Evaluering: Ny naturfagsprøve får ikke flere unge til gå den naturfaglige vej

Når 72 procent af naturfagslærerne erklærer sig helt eller delvist enige i udsagnet ’Indførelsen af den fælles prøve er en god ide’, så er prøven vel en succes. Også selv om 47 procent af de adspurgte lærere giver udtryk for, at prøven har givet dem anledning til bekymringer.

Tallene stammer fra den evaluering af den fællesfaglige afgangsprøve i naturfagene, som Rambøll har lavet for Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde med professionshøjskolen Via og Københavns Professionshøjskole. De har haft til opgave at afdække, hvilken betydning den fællesfaglige naturfagsprøve og kravet om fællesfaglige undervisningsforløb har for eleverne, for undervisningen og for udviklingen af den naturfaglige kultur på skolerne. Det er altså ikke prøvens form eller indhold, der er blevet evalueret.

Elever vil stadig ikke læse naturvidenskab

Overordnet set viser evalueringen, at den fælles prøve og de fællesfaglige forløb er blevet taget godt imod af lærere og elever. Men evalueringen viser også, at de fællesfaglige forløb og den nye eksamensform ikke har haft betydning for elevernes motivation i forhold til naturfagene, eller haft indflydelse på, om de vælger en naturfaglig studieretning på deres ungdomsuddannelse.

Ét af formålene med den nye afgangsprøve var ellers at gøre flere elever interesserede i og motiverede for at søge videre uddannelse med fokus på naturvidenskab. Det sagde daværende undervisningsminister Christine Antorini, da hun i 2015 fremsatte lovforslaget om at indføre den. Hun fremhævede ved den lejlighed også, at prøveformen ville smitte af på undervisningen, og at hun dermed forventede, at flere elever ville blive motiverede til at arbejde med naturfagene.

Det første er muligvis sket – for eksempel mener et stort flertal af lærerne, at den fællesfaglige prøve fremmer problemorienteret undervisning. Men det sidste kniber det med. De adspurgte lærere vurderer for eksempel ikke, at fagenes status er blevet højere blandt eleverne siden 2017, hvor prøverne blev indført. Og andelen af elever, der synes det er ’sjovt’ eller ’spændende’ at blive undervist i naturfag er faldet lidt, men nok til at det er statistisk signifikant. Og i perioden fra 2017 til 2024 er antallet af elever, der vælger en naturvidenskabeligt farvet ungdomsuddannelse efter 9. klasse, faldet fra 33,2 til 30,4 procent.

1. Der er år efter år en større andel af eleverne, der oplever, at de lærer mere i de fællesfaglige forløb end i undervisningen i de tre naturfag hver for sig.

2. Der er en større andel af naturfagslærere, der i dag oplever, at de fællesfaglige forløb fremmer en varieret naturfagsundervisning.

3. En større andel af naturfagslærerne oplever i dag, at de fællesfaglige forløb styrker elevernes naturfaglige kompetencer.

4. Eleverne føler sig i højere grad end tidligere klar til den fælles prøve.

5. Eleverne har stadigvæk et ønske om, at undervisningen i de tre naturfag bliver mere virkelighedsnær og anvendelsesorienteret end tilfældet er i dag.

6. Eleverne er hverken blevet mere eller mindre motiverede for naturfagene i folkeskolen.

7. Der er ikke sket nogen betydelig udvikling i valg af naturfaglig studieretning på HTX og EUD, og der er et meget lille fald i andelen, der på STX vælger en naturfaglig studieretning.

8. Naturfagslærere oplever i højere grad, at de har en fælles undervisningstilgang og en fælles forståelse af naturfagene i dag end tidligere.

9. Der er flere lærere, der i 2023 er enige i, at de har en særlig tradition for naturfagene sammenlignet med 2017.

Kilde: Slutevaluering af den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

DLF: En af de bedre prøveformer – hvis det absolut skal være

Formand for Danmarks Lærerforenings undervisningsudvalg, Regitze Flannov, understreger, at foreningens holdning er at der skal tages et opgør med den måde vi afslutter folkeskolen på i dag, og at afgangsprøver og eksamen. skal afskaffes.

"Men hvis vi ikke kan komme i mål med det, så er det bedre at vi haver nogle eksamensformer, som afspejler den undervisning, vi gerne vil lave. Og det virker det til at den fællesfaglige naturfagsprøve i høj grad gør. Så det kan meget vel være en model, der skal arbejdes videre med, når vi skal se på fagenes indhold i arbejdet med de nye fagplaner. Men vi skal også kigge andre steder hen efter inspiration – til udlandet, for eksempel” siger hun.

At den specielle prøveform ikke har fået flere elever til vælge en naturfaglig tonet ungdomsuddannelse, ser hun ikke så et problem.

”Det er jo ikke folkeskolens opgave at sende eleverne i bestemt retning, når de skal videre i uddannelsessystemet. Vi skal ruste dem til at tage oplyste valg for deres fremtid og så skal i i øvrigt være opmærksomme på at prøveformen skal understøtte den undervisning, vi gerne vil lave i skolen”.

Skal fagene have ny eksamensform igen?

Ud over den fællesfaglige naturfagsprøve kan eleverne også komme op i skriftlige prøver i de enkelte fag biologi, fysik/kemi og geografi. Men det er snart slut. Med den netop i dag vedtagne ændring af folkeskoleloven er folkeskoleforligskredsen blevet enige om, at de skriftlige udtræksprøver fjernes, og det gælder altså også udtræksprøverne i naturfagene. Forligskredsen er også enige om, at der skal nedsættes en ekspertgruppe for folkeskolens prøver, som skal komme med anbefalinger til, om den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi skal videreføres, eller om de tre naturfaglige fag skal have selvstændige prøver. Evalueringerne vil indgå i vidensgrundlaget for ekspertgruppens arbejde.

Opdateret 16. december 2024 med kommentar fra DLF