemlig den med opdragelse, vil mange sige, at det skal forældrene tage sig, det er vores opgave at opdrage børnene.

Men virkeligheden er for begge områder, at det skal foregå i samarbejde mellem forældrene og skolen. Derfor er skole-hjem-samarbejdet så vigtigt. Der skal afsættes flere resurser til dette område. Fagligheden og opdragelsen går hånd i hånd, udgangspunktet er, at begge parter skal respektere hinandens roller. I skolen er det lærerne, der sætter dagsordenen sammen med eleverne, og derhjemme er det forældrene, der sætter dagordenen sammen med børnene. Og de to dagsordener skal være koordinerede, ellers er der ingen mulighed for, at børnene kan udvikle sig i den rigtige retning.

Både Pisa-undersøgelsen og andre undersøgelser dokumenterer, at et barns forældre spiller mindst lige så stor en rolle som skolen, når man ser på, hvilke baggrundsvariable der afgør barnets faglige præstationer. For at give børnene et stort skub fremad i den rigtige retning hvad angår både de fag-faglige kompetencer og den alsidige personlige udvikling er det altså nødvendigt, at forældre og skole lærer at arbejde tæt sammen. Det er skolen, der skal tage initiativet til dette samarbejde. Men vi har som forældre et stort medansvar. Og det er vigtigt at understrege, at samarbejdet altså ikke bare skal etableres af sociale grunde, af hygge eller lignende. Det skal etableres for at styrke børnenes faglige indlæring og hele udvikling.

Jeg vil derfor opfordre til, at der endnu en gang sættes fokus på, hvilke muligheder den enkelte lærer og forælder har for at få etableret dette samarbejde. Vi kan ikke være os selv bekendt, hvis ikke alle parter forsøger at løse denne opgave til glæde ikke kun for eleverne, men også for lærerne. Der er ikke tvivl om, at det også er grundlaget for et godt arbejdsniveau på den enkelte skole.

Det betyder, at vi som forældre skal støtte op om de aktiviteter, der foregår på skolen, og det kan vi nu engang bedst gøre, hvis vi ved, hvad der skal foregår, og har været i dialog med lærerne om dette.

Derfor tilbage til overskriften, faglighed og opdragelse. Det er to sider af samme sag, der understøtter hinanden. Men det, kan kun understøtte hinanden, hvis der lige fra starten har været et godt forum for udveksling af synspunkter mellem skolen og hjemmet.

Thomas Damkjær Petersen er formand for Skole og Samfund