Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Er vi kærester eller kolleger?

Karsten Solberg blev forført af den skønne kvinde Hanne, men faktisk også af læreren Hanne, der inspirerede ham til selv at prøve at undervise. Det blev til et parløb privat og professionelt – lige indtil ægteparret måtte vælge, om de ville være kolleger eller kærester.

Heldigvis har Karsten tysk og kunne let finde et andet job, da ægteparret Solberg ikke kunne arbejde sammen længere. Ellers var de måske ikke her med en efternøler i vente.


Foto: Simon Jeppesen
Karen Greve
Start debatten
20. november 2014, kl. 11:05

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I starten var alting bare romantisk. Da Hanne og Karsten første gang mødtes, læste han til cand.merc., men lynhurtigt sneg han sig interesseret til at kigge med, når Hanne rettede opgaver og planlagde sine timer. Da Hannes skole pludselig var i bekneb for en tysklærer, sprang Karsten til og skiftede samtidig studierne ud med en meritlæreruddannelse. Hanne var stolt over på den måde at være katalysator for sin mands nye karriere. Hvem vil ikke gerne være sin mands muse?

Folkeskolen nr. 20 2014

Blistrup Skole har huset adskillige ægtepar, og ingen løftede et øjenbryn, da Karsten blev ansat i overbygningen sammen med sin kone. Parret nød fællesskabet og fik meget ud af deres fælles sparring og entusiasme.

»Karsten blev hurtigt tillidsmand, og jeg havde også nogle betroede poster med vikarplanlægning og den slags. Indimellem kunne jeg godt føle, at de andre syntes, vi fyldte lidt rigeligt i den lille lærergruppe på omkring 30 kollegaer«, siger Hanne Solberg.

Kys mellem kolleger

Hvor er kriseplanen?

Men så sker der en ændring. I forbindelse med en skolesammenlægning flytter alle lærere fra udskolingen på Blistrup til Gilbjergskolen, hvor der med Hannes ord er »væsentlig mere gang i den«:

»Karsten er udadvendt. Han faldt hurtigt til. Alle vidste, hvem han var. Jeg er mere stille, og pludselig følte jeg, at jeg bare var Karstens kone«.

I stedet for at være et stærkt par med vigtige opgaver hver især oplever Hanne, at Karsten har mere taletid hos den nye ledelse. I stedet for at hun er den erfarne lærer, der tjener som inspiration, føler hun sig nu nærmest usynlig. Desuden er der en mere »åbenmundet stemning« på den nye skole, hvor kolleger henvender sig til hende om Karstens holdninger og opførsel. Samtidig er parret på et tidspunkt virkelig udfordret privat. De overvejer, om de skal skilles.

»Det var rigtig svært at tale med kollegerne i den periode. Jeg var hele tiden nødt til at tænke på, at de skulle arbejde sammen med Karsten lige om lidt«, siger Hanne Solberg.

Karsten beder ledelsen om at flytte ham til skolens mellemtrin, der ligger på en anden matrikel. Den plan får han ikke umiddelbart opbakning til. I stedet vælger han at søge væk til en anden skole.

»Det var en god beslutning, at Karsten skiftede skole. Privat har vi det fint nu, og jeg har fundet min plads på lærerværelset«, siger Hanne Solberg og klapper sig på maven, hvor parrets efternøler sparker lystigt. Hun kan godt savne deres gode tid som lærerpar, men omvendt har de begge erkendt, at konteksten skal være rigtig. Det er dejligt at arbejde sammen, når alt er idyl, men i krisen manglede de en skudsikker plan.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Er vi kærester eller kolleger?

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS