Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Faglig læsning til faget geografi – samlet ét sted

“Geografi.gyldendal.dk” er en præcis og velfungerende website, hvor alle elementer af geografifaget kan hentes. Både fagligt orienteret materiale til eleverne i 7.-9. klasse og et overskueligt beskrevet område til lærerne.

Jens Giehm Mikkelsen
Start debatten
24. juni 2015, kl. 11:15

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Hele materialet bygger på Gyldendals udgivelse "GEOS" og blev anmeldt i Folkeskolen i januar 2012, men med denne website kan stoffet nu hele tiden reguleres, således at det er nutidigt, aktuelt og tilpasset de gældende mål for faget. Den enkelte skole vil stå fagligt stærkt, hvis man har adgang til websitet sammen med bogserien "GEOS".

Titel: geografi.gyldendal.dk

Pris: 1.000

Forlag: Gyldendal

"Geografi.gyldendal.dk" er en yderst relevant fagportal med let adgang til undervisningsmaterialer, undervisningsforløb, digital indsigt, faglige redskaber, opgaver og med et grundlæggende teoretisk afsæt. Eksempelvis er undervisningsforløbene i geografi beskrevet med et tydeligt didaktisk sigte og med fagligt relevante synlige læringsmål. Der er også et præcist fokus på evalueringsdelen, hvor der gives eksempel på, hvordan man kan bruge SMTTE-modellen i undervisningen.

Grundlæggende er siden opbygget med overskrifter som forløb, bibliotek, øvelser, tjek dig selv, nyhedscafé og til læreren. Alle disse kategorier dækker over store mængder af fagligt stof, der kan danne grobund for den daglige undervisning. Eksempelvis kan man under "Bibliotek" finde en lang række tekster, animationer, videoer og billeder.

Kategorien "Nyhedscafé" giver mulighed for at behandle helt aktuelle faglige problemstillinger. For eksempel kan man finde konkret viden om ebola eller jordskælv i Nepal.

Hele materialet sættes i relation til de gældende videns- og færdighedsmål for geografifaget og giver flere eksempler på, hvordan man kan udvikle årsplan for faget. Der ligger endda Word-filer med færdige årsplaner for 7.-9. klasse.

Websitet anbefales helt klart til alle, der arbejder med geografi i folkeskolen og efterskolen. Det er helt givet med til at sikre en faglig substans i faget og er et fleksibelt digitalt materiale, der kan være med til at skabe den faglige udvikling.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Faglig læsning til faget geografi – samlet ét sted

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS