Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Er der opmærksomhedsforskelle i synsfeltet hos læsere og ikke-læsere?

Klik for at skrive manchettekst.

Tove Kettner Heiberg
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I »Den blå Serie« offentliggøres forskningsrapporter. I denne præsenteres dels en neuropsykologisk model for processering i læseruten, dels en eksperimentel undersøgelse af godt 100 elevers opfattelse af bogstaver, billeder, ord og tal.

Først nogle få facts. Det, man ser på, ligger i synsfeltet. Vi ser med øjet. Den centrale del af synscellerne i øjet kaldes fovea, her kan vi skelne skarpt og detaljeret, længere ude ligger parafovea, hvor vi kan skelne bogstaver og ordformer, længst ude ligger periferien, hvor vi ikke ser særlig skarpt. Fra øjet fører synsnerverne til hjernen.

Den neuropsykologiske model bygger på eksisterende forskning. »Læseruten« beskrives: Elementerne befinder sig i synsfeltet, de forarbejdes i forskellige dele af synshjernen, går derfra videre til de sproglige forarbejdningsområder samt talecentret. Opfattelsen af bogstaver, billeder, ord og tal er knyttet til den øverste del af synsfeltet, medens den nederste del af synsfeltet er knyttet til det nære syn samt opfattelse af bevægelse og dybde. Der beskrives to »synsruter« til hjernen.

Undersøgelsen er udviklet af forfatteren. Ved hjælp af en computerstøttet takistoskopisk test påviser forfatteren, hvor i det parafoveale synsområde børn på forskellige alders- og læseudviklingstrin opfatter bogstaver, former, ord og tal. Dårlige læsere er nødt til at processere i fovea, medens dygtige læsere, der ikke behøver at analysere ord, kan flytte deres opmærksomhed fra fovea til parafovea. Dermed øges opmærksomhedsspændvidden og følgelig også læsehastigheden.

Megen forskning om læsning og læsevanskeligheder har et rent lingvistisk udgangspunkt. Det er ganske interessant med en neuropsykologisk indfaldsvinkel med hovedvægten lagt på synet.

Desværre er bogen skrevet i et komprimeret fagsprog, der gør det vanskeligt for ikke-fagfolk at følge med. Der er en del noter og forklaringer, men det havde været en stor hjælp for læseren med et indeks og nogle flere illustrationer af de omtalte hjerneområder. Bogen er ikke for lærere, men for de specialister, der søger forklaringer på dele af læseprocessens indviklede forløb.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Er der opmærksomhedsforskelle i synsfeltet hos læsere og ikke-læsere?

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS