Halim går i 9. klasse i Stockholm. Hans veluddannede indvandrede far har en gavebutik, der lige får det til at løbe rundt. Hans svenske mor er død for et par år siden, og både far og Halim sørger stadig, men uden at kunne tale om det.
Halims pubertetsoprør består i almindelig dovenskab i skolen, småtyveri og graffitihærværk. Desuden fører han dagbog, hvor han skriver et særligt perkersvensk med omvendt ordstilling og hiphopudtryk, mens han drømmer om arabisk storhed og om at tryne alle de velmenende svenskere. Faderen bliver rasende, da han læser Halims tabersprog, der gør nar af den svenske integration. Faderen husker Marokko, han husker politiets brutalitet og fængslerne, han drømmer sig ikke tilbage og vil have Halim til at tage sig sammen og få en god svensk uddannelse.
Vi følger med i dagbogen et års tid, og Halim får pæne karakterer, og far er lykkelig.
Bogen tegner et skægt billede af, hvordan en meget veltilpasset andengenerationsoprører kan se ud, og et rørende portræt af en elskelig far, der slider for at holde sammen på sin lille familie og hjælpe sine nødstedte venner.
Det mærkelige sprog vænner man sig hurtigt til. Oplagt fælleslæsning i 9. klasse.
Et øje rødt
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.