SPECIALPÆDAGOGIK-NETVÆRKET er for alle, der interesserer og arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov.

I samarbejde med Tidsskriftet Specialpædagogik

(8.243 følger) Se alle medlemmer

For at du kan oprette indlæg i Specialpædagogik kræver det at du har en profil og er logget ind.

OPRET PROFIL
0   2

Et stærkt tegnsprog skaber bedre læseudvikling hos børn med hørenedsættelse

At lære at læse er en større udfordring for døve og børn med hørenedsættelse end for hørende børn. Nu viser en svensk afhandling, at elever med stærke kundskaber i tegnsprog har en noget bedre læseudvikling end elever, som ikke er så dygtige til tegnsprog. ”Det er et interessant resultat, da det viser koblingen mellem to sprog, som har forskellig grammatik og opbygning. Min forskning peger på, at vi må blive bedre til at forstå, hvad der kan hjælpe disse elever”, siger forskeren bag studiet, Emil Holmer, til skoleporten.se.

0   8

Uddannelse og dannelse ude

Kan dannelsen ude bruges til uddannelse? Mit modspørgsmål er, kan vi tillade os ikke at bruge den?

0   1

LEV advarer mod at lægge STU ind under en forberedende uddannelse

Mens det såkaldte Stefan Hermann-udvalg holder STU ude af sit forslag om at samle unge, som ikke går den lige vej igennem uddannelsessystemet, i en forberedende voksenuddannelse, FVU, så vil KL lægge STU ind i FVU’en. Det advarer formanden for LEV, Anni Sørensen, imod i et debatindlæg på altinget.dk. ”Når KL argumenterer for, at STU'ens beskæftigelseseffekt er for ringe, skal det i virkeligheden ikke udlægges anderledes, end at KL ikke mener, at der skal bruges midler på at uddanne unge, som ikke har et perspektiv om beskæftigelse. Det er en bedrøvelig og latent kynisk position, som forsøger at fraskrive mennesker med omfattende funktionsnedsættelser et potentiale for dannelse og udvikling”, skriver Anni Sørensen.

0   1

Ny rapport bekymrer foreninger for hjerneskadede

Det er positivt, at der på landsplan er tilstrækkeligt med højt specialiserede tilbud til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade, som Socialstyrelsen konkluderer i en ny rapport. Problemet er dog, at Socialstyrelsen udelukkende skulle forholde sig til antallet af tilbud og deres geografiske fordeling, skriver Klaus Legau og Morten Lorenzen på altinget.dk. De to direktører fra henholdsvis Hjernesagen og Hjerneskadeforeningen kalder det bekymrende, at Socialstyrelsen ikke kan sige noget om kvaliteten af tilbuddene, eller i hvor stort et omfang kommunerne visiterer borgere med kompleks erhvervet hjerneskade til tilbuddene. Altinget.dk: Hjerneskade-foreninger: Der er mangel på viden om kvalitet i genoptræningen

2   4

Folkeskolen er ikke kun til for elevens skyld

Forældre leder i stigende grad efter en skole, der passer til den personlighed, deres barn allerede har. Individet er blevet vigtigere end fællesskabet. Det er helt modsat den oprindelige tanke med folkeskolen, der var til for at danne eleverne og gøre dem til en del af fællesskabet

0   15

Nyt udviklingsværktøj: Professionel kapital giver et billede på kvaliteten af skolens undervisning

Nyborg Heldagsskole har afprøvet udviklingsværktøjet professionel kapital, som udvider begrebet social kapital, så det passer bedre til skoler. Heldagsskolen scorer højt på næsten alle parametre, men det er ikke grunden til, at både skoleleder og tillidsrepræsentant anbefaler redskabet.

0   7

Vugge, dukke, teste, sukke

Kompetence- og testkulturen vinder også indpas i vuggestuerne. En kommentar til rapporten "Indsats i vuggestuen kan styrke børns tidlige kompetencer"

5   3

Normalitet & Stigmatisering

Motivationen bag denne artikel er lang tids refleksion i forhold til hvordan vi – i skolen – møder børn og hvordan børnene reagerer, når de møder ”os” – som fællesbetegnelse for skolen, som institution og læringsarena. Motivationen er ligeledes to kommentarer til min seneste artikel: Peer Learning og elever med særlige forudsætninger udgivet på LinkedIn, Folkeskolen.dk og på Facebook den 24. februar 2017. To ”faste” debattører på Folkeskolen.dk kommenterede på min brug af begrebet Særlige forudsætninger, i den forståelse, der i litteraturen betegnes som Learning Disabilities (Vogel 2007).

0   10

Dyre hjælpemidler til kommunikation til unge uden verbalt sprog kan ikke stå alene

Selv om unge uden et verbalt sprog har en avanceret øjenstyret computer, supplerer de med andre former for kommunikation. Derfor skal lærere ikke insistere på, at børn og unge alene skal bruge det dyre udstyr, men støtte dem i deres egen måde at ’tale’ på, mener forsker.

0   0

Fire specialskoler i København skal renoveres

Skolen i Peter Vedels Gade er blandt fem skoler i København, som skal igennem en såkaldt helhedsrenovering. Det aftalte en enig borgerrepræsentation i aftes. Skolen underviser elever med autisme som hoveddiagnose og får del i de 534 millioner kroner, politikerne afsatte til renoveringen af fem skoler. Beløbet rækker også til mindre omfattende renoveringer af specialskolerne Fensmarkskolen, Øresundskolen og Frejaskolen, skriver Berlingske.

0   0

Uenighed om indsatsen til voksne hjerneskadede og børn og unge med alvorlig synsnedsættelse

Samlet set er der det fornødne udbud af højt specialiserede indsatser både til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade og til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Det vurderer Socialstyrelsen i dag ud fra afrapporteringer fra kommunerne. Men indsatsen er ikke blevet bedre siden strukturreformen i 2007, siger en af de uafhængige eksperter bag strukturreformen, Erik Bonnerup. ”Mens man på hospitalsområdet meget rigtigt har samlet ekspertisen færre steder, er man gået den stik modsatte vej med de handicappede i 98 kommuner”, siger han til denoffentlige.dk. Også Danske Handicaporganisationer (DH) kritiserer indsatsen (se link til Socialstyrelsens afrapporteringer nedenfor).

0   1

Busprojekt til specialelever kan vinde digitaliseringspris

Støtteprojektet ”Fra Taxa til Bus” er nomineret til Digitaliseringsprisen, der uddeles i Aarhus i morgen. I projektet modtager elever fra specialklasser og STU i Aarhus træning i at tage bussen, og de bliver introduceret til ny app, som indeholder en nødhjælpsknap, der giver direkte kontakt til en voksen. På den måde kan eleverne hurtigt og nemt få den hjælp, de har brug for på busturen. ”For eleverne er projektet allerede kåret som en succes, men vi håber, at dommerpanelet også mener det”, siger Bünyamin Simsek, rådmand for børn og unge i en pressemeddelelse.

2   213

PD: Giv skoler resurser efter socioøkonomiske kriterier

Elever med barske opvækstbetingelser skal og kan hjælpes til at klare faglige og sociale udfordringer. Relationen mellem elev og lærer er vigtig, for at udsatte elever kan udvikle selvtillid og gåpåmod. Men der er brug for ændringer, som skolen ikke kan klare alene, siger Anne Blak

1   0

Amerikansk ekspert: Co-teaching skal bruges varieret og med omtanke

'Co-teaching' kan få inklusion til at lykkes og sikre, at eleverne får udbytte af undervisningen. Men det er ikke nok, at to lærere går sammen. De skal være bevidste om, hvilken model de bruger, så de får det bedste frem hos eleverne, siger den amerikanske ekspert Marilyn Friend.

2   8

Vækst og velfærd i ja-hattens skygge.

Vi lever i en tid, hvor tænkende mennesker holdes for nar.

0   2

Alsidige læringsmiljøer med 'NARM-pædagogik'

I inklusions øjemed er NARM-pædagogik interessant. Vi får en model til at forstå, hvad der ofte finder sted i relationerne i skolen. Ethvert menneske - børn som voksne - har forskellige 'overlevelsesstile'. Et andet ord kan være 'gentagemønstre" eller vaner. Hvis skolelærere forstår børns (og egne) 'overlevelsesstile', og hvordan 'overlevelsesstile' kan spille sammen' og gøre relationer svære, får de også nøglen til at gøre noget ved problemet - løse knuden. NARM-pædagogik kan forstås som en pædagogik, der er løsnings- og ressourceorienteret med oprindelse i den amerikanske psykolog og phd Laurence Hellers psykoterapeutiske metode NARM, som han har skrevet om i bogen 'Udviklingstraumer'.

26   37

Hvordan skal vi diskutere med reformfløjen?

Må man egentlig forsvare skolen, hvis den bliver angrebet?

0   9

De stille piger

I folkeskolen føler vi ofte behov for at rette op på elever som stikker en smule ud fra normerne- hvad enten det er som intro- eller ekstrovert. Men hvordan føles det for den enkelte elev? Og hvad gør vi ved minoriteten, når vi udvælger majoriteten som normalen? Her er refleksioner fra en af de tidligere såkaldte "stille piger".

0   5

Der skal også da også være en ungdomsuddannelse til Emma!

Jeg har i et tidligere indlæg beskrevet Emma. Emma er en af de udygtige. Hvorfor er det, at der ikke er en ungdomsuddannelse til hende?

0   1

Fyringshistorie på Facebook dækker reelt over faglig oprustning

Skoleleder Annika Bramming kender udlægningen på Facebook om, at 25 procent af medarbejderne i centerafdelingen på Kobberbakkeskolen i Næstved mister deres job, når elevtallet falder til august. Men det har folk misforstået, for skolen erstatter medhjælpere med uddannet personale.