Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Fælles Mål, klare kompetencer og ny læreruddannelse

Den vigtigste kompetence er evnen til at arbejde sammen med nogen, der ikke ligner en selv

Tove Heidemann
Start debatten
18. maj 2006, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Med regeringens globaliseringsstrategi er formålet med en international dimension i undervisningen omsider blevet beskrevet. Formålet er individuel kompetenceudvikling: »Viden om andre lande, sprogfærdigheder og international kultur- og samfundsforståelse er væsentlige for at deltage aktivt i et samfund præget af globaliseringen«. Engelskundervisningen skal styrkes. Alle skal i deres skoletid deltage i mindst ét internationalt projekt. Der skal være flere elev- og lærerudvekslinger. Den internationale dimension skal skrives ind i Fælles Mål. Netop det er afgørende vigtigt, for Fælles Mål er bindende for skolen og lærerne, og de er i forvejen rigeligt ambitiøse. Den internationale dimension skal ikke pålægge lærerne ekstra arbejdsbyrder.Det betyder, at Fælles Mål skal revideres. Revisionen skal fokusere på, hvad det er for kompetencer, eleverne skal udvikle. Den vigtigste kompetence i et globaliseret samfund er evnen til at arbejde sammen med nogen, der ikke ligner en selv. Det forudsætter forståelse, åbenhed, kommunikationsevner og evne til at anvende teknologi interaktivt. Lærerne skal gennem differentierede læringsformer tilbyde eleverne viden, færdigheder og erfaringer, som gør det muligt for dem at udvikle et internationalt beredskab. Den klarhed vil gøre det lettere for både lærere og elever at evaluere, om eleverne opnår de forventede læringsmål. Med forslaget til en ny læreruddannelse bliver der mulighed for mere mobilitet, herunder praktik i udlandet. Det er også tiltrængt, for læreruddannelsen er den mest nationalt indadvendte videregående uddannelse i Danmark! De lærerstuderende skal have mere viden om undervisning i andre lande, for eksempel i form af komparative pædagogikstudier. De skal lære, hvordan man kan arbejde sammen med skoler i andre lande, og de skal selv udvikle interkulturelle kompetencer gennem erfaringer. Læs en længere artikel på folkeskolen.dk

Folkeskolen nr. 20 2006

Tove Heidemann om den internationale dimension

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Fælles Mål, klare kompetencer og ny læreruddannelse

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS