Etniske kvinder fandt hinanden på motions- og madlavningskursus

I Helsingør fandt boligforeningen Vapnagård ud af, at det hovedsageligt var kvinder med anden etnisk baggrund, der var mest truet af livsstilssygdomme. Pia Feddersen havde allerede lavet en del pilotprojekter for boligblokken Vapnagårds beboere. I sommeren 2009 fik hun sin professionsbachelor i ernæring og sundhed fra Surhs Seminarium med speciale i human ernæring, og efter endt uddannelse startede hun eget firma og begyndte at lave pilotprojekter. I sin studietid arbejdede hun for Helsingør Kommune - blandt andet med et projekt om livsstilsændring for borgere med en BMI på over 30. Det var gennem pilotprojekterne, at hun fik kontakt til kommunen og derved kontakt til Vapnagård, som er Helsingørs største boligområde med godt 4000 beboere. De udgør en blandet flok af arabiske, indiske og danske beboere. Da kommunen tilbød hende at starte endnu et kursus op, denne gang for etniske kvinder, der skulle lære at lave nem og sund mad, var hun helt med på idéen. Det blev siden til tre hold, hvoraf det første startede i oktober 2008, og det sidste sluttede november 2009. Og holdene har været fyldt fuldstændigt op.

Børnepasning er en forudsætning

Pia Feddersen har før oplevet at vægttab på længere sigt har haft svære levevilkår. Det samme gjaldt for madlavningskurset, men til gengæld gjorde hun en værdifuld opdagelse. Madlavningskurset fik skabt et netværk mellem kvinderne.

"Etniske kvinder, der bor dør om dør i boligblokken kommer ikke ud, da de fleste har mellem fem og syv børn", fortæller Pia Feddersen.

"Der var én arabisk pige, som passede alle børnene, og det fungerede faktisk rigtig godt. Deltagerne havde gjort meget ud af at fortælle, at børnepasningen var nødvendig, for at de kunne deltage".

På kurset blev der lavet nem og sund mad. Alle kursister lavede samme ret, hvilket tog et par timer. Fokus lå på årstidens råvarer og sanseligheden omkring maden. En af gangene tog kursisterne deres livretter med, så alle kom til at bidrage med et stykke af sig selv. Den anden halvdel af tiden snakkede de så om sund kost, vægttab og lignende. Og hvis der var tid til overs, gik de en tur og snakkede om de svære ting ved vedvarende vægttab.

Fælles madlavning har skabt sammenhold

"Kvinderne har opdaget at netværk er utrolig vigtigt. Altså muligheden for at kunne tale med ligesindede. Det har de stort set alle sammen givet udtryk for", siger Pia Feddersen. Kvinderne mødes stadigvæk rundt omkring på cafeer i Helsingør. Så går de ture og taler sammen om at undgå faldgrupperne ved deres vægttab.

"Tre fjerdedele af holdet går tur hver weekend tur i skoven. Jeg tror, de har fundet nogle mennesker omkring sig, som forstår dem og ikke bare dømmer dem", siger Pia Feddersen.

Da det tredje hold i november 2009 havde sagt deres sidste tak for mad, skiftede kommunen fokus til social- og sundhedsassistenter og plejehjemspersonale. Men de mange erfaringer fra det forrige projekt forsvandt ikke ud i glemslen. De bliver stadig brugt i dag.