Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Et seriøst bud på en læringsapp

"WriteReader" er en anderledes lær at læse-app til førskolebørn. I modsætning til de fleste andre apps, som bygger på edutainment og færdighedstræning, satser denne på opdagende skrivning og multimodale produktioner.

Kristian Nøhr Jensen
Start debatten
4. april 2013, kl. 13:24

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Appen skiller sig ud fra mængden ved at være et skriveværktøj mere end et didaktisk læremiddel. Hensigten er ikke at rammesætte et bestemt formål eller indhold, men derimod at skabe gode betingelser for, at førskolebørn kan lære at læse ved at praktisere opdagende skrivning. Pædagogikken omkring denne tilgang til læsning er langtfra ny - den blev udviklet af Carol Chomsky i 1970'erne og er videreudviklet i Danmark af blandt andre Klara Korsgaard.

Titel: Skriv og læs - WriteReader

Pris: 45

Forlag: WriteReader ApS

Det interessante er, om "WriteReader" kan udnytte iPad'ens potentialer til yderligere at støtte børn i deres skrive- og læseudvikling.

En af de centrale fordele ved "WriteReader" er et brugervenligt design. Appens begrænsede funktioner og tilgængelighed er en force i forsøget på at ramme den unge målgruppe. Det er forholdsvis simpelt for børnene selv at betjene appens funktioner, og det virker, som om "WriteReader"s formål som fortælleredskab hurtigt står klart for børnene.

Det er specielt i forhold til differentieringsaspektet, at "WriteReader" viser sit værd. Til den usikre begynderskriver, der ikke har udviklet et skriftsprog, er der en indbygget mulighed for, at han eller hun kan indtale sin historie og dermed skabe en fortælling ud fra eget niveau. Barnet får derved mulighed for at eksperimentere med rollen som forfatter - uanset evner inden for læsning og skrivning.

Et område, hvor appen især imødekommer Carol Chomskys ideer om opdagende skrivning, er i dens simple brug af fotos fra iPad'ens billedarkiv. Her formår den at stilladsere og inspirere børnenes skriveproces. Ved at anvende billederne i historieskrivningen kan den hjælpe børn med at strukturere forståelsen for indholdet, så den skriftlige formulering bliver mere tilgængelig.

Et område, hvor jeg savner elementer ved appen, er i dens feedbackfunktion. "WriteReader" udtaler bogstaverne, når der trykkes, men det kunne være brugbart, hvis den også kom med bud på ord eller hele sætninger. Dette kan dog være et bevidst valg fra udviklerens side, da det er en essentiel del af teorien omkring opdagende skrivning, at eleverne ikke rettes i deres skriveproces.

Til trods for at "WriteReader" primært er tænkt til brug i det uformelle rum, ser jeg et potentiale i at anvende den i 0. klasse og indskolingen som et værktøj til at lade eleverne skabe selvstændige multimodale fortællinger.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Et seriøst bud på en læringsapp

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS