Fælles Mål: Madlavning skal fylde mest i madkundskab

'Mad og sundhed', 'fødevarebevidsthed', 'madlavning' og 'måltid og madkultur'. Det er de fire kompetencemål, som er omdrejningspunkt for faget madkundskab i det udkast til Fælles Mål i madkundskab som netop er sendt til høring. Fremover skal undervisningen i madkundskab være målstyret og oplægget til kompetence-, færdigheds- og vidensmål for madkundskab er netop offentliggjort. Formand for arbejdsgruppen for Fælles Mål i madkundskab lektor på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Karen Wistoft forklarer, hvordan lærerne fremover skal tænke madkundskab i de nye rammer.

"Madkundskab er et nyt fag, som på nogle områder ligner det gamle fag hjemkundskab. Men som også på mange punkter adskiller sig. Lærerne skal ikke blot målstyre undervisningen på ny vis, man skal også tænke faget anderledes. Vi fokuserer på nye temaer. Blandt andet er fokus på sundhed i høj grad på trivsel - det vil sige lyst til at bage, lyst til at lave mad og lyst til at engagere sig i fagets temaer", siger Karen Wistoft.

Hun forklarer, at man også i rækkefølgen af målene ligger vægt på den praktiske dimension i faget.

"Der er to faser. Begge faser har et færdighedsmål - eksempelvis, at eleven kan lave mad efter en opskrift, og et vidensmål, som kan handle om, at eleven har viden om køkkenredskaber, arbejdsprocesser samt fagord i en opskrift. Det første i faserne er færdighedsmål, og det andet er vidensmål. Der er en pointe i, at færdighederne kommer før viden".

Trivselsorienteret sundhed og madlavning

Karen Wistoft understreger, at sundhed skal ses i to dimensioner i det nye fag.

"Vi opererer med to sundhedsbegreber i madkundskab. Det ene er, at få den rigtige ernæring. Det andet sundhedsbegreb er trivselsorienteret og handler om at trives i de rammer, man indgår i. Begge sundhedsbegreber er med, men det nye fag madkundskab lægger i høj grad vægt på det trivselsbaserede sundhedsbegreb, og det er en forskel fra tidligere".

Madkundskabslærere glæder sig over Fælles Mål

Det store fokus på madlavning handler også om, at undervisningen er mere trivselsorienteret.

"Der er tre grunde til, at vi fokuserer så meget på madlavning. Dels ved vi fra undersøgelser, at få børn deltager i madlavning derhjemme, dels ved vi, at udøvelsen af det praktiske håndværk kan være med til at stimulere nogle af de elever, der ikke har de stærkeste boglige evner, og endelig sætter vi fokus på det her med det innovative og entreprenante. Det handler om at lave mad og lære det. Men det handler dernæst også om, at få mulighed for at eksperimentere med det".

Karen Wistoft fortæller, at der til gengæld bliver mindre fokus på husholdning, rengøring og kost og ernæring.

"Kost og ernæring er med, men der er mindre fokus på det. Der er også mindre fokus på fødevareproduktion", siger Karen Wistoft.

Tværfaglighed med naturfag

Formanden for arbejdsgruppen mener, at faget madkundskab i høj grad lever op til politikernes ønsker med den nye folkeskolereform. Hun ser gerne, at eleverne i madkundskab kommer ud og besøger producenter eller får besøg af den lokale madmor, der fortæller om egnsretter. Arbejdsgruppen lægger også op til, at madkundskab bruges tværfagligt.

"Vi lægger op til, at faget kan kobles til natur og teknik og senere til fysik og kemi. Madkundskab er mere end et praktisk håndværk, der skal også teoretisk indsigt i, hvad det er, der får en sovs til at legere", siger Karen Wistoft, som mener, at madkundskab kan bruges langt mere tværfagligt end tilfældet er i dag. Hun peger også på, at arbejdsgruppen lægger vægt på, at eleverne også skal være med til at skabe undervisningen.

Store ambitioner til få timer

Beregninger fra Undervisningsministeriet viser, der i 5. og 6. klasse, hvor eleverne oftest har madkundskab bliver omkring 17 minutter om dagen eller to lektioner om ugen til den understøttende undervisning efter sommerferien. Karen Wistoft mener, at de timer kunne være godt givet ud som understøttende undervisning til netop madkundskab.

"Det er en udfordring, at ambitionerne er store. Men det er oplagt, at arbejde med den understøttende undervisning i forhold til madkundskab. Man kan lave en bageskole, elevernes eget kokkeri. På den måde kan man i den understøttende undervisning træne deres færdigheder. Det er oplagt, at pædagoger kan gå ind og kvalificere madkundskab i den understøttende undervisning", siger Karen Wistoft.

Uforberedte lærere

Mens Fælles Mål er blevet udsat til skoleåret 2015/2016 for langt de fleste fag, så gælder Fælles Mål i madkundskab allerede fra næste skoleår, fordi faget er et helt nyt fag i skolen. Men lærerne får ikke adgang til det store materiale, der skal hjælpe dem med at implementere de nye tanker før efter sommerferien.

Nye Fælles Mål kan koste sproglærerne sommerferien

Karen Wistoft arbejder lige nu sammen lektor på Læreruddannelsen på Zahle Helle Brønnum Carlsen om vejledninger, læringsmål, udfordringsopgaver og evalueringstegn, som skal hjælpe lærerne med undervisningen. Materialet skal være færdig den 23. juni. Karen Wistoft regner ikke med, at lærerne får adgang til materialet, før efter sommerferien.