Evaluerings- og testportalen åbner til marts

Rigtig mange kommunalpolitikere og skolefolk havde valgt at høre om nationale test på KL's Skolerigsdag. Oplægsholderne var Martin Isenbecker, der er direktør for den nyoprettede styrelse for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen, og styrelsens chefkonsulent Jakob Wandall, som har ansvaret for implementeringen af testene og for evalueringsportalen.

På portalen vil man fra den 1. marts kunne finde en generel vejledning om evaluering og hente en række evalueringsværktøjer. Det er via portalen, skolerne i fremtiden skal gennemføre de nationale test, fortalte Martin Isenbecker og Jakob Wandall.

Opgaverne er fortrolige, så lærere og ledere må ikke give dem videre eller fortælle andre om dem, for så vil de ikke kunne bruges senere, understregede Isenbecker, som dog kunne vise nogle eksempler frem på, hvordan testene er bygget op.

En opgave i matematik i 6. klasse viser for eksempel en femkant med forskellige vinkelstørrelser, og et spørgsmål så lyder: Hvor mange spidse, stumpe og rette vinkler har figuren? Prøverne bliver adaptive. Det betyder, at en elev, der svarer rigtigt, derefter får nogle sværere spørgsmål på skærmen, mens den elev, der svarer forkert, får nemmere opgaver.

Når klassen er testet, får læreren adgang til resultaterne. På en graf kan man kan se, hvordan elevsvarene fordeler sig, og det er muligt at klikke ind på hver enkelt elevs besvarelser.

"Derefter begynder det vigtige, for nu skal læreren så til at finde ud af, hvad resultaterne skal betyde for den kommende undervisning", sagde Martin Isenbecker, og Jakob Wandall understregede, at testens formål primært er at være et pædagogisk værktøj til lærerne, og sekundært at dokumentere de elevresultater, som blandt andet skal bruges i de kommunale, årlige kvalitetsrapporter.

Eleverne får ikke deres testresultater på tryk, men skal have en mundtlig tilbagemelding fra lærerne. Resultaterne skal "give lærerne et bedre grundlag for yderligere evaluering på andre måder, og lederne får bedre grundlag for sparring med lærerne, hvis det viser sig, at elevresultaterne ikke svarer til forventningerne", som styrelseschefen udtrykte det.

Efter oplæggene blev der stillet lang række spørgsmål. To af dem kunne svares meget kort:

"Skal kommunalbestyrelsen behandle kvalitetsrapporterne på lukkede møder?" og "Kan man sammenligne kommunerne ud fra rapporterne?", blev der spurgt. "Ja til det første og nej til det andet", lød svaret.

Til spørgsmålene om, hvorfor der skal være så detaljerede regler for, hvad kvalitetsrapporterne skal indeholde, og hvorfor tidsfristerne skal være så korte, var svaret noget mere embedsmandsuldent.

"Spørgsmålene kanter noget politisk. Det er jo et vurderingsspørgsmål, om kravene er detaljerede eller ej. Det er minimumsbetingelser, og kommunerne har metodefrihed til også at rapportere om andet", lød det fra Martin Isenbecker.

Om kravet om aflevering senest den 15. oktober, svarede han, at "man centralt politisk har fundet, at det er godt at rapportere om det gamle skoleår, mens det endnu er i frisk erindring".