Erhvervsleder ny formand for Det Centrale Handicapråd

Dan Boyter er tiltrådt som formand for Det Centrale Handicapråd, udpeget af socialminister Mai Mercardo (K). Dan Boyter har været direktør for Pressalit A/S i Ry, der laver hjælpemidler til mennesker med handicap. I dag arbejder han på projekter og sidder i bestyrelser inden for kultur, sociale organisationer og mangfoldighedsledelse og i DR. ”Jeg ser indsigten i både erhvervslivet og det sociale område som en fordel. For der er brug for samarbejde på kryds og tværs, hvis samfundet skal indrettes, så det bliver godt at leve i med et handicap”, skriver Dan Boyter i en nytårshilsen på rådets hjemmeside.

dch.dk: Ny formand for Det Centrale Handicapråd