Evaluering af inklusion: Hver femte elev i udskolingen har behov for hjælp - mange får den ikke

I alt ni rapporter bestilt hos forskningsinstituttet Vive er netop offentliggjort på uvm.dk i tiåret for inklusionsloven, som i 2012 satte som mål at inkludere 96 procent af eleverne i normalundervisningen. Blandt konklusionerne er, at 10,9 procent af udskolingseleverne i de almindelige folkeskoleklasser i dag - ifølge deres lærere - får en form for støtte i almenundervisningen, mens 7,5 procent har et uindfriet støttebehov.

På uvm.dk, hvor rapporterne netop er offentliggjort, giver børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil dem kun denne kommentar med på vejen:

"Der er stadig mange udfordringer med at få sikret en ordentlig skolegang for børn med særlige behov, men heldigvis viser rapporterne også, at politik virker. Indsatserne med at opspore ordblindhed har for eksempel ført til en stigning i andelen af elever, der er identificeret som ordblinde, og det er forudsætningen for at kunne hjælpe hurtigere".

Hjortdal ikke overrasket

Det går altså fortsat ikke ret godt med inklusionen af elever med særlige behov i den danske folkeskole generelt. Det gjorde det heller ikke i 2016, da et ekspertudvalg nedsat af den daværende undervisningsminister kom med over 100 anbefalinger. Skolelederformand Claus Hjortdal stod i spidsen for gruppen, der udførte inklusionseftersynet i 2016. Og han er ikke overrasket over, at inklusionsområdet ikke har rykket sig nævneværdigt siden.

Ifølge ham skyldes det blandt andet, at gruppens mange anbefalinger aldrig er blevet ført ud i livet, og at området indeholder så mange forskellige udfordringer.

”Der er en forventning om, at vi lykkes med alle elever, men vi ved, at der er nogle elevgrupper, som er meget, meget svære at lykkes med. Dér mangler vi simpelthen nogle bedre løsninger til. Det er et kæmpe område, der er hyperkomplekst. Her og nu er vi nødt til at finde nogle løsninger, der tilgodeser noget af det, vi ser i rapporten. Mange steder har man fået erfaring med løsninger i form af forskellige mellemformer, der tilgodeser specifikke kategorier som fx autisme og ADHD. Dem skal vi lære af”, siger han.

Særlige problemer med angst og depression

Ifølge skoleledernes formand er der specifikke elevgrupper, som skolerne endnu ikke har fundet gode løsninger til at håndtere.

”Vi har kæmpestore udfordringer med elever med angst og depression. Dér er vi simpelthen nødt til at blive dygtigere og brug for at få udviklet noget undervisningsforståelse og nogle metoder, tilgange og samtaleformer. Vi ved ikke, hvad der skal til for at tage hånd om de børn. For de forsvinder fra os, og da det ofte er dem, der bon'er rigtigt kraftigt ud i fraværsstatistikken”, siger han.

”Derudover har vi også meget svært ved at håndtere elever med meget tung autisme. Deres udfordring er, at de ikke kan håndtere det, vi tilbyder i skolen med fællesskab og det at være sammen med andre”.

Claus Hjortdal glæder sig til gengæld over, at det ser ud til, at skolerne er blevet bedre til at opfange ordblindhed.

”Der er flere børn med ordblindhed, der bliver diagnosticeret og får god hjælp, og flere lærere der synes, at eleverne får god hjælp. Det er rigtigt positivt. Derudover er det også vigtigt at understrege, at der også er inkluderede elever, der har det godt i skolen. Men der også elever, der har det skidt, og nogen har det rigtig skidt”.

Ifølge Vive har man på skoler og kommuner arbejdet med at styrke inklusionen siden eftersynet i 2016. Størstedelen af skolelederne angiver ifølge uvm.dk, at der arbejdes med tiltag for at styrke og understøtte klasseledelse, ligesom der er kommet flere to-lærer-ordninger og fokus på undervisningsdifferentiering.