Erfaringer fra tre kommuner: Læringskonsulenter er gode for forvaltninger og ledere – men ikke for lærerne

Undervisningsministeriets læringskonsulenter er gode til at understøtte skoleforvaltningerne og skoleledelserne til at komme i gang med og fastholde inklusionsindsatser. Men det er sjældent, at de går ind og direkte hjælper lærerne og skolernes øvrige pædagogiske personale.

Sådan konkluderer forskningsinstituttet Vive i den første delrapport af to, som har kigget på læringskonsulenternes arbejde på inklusionsområdet.

Sådan rammes læringskonsulenter af udflytning til Holbæk

Rapporten bygger på interview med medarbejdere i tre anonyme kommuner fra skoleåret 2016/2017 og data over, hvor mange indsatser læringskonsulenterne samlet har været en del af i løbet af skoleåret.

I rapporten understreges det, at resultaterne skal tages med forbehold, da de tre kommuner "ikke er landsdækkende, repræsentative cases".

Næsten halvdelen af kommuner har fået hjælp

På inklusionsområdet består læringskonsulenternes hjælp blandt andet af konferencer, kortere her og nu-forløb, temaforløb og længerevarende vejledningsforløb. Og så består deres rolle også i at ajourføre undervisningsministeren på, hvad de hører og oplever ude i kommunerne.

Rapporten viser, at 45 procent af kommunerne deltog i en eller flere af læringskonsulenternes indsatser i løbet skoleåret 2016/2017. Det fremgår, at det særligt er midtjyske, sønderjyske og hovedstadskommuner, der har har benyttet sig af læringskonsulenterne.

Læringskonsulenter på vej til 23 kommuner

Det fremhæves i rapporten, at forvaltningerne og skoleledelserne i de tre kommuner oplever, at læringskonsulenterne har en tydelig rolle som såkaldte proceskonsulenter.

De roser konsulenterne for at være gode til at "forberede og designe" forløb i samarbejde med en lokal styringsgruppe, og så er de ifølge rapporten også gode til at "yde processtøtte i form af løbende evaluering, opfølgning, justering af indsats og sikring af forankring".

For langt fra lærerne

Til gengæld er erfaringerne fra de tre kommuner, at forløbene ikke er tæt nok på dem, der rent faktisk skal arbejde med indsatserne ude i klasselokalerne.

"En udfordring, både i forhold til det strategiske og det tematiske spor, jf. indsatsteorien, er, at indsatserne primært er rettet mod styregruppeniveau og ikke kobler forløbene tæt nok til de medarbejdere, der skal udføre den egentlige praksisforandring ude i klasserne og på stuerne i dagtilbuddene", står der i rapporten.

Ministeriet: Læringskonsulenter er ikke kun til lærerne

Det skyldes ifølge rapporten, at vejledningen fra læringskonsulenterne vejledning typisk gives til skoleledelserne.

"Når vejledningen primært rettes mod ledelsen, er det i højere grad forventeligt, at den er procesorienteret, end på pædagogisk medarbejderniveau, hvor man i højere grad vil forvente fagorienterede indsatser", står det endvidere i rapporten, der også angiver, at konsulenterne "kun i mindre grad haft forløb med det pædagogiske personale ude på de enkelte skoler".

Meget begrænset viden om effekten af indsatserne

Rapporten understreger desuden, at det ikke er til at vurdere, om læringskonsulenternes indsatser har haft en vedvarende effekt ude i klasselokalerne.

"Denne udfordring skyldes særligt, at vejledningsforløbene på dataindsamlingstidspunktet i ultimo november og primo december 2017 er så relativt nyigangsatte, og at forandringen ikke har haft mulighed for at rodfæste sig fuldt ud endnu", fremgår det af rapporten.

Anden og sidste del af evalueringen kommer i slutningen af året.