Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Et både klassisk og moderne eventyr

Natur om materialisme støder sammen i Morten Dürrs gribende historie, som nok mest er for de store elever. Illustrationerne er ekstraordinært gode og værd et studie i sig selv.

Foto: Cecilie Rosdahl
Bent Rasmussen
Start debatten
26. februar 2024, kl. 08:18
Start debatten

Forfatteren Morten Dürr og illustratoren Rasmus Svarre står bag en utrolig smuk billedbog med titlen 'Jeg behøver kun sol og regn'. Det er et eventyr, der oprindeligt indgik i Dürrs novellesamling 'Sortesø' fra 2019, men dengang uden illustrationer. Rasmus Svarre har fanget eventyrets sjæl og leverer det ene flotte og fortryllende kunstværk efter det andet i sort pastel.

Fakta:

Jeg behøver kun sol og regn

Forfatter: Morten Dürr

Illustrator: Rasmus Svarre

310 kroner

40 sider

Forlaget Plot

Eventyret er historien om en troldmand og hans kone. Troldmanden tryller alt det frem, han ønsker sig og mangler ikke noget. Imidlertid er konen ked af, at de ingen børn har, men også det klarer troldmanden og tryller et ungt birketræ om til en lille pige. Pigen bliver tilbudt alt mellem himmel og jord, men det eneste hun siger til alle de gode ting, hun bliver tilbudt, er ”Jeg behøver kun sol og regn.” Og hun mener det! Det er natur/klima kontra kultur.

Alt det finkulturelle afviser hun og ønsker sig i stedet naturens helt basale elementer. Troldmanden og hans kone bliver nødt til at låse pigen inde ellers flygter hun ud i naturen, som hun føler sig tæt forbundet med. En morgen er pigen imidlertid væk, og konen bliver grebet af stor sorg. Det eneste, man kan finde, er et smukt birketræ, som troldmanden fælder i indtil flere stykker, men konen kan godt se, hvad det i virkeligheden er. Hun pakker sine ting og drager bort. Bogen slutter – som den begyndte – med endnu nogle smukke panoramabilleder, hvor troldmanden bevæger sig listigt rundt i det smukke og bjergrige landskab.

En enestående smuk kunstbog, der kan bruges på flere måder – både litterært og kunstnerisk – og på forskellige årgange, men eventyret appellerer måske mest til den øvre ende af folkeskolen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Et både klassisk og moderne eventyr

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS