Etik i danskundervisningen: Vi mangler sproget

Et pilotstudie om den etiske dannelse i folkeskolen fra december 2018, konkluderer at danskfaget, særligt litteraturundervisningen åbner op for etiske tematikker, som er velegnede til at hæve elevernes etiske forståelse op på et mere alment plan. Forskerne mener at det tage sådanne emner op og gøre dem til genstand for fælles drøftelse, kræver en aktiv didaktisk indsats fra lærerens side.

Forskere vil have lærere til at diskutere etik med elever

"På mange områder er det en spændende rapport, som synliggør det paradoks, som skolen i min optik befinder sig i lige nu" siger Marie Elmegaard fra Dansklærerforeningen til folkeskolen.dk/danskundervisning

"Jeg mener, at Løgstrup på et tidspunkt har udtalt, at samfundet har den skole, det fortjener. Og her er rapporten meget interessant, fordi den netop kredser om og fastslår mellem linjerne, at der er en udfordring i vores grundlag at holde skole på. Det etiske grundlag er simpelthen vaklende – og det bevirker, at en decideret undervisning i etik ikke finder sted, men den lader sig alligevel indfange, fordi dansklæreren ikke har givet slip på det, der står helt centralt i faget: Det almendannende aspekt".

Elmegaard mener desuden, at rapportens forfattere er på vildspor, når de kalder etisk myndighed for en kompetence.

"Grundlæggende mener jeg ikke, at man kan tale om, at etisk myndighed er en kompetence, som der flere gange nævnes i rapporten. Så snart vi anvender kompetencebegrebet, så mener jeg også, at vi indsnævrer dannelsestænkningen og her det etiske grundlag, som vi holder skole på" siger hun.

Til gengæld er hun enig med rapportens forfattere i, at arbejdet med etik er svækket af de mange læringsportaler og begrænset forberedelsestid.

"Det er en meget udbredt forklaring af det etiske underskud i danskundervisningen. Forklaringerne kunne også hentes i, at den det høje undervisningstal for en grundskolelærer ikke nødvendigvis fordrer det overskud, den kreativitet, der skal til for at lave en undervisning, der klart og tydeligt for elev, lærer og forældre tager et etisk afsæt. Og sandsynligvis vil en del grundskolelærere påstå, at det grundlag der i dag er for at lave faglig solid, kreativ og værdibaseret undervisning har trange kår."

I rapporten nævnes, at lærerne ikke selv bruger ordet 'etik' om deres undervisning. Den sprogliggørelse, der skal til for at sikre en etisk dannende undervisning er ikke på plads. Også på det punkt giver Elmegaard forfatterne ret.

"Vi er stærkt udfordret på ikke at have et sprog, der er etisk grundet – især i en tid, hvor etikken er udfordret fra alle leder og kanter af uddannelsessystemet", siger hun.

At litteraturundervisningen udgør et særligt velegnet rum for etiske disskussioner, som rapporten siger, er Elmegaard enig i.

"Jeg håber, at alle dansklærere i grundskolen ser litteraturen som en helt central kerne i faget. Derfor er det interessant, at netop litteraturen er så trængt i faget grundet nuværende målramme for faget samt diverse summative evalueringer, som eleven møder igennem sin skoletid. Løgstrup talte netop for litteraturens berettigelse i udviklingen af en etisk forståelse, indsigt og handling. Litteraturen er jo særegen i, at den har en stærk æstetisk og sansende side, som gør indholdet og budskabet nærværende for læseren. Igennem danskundervisningen skulle denne litterære oplevelse, forståelse og indsigt gerne gøre eleven i stand til at blive et etisk handlende menneske.

Litteraturen og særligt poesien er helt centrale dele af danskfaget, som forankrer en etisk forståelse i det enkelte barn, og som vi lige nu er godt i gang med at sælge ud af i uddannelsessystemet. Her indfanger rapporten en central del af undervisningen – hvis undervisningens metoder ikke er grundet i samtalen, fordybelsen i et centralt tema, så gøres eleverne til eksperter i moodboards mere end i at fordybe sig i en fortolkning af litteraturen. Fortolkningen tilbyder jo nemlig indsigt og dermed også udsyn".