Fagfolk vil have undervisningen til personer, der mister evnen til at tale, flyttet til sundhedsloven

Hvis man bliver fysisk lammet efter en blodprop eller en hjerneblødning, bliver man udskrevet med en genoptræningsplan, som kommunen er forpligtet til at følge op på få dage senere.

Hvis man derimod mister evnen til at tale, kan det vare længe, inden man får logopædisk undervisning.

”I nogle kommuner fungerer det fantastisk godt, men i andre venter afasiramte i flere måneder på at komme i gang med rehabiliteringen. Samtidig får de tilbudt 15-30 timers undervisning, og det er slet ikke nok", siger Sahra Mengal, formand for Audiologopædisk Forening.

"Vi hjælper heller ikke de pårørende, der pludselig står med et familiemedlem, som ikke kan tale. Vi er nødt til at være mere ambitiøse”, tilføjer hun.

Hun havde i sidste uge foretræde for Folketingets skolepolitikere, hvor der også var repræsentanter fra sundhedsudvalget tilstede.

Forskellen på den hjælp man får, skyldes nemlig, at fysiske mén hører under sundhedsloven, mens taleundervisning gives efter loven om specialundervisning for voksne, også kaldet kompenserende specialundervisning for voksne.

”Det var et godt møde. Politikerne lyttede interesseret, stillede relevante spørgsmål og undrede sig over forskellen i behandlingen. Men man har kun ti minutter til at forklare sig, så vi nåede ikke ud med hele vores budskab”, fortæller Sahra Mengal.

Folk isolerer sig og får depressioner og angst

Audiologopædisk Forening er ikke ene om at kritisere, at de to typer hjerneskader behandles forskelligt.

Det samme gør blandt andet Hjernesagen og lektor Jytte Isaksen, som forsker i audiologopædi på Syddansk Universitet og på Videnscenter for Neurorehabilitering under Rigshospitalet.

”Det er på tide at ændre loven, så hele rehabiliteringen kommer under sundhedsloven. Det er problematisk, at man ikke ser på helheden af de konsekvenser, der er ved hjerneskade. Det kan blive glemt i de her forskellige lovgivninger”, sagde hun i maj til dr.dk.

Konsekvenserne ved talebesvær og manglende rehabilitering er alvorlige, understreger Jytte Isaksen.

”Folk isolerer sig, bliver ensomme, får depressioner og angst. Vi ser også mange, som ikke bliver hjulpet i nærheden af at kunne varetage et job igen”.

Ministeren har bedt om en afdækning

Artiklen fra DR fik Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne til at spørge undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), om han er enig i, at det er uretfærdigt, at sprogtræning efter en blodprop i hjernen ikke ligestilles med fysisk træning. Og også hvad han ser af muligheder for at denne del af rehabiliteringen kommer under sundhedsloven.

Mattias Tesfaye svarede, at han har bedt sit ministerium om at afdække de nuværende regler i lov om specialundervisning for voksne med henblik på at vurdere, hvorvidt der er grundlag for at ændre reglerne, herunder om det vil være mere hensigtsmæssigt at placere dem i sundhedsloven.

Selv om Mattias Tesfaye er på sporet, vil Sahra Mengal se, at problematikken bliver taget alvorligt, før hun glæder sig.

”Måske når embedsmændene frem til, at området er fint placeret lovgivningsmæssigt, men så må vi se på, hvordan lovgivningen stiller borgerne. For vi kan ikke være bekendt, at de skal kæmpe for at få hjælp. Vi er nødt til at se på, hvordan tilbuddet er i de forskellige kommuner, og hvordan borgerne oplever deres forløb”, siger formanden for Audiologopædisk Forening.

Utidssvarende lov skaber uklarhed

Loven om specialundervisning for voksne stammer fra 1980 og var en del af udlægningen af særforsorgen fra staten til de daværende amter.

I dag er det overvejende kommunikations- og specialundervisningscentre, som varetager undervisningen, og her er det en ret udbredt opfattelse, at loven fremstår utidssvarende.

Det konkluderer Social- og Boligstyrelsen i en afdækning og definition af højt specialiseret specialundervisning til børn, unge og voksne fra april sidste år.

”Både fagligt og i forhold til målgrupper er der sket en betydelig udvikling over tid, som der ikke ses at være taget stilling til. Det gælder for eksempel rehabiliteringstilbud efter erhvervet hjerneskade”, hedder det i afdækningen.

Den manglende klarhed skaber usikkerhed om lovens anvendelsesområde og om snitfladerne til andre love.

”Det gælder særligt en række ydelser inden for tale-stemmeområdet (…) Generelt er logopædfaglige rehabiliteringsbehov ikke beskrevet i genoptræningsplanerne fra sygehusene, selv om der hverken af sundhedsloven eller de tilhørende bekendtgørelser og vejledninger om genoptræning kan ses at være taget aktiv stilling til, at denne type rehabilitering ikke er omfattet af sundhedsloven”, lyder det i afdækningen.

Hele rehabiliteringen trænger til et gennemsyn

Der bør ses på hele rehabiliteringsområdet, hvor noget ligger under Sundhedsministeriet og andet under Børne- og Undervisningsministeriet, mener Sahra Mengal,

”Sproget definerer os som mennesker, og i Audiologopædisk Forening har vi fokus på det kommunikative som en menneskeret. Foretrædet handlede om afasi, men der findes også børn med kommunikative vanskeligheder, og folk som stammer eller har nedsat hørelse. Jeg drømmer om, at vi tager hele det område alvorligt og laver en samlet plan, for der er brug for en vision for børn, unge og voksne med sproglige vanskeligheder”, siger Sahra Mengal, som til daglig er leder af logopædteamet i PPR i Hillerød.

Foreningen stillede i marts borgerforslag om en national handlingsplan, som sikrer, at alle med afasi får adgang til den nødvendige og specialiserede logopædiske rehabilitering, uanset hvor de bor.

Da fristen udløb, havde forslaget blot opnået 3.329 støtter.

”Kommunikative vanskeligheder er et usynligt handicap, som folk ikke kender til, og de færreste ved, hvad en logopæd laver”, siger Sahra Mengal, som fortsat vil gøre politikerne opmærksomme på, at her er en problematik, de bør interessere sig for.

”Vi har ikke løsningen på alt, men vi vil gerne i dialog med politikerne og uddyber gerne vores svar”, siger Sahra Mengal

Mattias Tesfaye har stillet i udsigt, at han vender tilbage til Folketinget, når afdækningen af reglerne i lov om specialundervisning for voksne er færdig.

Tilføjet tirsdag den 24. juni kl. 8.45:

Folketingets børne- og undervisningsudvalg har som opfølgning på foretrædet nu bedt undervisningsministeren redegøre for årsagen til, at logopædisk rehabilitering for borgere med afasi fortsat er forankret i Lov om specialundervisning og ikke i Sundhedsloven, som det er
tilfældet for fysisk genoptræning.