Evaluering: Også i de praktiske prøver klarer de boglige elever sig bedst

“Skolen skal ikke kun fokusere på kvikke hoveder, men også på kloge hænder.”

Sådan lød det fra Socialdemokratiet, da forligskredsen indførte de fire praktisk-musiske valgfag med afgangsprøve fra 2019.

Men en evaluering af prøverne foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) viser nu, at selv om fagene giver plads til elever med kloge hænder, så er det alligevel dem med de kvikke hoveder, der bliver belønnet til den afsluttende prøve.

Som en madkundskabslærer udtrykker det i evalueringsrapporten:

“Det her fag er jo til dem, som har det svært med at sidde stille og med at gå i skole. Det er megagodt set. Og så alligevel bliver der læsset et ton af teori ned
over dem, så de igen aldrig vil kunne få 12. ‘Nu kommer der noget for dig’, og så alligevel lige før målstregen trækker vi gulvtæppet væk under dem.”

Evalueringen peger på, at der på tværs af de fire fag – håndværk og design, billedkunst, madkundskab og musik – er stor forskel på, hvordan lærere og censorer opfatter vægtningen mellem teori og praksis. På hvordan, hvornår og hvor meget det teoretiske skal fylde i prøven. Ydermere viser evalueringen, at der er forskel mellem de fire fag på, hvor meget det teoretiske fylder i prøvevejledningen.

Det betyder dels, at de bogligt stærke elever får en fordel dér, hvor det teoretiske bliver vægtet højt. Og at elevernes præstationer vil blive bedømt forskelligt både efter, hvilket fag de vælger, og hvilken lærer og censor de får.

Spinkelt grundlag at konkludere på

Evalueringen har været længe undervejs.

Da fagene blev indført i 2019, blev den lovet til at komme efter to år. Da de to første prøver blev aflyst på grund af corona, lød det fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk), at prøverne skulle evalueres, når de var gennemført to gange – det vil sige i skoleåret 2023/2024.

Forpersonerne fra de fire faglige foreninger har spurgt efter den mange gange, da de mener, at der er ting, der bør ændres i prøverne.

“Nu, hvor den så endelig er kommet, synes jeg, at det er et meget tyndt grundlag, de konkluderer på,” siger forperson for Danmarks Billedkunstlærere Lykke Andersen. Det samme

Evalueringen bygger på fokusgruppeinterview med tre lærere og tre censorer fra de fire fag og en kvalitativ caseundersøgelse på otte folkeskoler, hvor 16 lærere er blevet interviewet. De deltagende lærere har som minimum afviklet prøven i skoleåret 2023/2024.

“Det er jo ikke meget at bygge sine konklusioner på, hvis man kun har gennemført prøven én gang. Jeg undrer mig også over, at de mange udfordringer, billedkunstlærerne har med årsudstillingen, slet ikke er nævnt. Udstillingen skævvrider jo bedømmelsen, fordi billedkunsteleverne som de eneste bliver bedømt på to års arbejde, mens de i de tre andre fag kun bedømmer på det, eleverne trækker til eksamen,” siger hun.

Formand for Musiklærerforeningen Karen Johansen synes også grundlaget for konklusionerne er meget lille. Hun undrer sig over, at man ikke har suppleret med en spørgeskemaundersøgelse til de skoler, der har tilmeldt sig prøverne.

“Jeg er enig i de ting, de påpeger fra musik, men jeg savner at man har set på den røde tråd op igennem musikfaget, som ender ved prøven. Og det undrer mig også, at man slet ikke har set på, hvordan det kunne se ud, hvis man ensrettede prøverne lidt mere. For eksempel kunne den praktiske og den teoretiske del i musik med fordel smeltes mere sammen ligesom det er i håndværk og design,” siger hun.

Lone Carlson fra Madkundskabsforeningen synes, evalueringen er en saglig redegørelse, som har mange pointer med. Men hun undrer sig over, at det ikke fremgår af evalueringen, at prøven i madkundskab ikke er blevet justeret siden den blev skrevet i 1973.

“Prøven har nogle gode ting, men det med at man trækker et prøveoplæg og har begrænset tid til at undersøge og begrænset adgang til, hvad man må bruge, er outdated. Det synes jeg ikke fremgår tydeligt, med mindre man forventer, at politikerne vil sætte sig og sammenligne de fire prøver på tværs og udlede det”.

På samme måde stiller Pia-Vera Mølgaard fra Den Faglige Forening Håndværk og Design sig skeptisk over for konklusionen om, at lærerne generelt er meget glade for designprocessen i faget og gerne vil have mere tid til den del i prøven.

For det er ikke det, hun hører fra lærere generelt ude på skolerne, siger til Folkeskolen.

Fire opmærksomhedspunkter

Evalueringen indeholder et længere afsnit med læreres og censorers oplevelser med hvert af de fire fag. Desuden peger evalueringen på fire opmærksomhedspunkter, som går på tværs af fagene:

Udover udfordringen med, at de bogligt stærke elever klarer sig bedst til prøverne, viser evalueringen, at der fortsat er et stort behov for at understøtte tilrettelæggelsen og gennemførelsen blandt lærere og censorer.

De fysiske rammer har væsentligt betydning, fordi der mange steder ikke er plads til, at prøverne kan gennemføres tilfredsstillende.

Og endelig viser evalueringen, at der er stor variation i lærernes kompetencer i at tilrettelægge og afvikle prøverne.