Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.
For at du kan oprette indlæg i Ernæring og sundhed kræver det at du har en profil og er logget ind.
OPRET PROFIL
Fra 2015 har organisationen Teach First Danmark sendt unge med bachelor- og kandidatgrader ud til danske folkeskoler. De arbejder på fuld tid, mens de tager en meritlæreruddannelse. Af første årgang arbejder 24 af de 30 kandidater fortsat i folkeskolen.
I denne uge kommer vi til at tale om skoletoiletter og inkontinens
I regeringens finanslovsforslag for 2018 er der lagt op til at fjerne fem millioner af de ca. 17 millioner kroner, som Forbrugerrådet Tænks grundbevilling lød på i 2017. Det har fået den europæiske forbrugerorganisation BEUC til at sende et brev sendt til statsminister Lars Løkke Rasmussen og erhvervsminister Brian Mikkelsen, hvor organisationen udtrykker stor bekymring over, hvad besparelserne på kommer til at betyde for forbrugerne. Det skriver Forbrugerrådet Tænk.
Det skal gøres attraktivt at blive madhåndværker, hvis vi skal vende udviklingen og sikre, at ikke bare restauranter og hoteller men også offentlige køkkener kan få faglært arbejdskraft i fremtiden. Madkvalitet og gode madoplevelser kræver nemlig, at vi har mennesker, der kan lave maden. Det kræver et paradigmeskifte, og her spiller folkeskolen en særlig rolle.
53 færdigheds- og vidensmål i madkundskab bliver højst sandsynligt vejledende i stedet for bindende, når et politisk flertal senere på året gennemfører en opblødning af Fælles Mål. Madkundskabslærer Benita Schmidt glæder sig til at bruge de nye muligheder.
Madkundskab kan være en vigtig ingrediens til elevernes dannelse, men mange steder opfattes det som et hygge- og pausefag, siger Annette Jensen og Anna Malmkjær
Food & the City er endnu ikke blevet en TV serie - men det skal nok komme. En lang række storbyer har nemlig fået øjnene op for at maden, dyrkningen og spisningen er en vigtig del af byens puls. De har tilsyneladende indset at forandringer i fødevaresystemet skal komme fra lokale initiativer snarere end fra store nationale politikker. De er en del af en global bevægelse hvor ikke bare den finere spisning, men også den gode hverdagsmad er kommet i fokus i strategier, der skal udvikle byers fødevareidentiteter. For borgere, de unge, turisterne og for erhvervet. København har netop afholdt topmøde med gæster fra en række byer fra hele verden. Og ugen efter kom turen til Århus hvor det globale Delize netværk bestående af gastronomiske byer med mere en 15 medlemmer kunne fejre 10 års jubilæum. Og i min egen by – Aalborg - har ideen om den spisende by fået godt fodfæste som en socio-økonomisk bevægelse med stedet, læringen og den sociale innovation som omdrejningspunkter. Men hvad er den spisende by i grunden og hvordan indgår skolens madvirkelighed i denne dagsorden?
På Rønbækskolen i Hinnerup har eleverne på mellemtrinnet ikke håndværk og design, billedkunst, musik og madkundskab – de har projektfag, hvor alle de praktisk/musiske fag er blevet gentænkt og arrangeret som korte projektperioder frem for månedlange forløb med få lektioner om ugen.
Håndværk og design-lærer Katrine Dalin Diduch glæder sig over regeringens planer om, at eleverne fremover skal have vurderet praktiske færdigheder, inden de forlader folkeskolen. Men hun ærgrer sig over, at et nyt lovforslag er for ukonkret.
Lærere som tilmelder sig Smagens Dag kan få et gratis smagekit. Formålet med Smagekittet er at overraske, udfordre og stimulere eleverne med smags-, syns-, føle-, lugte-og høreindtryk. Smagekittet kan give eleverne oplevelser, så de bliver bevidste om og erkender, at alle sanser påvirker smagsoplevelsen, når de smager på og vælger fødevarer og mad, står der på Smagens dag hjemmeside. Smagens dag afholdes i år 27. september.
Så er det snart tid til at søge et enestående legat, der kun kan søges af ernærings- og sundhedsuddannede, som er medlem af DLF. Fristen er 1. november.
Et forslag om at tilføje en praktiskfaglig vurdering som en del af uddannelsesparathedsvurderingen er netop sendt i høring. Vurderingen skal foretages ud fra praktiskfaglige elementer i udskolingen.
For et års tid siden startede projekt ”Hoppeline”, som er et sundhedsfremmende projekt i daginstitutioner. Projektet er støttet af Nordea-fonden og arrangeres af Det Nationale Videncenter KOSMOS. Noget tyder på, at projektet har ramt et behov for at sætte sundhed og sundhedspædagogik på dagsorden rundt omkring i Danmark, idet lidt over 990 institutioner nu deltager i projektet.
”Konserver din køkkenhave” er temaet for dette skoleårs DM i madkundskab. Her kan lærere lære mere om blandt andet syltning og fermentering af frugt og grønt. Tilmeldingen til lærerkurserne er åbne.
I løbet af sommeren offentliggjorde Landbrug & Fødevarer en ny analyse omkring børn og kræsenhed. I analysen stod det klart at mange børn har en oplevelse af, at deres forældre synes, de er mere kræsne, end de selv synes. Jeg vil med dette indlæg gerne opfordre til, at vi passer på med at kalde børnene for kræsne og i stedet har en mere positiv tilgang til maden og det børnene spiser samt smager på.
I dag siger Danmarks Lærerforening farvel til en ernærings-ildsjæl. Konsulent, tidligere hovedbestyrelsesmedlem og tidligere formand for Formidlerne Ulla Maria Mortensen går på efterløn.
Hver femte af de unge, der ryger, røg første gang i skoletiden, viser tal fra Kræftens Bekæmpelse, som opfordrer skoler til at gøre skoletiden røgfri både på og uden for skolens område. Gladsaxe har fra i år røgfri skole for alle elever.
Hele 91 procent ud af 238 midtjyske skoler har iværksat tiltag, der skal fremme sund mad og madglæde hos eleverne, viser en undersøgelse. Men blot 21 procent har inddraget eleverne i mad og måltidspolitik. Og det er alt for lidt, mener professor Karen Wistoft. DLF er enig – og ønsker sund skolemad til alle.
Mange af de nye folkeskoleelever vil få kostvaner på skoleskemaet. Mejeriernes Skolemælksordning har nemlig igangsat "Projekt Sund Skole" på 350 folkeskoler landet over. Her skal indskolingseleverne være en del af projektet, der blandt andet indeholder undervisningsmateriale og idéer til aktiviteter, eleverne kan lave i spisepausen. Det er gratis at deltage i projektet, og alt materiale kan hentes digitalt.
Onsdag d. 3.maj afholdt Filstedvejens Skole i Aalborg LOMA Event, hvor skolen fik bevis for sin deltagelse i LOMA projektet. En dag, der - ud over fejringen - også skulle bringe de forskellige samarbejdsparter i kontakt med hinanden.
