Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Få lønsedlen tjekket: Mange DLF-medlemmer har penge til gode

På grund af corona sidste år blev færre lønsedler end vanligt tjekket. Derfor kan det være ekstra god grund til i år at benytte løntjektilbuddet, lyder det fra DLF. Løntjek-ugen begynder i dag.

Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
22. november 2021, kl. 06:19

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Nedlukninger, hjemmearbejde og anderledes skolestruktur på grund af corona gjorde, at knapt så mange af DLF's kredse sidste år deltog i den årlige løntjekuge, som Fagbevægelsens Hovedorganisation hvert år indbyder til.

Det kan også ses på, hvor mange fejl der blev fundet på sidstes års lønsedler.

I 2019 fandt DLF fejl for godt 2,8 millioner kroner, mens der sidste år blev fundet fejl for 1,8 millioner.

Kun 61 procent af DLF's kredse deltog i sidste - mod 72 procent i 2019. De 1,8 millioner kroner er fejl, der er fundet på lønsedler i 16 kredse. Resten af kredsene har enten ikke fundet fejl eller ikke overblik over, hvor mange penge fejlene beløber sig til.

Tid til løntjek: I 2019 gav det DLF-medlemmerne 2,8 millioner

DLF har særligt fokus på løn

Formand for overenskomstudvalget i DLF Morten Refskov mener, at tallene kan betyde, at der i år kan være særlig grund til at opsøge sin tillidsrepræsentant for at få tjekket sine lønsedler.

"Corona har konsekvenser på mange områder, herunder gennemførslen af løntjek sidste år, som helt naturligt fik mindre opmærksomhed, end vi ellers har givet det de senere år. Af den grund bør vi give det en ekstra skalle i år, da vi erfaringsmæssigt ved, at der er mange penge at komme efter", siger Morten Refskov.

Han fortæller, at DLF i øjeblikket har særlig fokus på løn:

"Det er faktisk også sådan, at vi i øjeblikket gennemfører regionale lønpolitiske møder, så vi er helt aktuelt sporet godt ind på løntemaet".

DLF har gennem de sidste otte år opfordret kredsene til at deltage i løntjek-kampagnen. De sidste fire år, har DLF samlet op på, hvor mange penge løntjekket har betydet for medlemmerne.

Løntjek gør en forskel for medlemmerne

Hvert år finder kredse og tillidsrepræsentanter fejl. Fejlene opstår typisk i indberetningerne fra skolerne til kommunernes lønkontor, fortæller Morten Refskov.

"Får man ikke lige indberettet, at en ny lærer nu har dansk som andetsprog, eller at en lærer har fået flere undervisningstimer siden den oprindelige indberetning, så kan lønkontoret ikke udbetale den rigtige løn", siger han og opfordrer til, at både kredse og tillidsrepræsentanter har et løbende blik på, at medlemmerne får udbetalt korrekt løn.

"Vi kan blive endnu bedre til i samarbejde mellem kredsene og kommunerne at sikre, at den korrekte løn bliver udbetalt. Så jeg ser gerne, at lønområdet får mere opmærksomhed, hvilket de regionale lønmøder også bidrager til", siger han.

Men han tror aldrig, at man vil kunne komme fejlene helt til livs i lønudbetalingen.

"Men det skal altid være en ambition, at der sker færrest mulige fejl. Jeg er sikker på, arbejdsgiverne vil sige det samme. Det er i både medlemmernes og arbejdsgivers interesse, at der bliver udbetalt korrekt løn. Når der konstateres uoverensstemmelser, bliver de også typisk hurtigt udbedret, så vi kan virkelig gøre en forskel for medlemmerne her", siger han.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Få lønsedlen tjekket: Mange DLF-medlemmer har penge til gode

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS