Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Et skoleskift kan hjælpe mobbede elever

Et skoleskift kan godt hjælpe nogle af de elever, der bliver mobbet. Det viser en ny undersøgelse foretaget blandt 1052 elever på Vestegnen. Undersøgelsen viser også, at mobning af en elev ofte foregår i flere sammenhængende år og mest sker på mellemtrinnet.

Helle Lauritsen
1 kommentar
23. november 2011, kl. 10:37

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Rent generelt er der en forhøjet risiko for at blive mobbet, hvis man skifter skole eller klasse. Langt de fleste elever, der skifter skole, bliver ikke mobbet, men risikoen for mobning er højere, når man er ny. Derimod kan der godt være en ide i at skifte skole eller klasse, hvis man allerede bliver mobbet. Undersøgelsen viser, at det for mobbede børn i gennemsnit er en fordel at skifte skole. Man kan sige, at nissen ikke flytter med eleven, men med klassen.

Det er seniorforsker ved eXbus, statistiker Inge Henningsen og cand. jur. Helle Rabøl Hansen, der har foretaget spørgeskemaundersøgelsen med 1052 elever på Vestegnen - i kommunerne Ballerup, Albertslund og Brøndby.

"En usikkerhed går på, at vi ikke kan være sikre på, at det er gennemsnitselever, der bliver flyttet. Man kan sige, at et skoleskift ikke skal være det første, man griber til. Man skal arbejde med klassen først. Men mobning kan jo blive så slemt, at et skoleskift vil være det bedste for eleven", siger Inge Henningsen.

Forskerne peger på, at det er vigtigt at arbejde med hele klassen og ikke kun se på mobberen og den mobbede. For det er kulturen i klassen, der har den væsentligste indflydelse på, om mobning kan finde sted - om mobning overhovedet får lov til at bryde ud i klassen.

Mobbes i flere år

Forskerne har udarbejdet spørgeskemaet ud fra en række tidligere undersøgelser om mobning og har så spurgt eleverne om, hvordan de oplever mobning gennem de første syv skoleår. Mønstret er så klart, at forskerne mener, at det eliminerer den usikkerhed, der er ved at spørge til elevernes erindring af mobning. Både mobberes og de mobbedes svar passer i mønstret.

Undersøgelsen viser også, at mobning for mange elever foregår over nogle sammenhængende år. Det er der et tydeligt mønster på. Det viser sig også, at den mobbede ikke senere er i større risiko for at opleve mobning end andre.

Især er mellemtrinnet tidspunktet hvor mobning finder sted. Fra 4. - 6. klasse er der mere mobning blandt eleverne end på de andre klassetrin.

Mobning er en trussel mod skolens kerneopgave

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Et skoleskift kan hjælpe mobbede elever

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS