Faglige ledere misforstår udviklingen

'Størstedelen af de faglige ledere har misforstået udviklingen. De tror, at de unge er blevet usolidariske, fordi de ikke længere er fagligt aktive. I stedet burde fagbevægelsen kigge på sin egen struktur og forny det faglige arbejde.'

Sådan siger Dennis Lund til Aktuelts temaavis om LO's 100-års jubilæum den 3. januar. Dennis Lund er tidligere ungdomskonsulent i LO, og han advarer mod alderdomstegnene i den danske fagbevægelse.

Antallet af unge på fagbevægelsens kurser er næsten halveret på seks år. Gennemsnitsalderen på kurserne er i dag 44 år - det er ti år højere end i Norge.

LO har foreløbig satset 18 millioner kroner på et nyt ungdomsprojekt, 'MindScope', som skal finde nye måder at aktivere medlemmerne på. Der kan læses mere om MindScope på Internet-adressen: www.mindscope.dk.