Fælles anbefalinger skal bringe ansvaret tilbage til skolerne

Arbejdet med evaluering skal styrkes. Men skolen bestemmer selv, hvilke evalueringsformer - herunder test - den vil gå frem efter. Men evalueres skal der, og hvert år skal skolen redegøre over for skolebestyrelse og byråd, hvordan den griber opgaven an.

Sådan lyder en af de anbefalinger, skolens brugere i formiddag afleverer til undervisningsminister Bertel Haarder (V). DLF, Danske Skoleelever, pædagogernes fagforening BUPL, forældreorganisationen Skole og Samfund, Danmarks Skolelederforening og Lederforeningen er gået sammen om et udspil, der skal sikre skolerne større ansvar for deres egen og elevernes udvikling.

Andre anbefalinger går på, at elevplaner skal erstattes af fremadrettede udviklingssamtaler med elever og forældre, gruppeprøven skal genindføres, og en selvstændig skole skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed. Det skal altså være slut med skoler, der spreder sig ud over flere matrikler med adskillige kilometers afstand.

Grund til optimisme

Selv om flere af anbefalingerne strider direkte mod regeringens politik, er der grund til optimisme, mener lærernes formand, Anders Bondo Christensen. Det bygger han på nye politiske signaler om at mindske bureaukratiet.

"Det taler både Bertel Haarder og statsminister Anders Fogh Rasmussen om. Statsministeren har sagt i en tale, at politikerne skal forpligtes til at forholde sig til, hvilke bureaukratiske opgaver de pålægger offentlige institutioner, når de laver nye love. Her har han brugt elevplanerne som eksempel. Er der noget, som man opfatter som bureaukrati, så er det central styring, som man ikke er enig i", siger Anders Bondo.

Det er på hans initiativ, at folkeskolens daglige brugere kommer med det fælles oplæg til, hvordan skolen kan gøres bedre. Han understreger, at der er tale om anbefalinger og ikke færdige løsninger.

"Det er ingen hemmelighed, at vi politikerne har taget mange beslutninger hen over hovedet på os, så oplægget er en måde at komme på banen på. Det er et oplæg til dialog, som vi sender til samtlige medlemmer af Folketinget", siger Anders Bondo.

Slut med nationale test

I dag skal skolerne skrive elevplaner til alle elever i alle fag. Men det er ikke nødvendigvis den rigtige måde at bruge resurserne på. Derfor ser parterne bag oplægget gerne, at elevplaner erstattes af fremadrettede udviklingssamtaler med elever og forældre.

"Det kan være spild af tid at skrive elevplaner til velfungerende elever. Vi får langt mere kvalitet i skolehjemsamarbejdet, hvis skolerne selv afgør, hvordan resurserne skal bruges. Ved at lade skoleledere, lærere og skolebestyrelse gå i dialog om, hvad udviklingssamtalerne skal indeholde, sikrer vi den lokale forankring, som gør, at de føler, at samtalerne kan bruges til noget", siger Anders Bondo.

På samme måde skal det være slut med obligatoriske, nationale test.

"Vi anbefaler, at man videreudvikler test, som lærerne kan bruge mere nuanceret. Hvis en lærer har lavet et forløb med procentregning, kan det være godt med en test på lige det område. Han har ikke brug for en mammuttest, der måler på alt. Vi har brug for test, som fungerer som redskab for lærerne, og som forholder sig til den undervisning, læreren leverer i den enkelte klasse".

Gruppeprøven skal genindføres

Parterne er også enige om, at prøveformerne skal afspejle den daglige undervisning. Derfor anbefaler de, at gruppeeksamen genindføres. Den har Bertel Haarder afskaffet med det argument, at eleverne skal bedømmes individuelt.

"Den bekymring forstår vi ikke. Jeg har personligt været med til at give en elev seks og en anden ti til en gruppeprøve i fysik/kemi. Men for at gøre politikerne trygge vil vi gerne være med til at præcisere, at bedømmelserne skal være individuelle. Det vil også sende et vigtigt signal til de lærere, som har elever til gruppeprøve", siger Anders Bondo.

En skole skal defineres

Der skal også skabes klarhed over, hvad en skole er for en størrelse. Selv anbefaler skolens daglige brugere, at en skole skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed.

"Vi ser kommuner med stort set kun én skole, mens man kalder alt andet for afdelinger. Dermed forsvinder forældrenes mulighed for at gribe ind, hvis politikerne vil lukke en afdeling. Samtidig underminerer modellen forældrenes engagement".

Oplæggets øvrige anbefalinger går på skolens rummelighed, samarbejdet mellem faggrupperne, tosprogede elever, skolehjemsamarbejdet og rekruttering, fastholdelse og udvikling af ledere og medarbejdere. Når Anders Bondo præsenterer anbefalingerne for Bertel Haarder, vil han sige, at de er et oplæg til samarbejde om at finde gode løsninger for folkeskolen.

"Det må give anbefalingerne en større tyngde, at vi står sammen om dem, så jeg tror bestemt, de kan være med til at skabe en kvalificeret debat", siger Anders Bondo.