Det tilbud, som NUT har valgt at takke nej til, ville sikre lærerne, at 10 procent af deres nuværende skoletid blev afsat til forberedelse. Til gengæld vil regeringen rekruttere 50.000 ikke-uddannede assistenter og gøre det muligt at lade nogle af dem overtage undervisningen af en hel klasse.
"Det er ikke en måde at forbedre standarden i vores skoler eller tilbyde høj-kvalitets-undervisning til landets børn", siger generalsekretær Doug McAvoy til BBCs uddannelsesnyheder.
Organisationen mener, at regeringen med sit forslag har undladt at tage fat om ondets rod - lærernes voksende arbejdsmængde, som både skyldes lærermangel og en stadig strøm af regeringskrav om evalueringer og rapporter for hver enkelt elev.
"Dette er kortsigtet. Hvis man tog fat på arbejdsbyrde-problemet ville det i sig selv styrke mulighederne for rekruttering og fastholdelse".
England: Nej til at løse lærermangel med uuddannede
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.