"Danmarks fysik- og kemilærere frygter, at den foreslåede naturfagsprøve er første skridt på vejen til at nedlægge både biologi, geografi og fysik/kemi som selvstændige fag i folkeskolen og erstatte dem med et natur/teknik-lignende fag - måske kaldet science", lød kritikken blandt andet fra Danmarks Fysik- og Kemilærerforening i høringssvaret.
Fysik/kemi-lærere: Fællesfaglig prøve kan ødelægge faget
De Konservatives ordfører Mai Henriksen siger i dag til Berlingske: "Vi kan se i høringssvarene, at mange er nervøse for, at en fælles prøve vil udvande fagene. Hvis der kommer for meget tværfaglighed i prøven, ryger fagligheden. Der vil gå nogle nuancer tabt".
Både bioblogilærerne, geogrgrafilærerne, fysik/kemilærerne og Danmarks Lærerforening har i deres høringssvar henledt opmærksomheden på, at hvis der kun skal være to lærere til stede under prøven, nemlig eksaminator og censor, så er der risiko for, at de til sammen kun repræsenterer to af de tre fag, eleverne skal prøves i.
Forhandlingerne om den nye prøveform er nu udskudt til forhandlingerne om den planlagte folkeskolereform. Folkeskolen får dog gruppeprøverne tilbage allerede til sommer, når den mundtlige matematikprøve genindføres. De kræver nemlig ikke ændringer af folkeskoleloven.
Fællesfaglig naturfagsprøve skudt til hjørne
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.