Effekten af en mindre klasse er væsentligt større for fagligt svage elever end for de stærke. En elev, som normalt ville have et gennemsnit på 7, har dobbelt så stor effekt af en lille klasse som en elev, som normalt ville have et gennemsnit på 10. Ligeledes er effekten større for drenge end for piger og større for elever, som ikke kommer fra et akademisk hjem.
"Dette hænger sammen med, at elever af højtuddannede forældre generelt har et højere fagligt niveau. Når der tages højde for karakterniveauet i andre fag, afhænger effekten af klassestørrelsen nemlig ikke af forældrenes uddannelse", fortæller forskningsleder Eskil Heinesen til AKF.
I undersøgelsen har man set på tre årgange, der har afsluttet 9. klasse mellem 2002 og 2004. Analysen fokuserer på faget fransk og kommer ikke ind på, om klassestørrelsen har samme betydning i andre fag.
Færre elever i klassen giver bedre karakterer
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.