"Vi har haft tre rigtig gode møder, har fået input fra eksperter og forskere samt været til åbne møder med brugere ude i landet. Vi er nået frem til en indstilling om, hvad vi anbefaler, i enighed", siger professor i evaluering på Københavns Universitet Peter Dahler-Larsen.
"Det er jeg rigtig glad for - for det ligger jo i vores kommissorium, at vi skal give plads til mange forskellige synspunkter og erfaringer".
Lærere og kritikere er med i gruppe, der skal sikre gennemlysning af nationale test
Rådgivningsgruppen skal være med til at sikre, at evalueringen tager højde for både kritik, udfordringer, ønsker og behov i forhold til de nationale test.
Dernæst skal evalueringen gennemføres, og når evalueringen ligger klar næste efterår, slutter rådgivningsgruppen sit arbejde med at give råd om, hvordan man på baggrund af evalueringens resultater fremadrettet skal arbejde med de nationale test i folkeskolen.
Har I simpelthen lavet så lang en liste over, hvad der skal evalueres, at alle har fået deres synspunkter med?
"Jeg synes, vi er kommet godt rundt, men jeg synes nu ikke, det er blevet et urimeligt langt papir. Vi har også gjort den øvelse, at vi har forsøgt at prioritere, så jeg synes, det er er blevet et rigtig godt papir", siger Peter Dahler-Larsen og vil ikke gå yderligere i detaljer, før undervisningsminister Merete Riisager har haft en chance til at se på gruppens udspil.
"Er det muligt at lave test, der både kan bruges til styring og som pædagogisk redskab?"
Enstemmige anbefalinger til evaluering af nationale test er klar
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.