”The
demonstrators took to the streets”.
Elevens engelskniveau var sådan set glimrende, men vendingen
skurrede i øret på engelsklærer Inger Bie, da hun læste stilen med en artikel om Soweto-oprøret.
”Det var som om, artiklen var for god. Der var flere
vendinger og ord, som eleven nok godt kender, men hun ville bare aldrig bruge af sig selv”, siger Inger Bie.
Eleven indrømmede at have bedt ChatGPT om at skrive
afleveringen, så snart Inger Bie spurgte.
”Men det er ikke alle, der gør det. Og så er jeg faktisk
lidt i tvivl om, hvad jeg skal gøre. De fleste snyder af dovenskab eller
tidspres, eller fordi de tror, det vil forbedre deres karakter. Jeg bruger længere og længere tid på at rette stile med det filter
på, at det måske er skrevet af ChatGPT. Men det giver jo ikke mening at bruge tid på at
rette stile, som er skrevet af en maskine”.
Skriftlighed skal øves, men hvordan?
Selvom digitale hjælpeværktøjer har været en del af elevers og læreres hverdag i mange år i form af for eksempel Google Translate og Words stavekontrol og synonymordbog, er værktøjer som ChatGPT for mange lærere på et
hidtil uset niveau i forhold til før.
Siden slutningen af 2022, hvor ChatGPT blev gjort offentligt, har chatbotten
ikke kun kunnet spytte afleveringer i alverdens genrer ud. Den kan også gøre
det, så den lyder som en 13-årig skoleelev med tilhørende kongruensfejl og
umodenhed. Hvis man altså kan ”prompte” maskinen ordentligt.
For engelsklærer Maria-Freya Laulund åbner det spørgsmålet om
skriftlighedens fremtid i engelskundervisningen.
”Nogle af eleverne kigger ikke engang på ChatGPT-teksten og
foretager ikke en eneste rettelse, før de sender afleveringen til mig”.
”Jeg synes, det er
fordummende, hvis eleverne ikke længere skal øve sig i at formidle deres reflektioner og viden på skrift,
fordi de kan få en computer til det. Vi skal lære
eleverne, hvornår ChatGPT er relevant, og hvornår den ikke er”.
For Inger Bie stiller ChatGPT nye og højere krav til skriftlige
opgaveformuleringer.
”Hvis eleverne kan prompte ordentligt, så er vi lærere bagud
på point. Det bliver svært at arbejde med skriftlige fremstillinger. For nylig
lavede jeg en opgaveformulering, jeg troede var AI-sikker, hvor eleverne skulle
skrive et personligt brev. Og det prøvede jeg at få maskinen til at gøre med
9.klasses-niveau, og den spyttede det smukkeste brev ud”.
”Jeg prøver at fortælle eleverne, at de kommer til at kæmpe
rigtig hårdt i gymnasiet og videre i livet, hvis de ikke øver deres
skriftlighed. Jeg er fortaler for, at vi gør skriftlige opgaveformuleringer
mere personlige, så det er beretninger, mere end deling af viden. Men selv da
har jeg svært ved at gennemskue, om der er snyd inde i billedet”.
Laver AI-øvelser sammen
ChatGPT kan lave imponerende troværdige elevafleveringer,
som Folkeskolen tidligere har beskrevet. Men maskinen fejler også. F.eks. er
den notorisk dårlig til at tælle (prøv bare at spørge den, hvor mange ben en
kat har), og den lyver – eller hallucinerer, som det kaldes – uden at du som
bruger nødvendigvis har en chance for at opdage det.
”Min strategi er at
tale med eleverne om det og lave øvelser sammen, så de får øjnene op for, hvor det relevant at bruge den fx
idegenerering eller mindre tekststykker, hvor de er i tvivl om formuleringen”,
siger Maria-Freya Laulund.
For nylig begyndte
klassen på et forløb om konspirationsteorier, hvor Maria-Freya Laulund syntes,
det var oplagt at inddrage AI. Til første lektion havde hun fået ChatGPT til at
lave en engelsk tekst om konspirationsteorier uden at rette
i den for kunne tale om manglerne og det arbejde, som det
kræver efterfølgende.
”Eleverne synes jo, det var noget værre juks. Så gennemgik
vi teksten sammen, og de bemærkede og rettede fejlene. Bagefter bad jeg ChatGPT om at lave en artikel om månelandingen og de teorier, der er om det. Så sad vi
og kiggede på, hvad den fik ud af det, og det blev også en mærkelig tekst på et
meget højt niveau.
Vi har pligt til at inddrage det
Kenneth Sørensen er engelsklærer i indskolingen og på mellemtrinnet og har derfor ikke
endnu den store erfaring med skriftlig snyd. Men det forhindrer ham ikke i at
tænke forebyggende og inddrage AI som et opdragende element i sin undervisning.
Ja, faktisk mener han, at det er et svigt ikke at gøre det.
”Edb var jo også nyt på et tidspunkt, og der var sikkert lærere
dengang, som insisterede på, at alt skulle laves i
hånden. Sådan vil jeg ikke være. Heldigvis er jeg på en skole, hvor der er
stort fokus på at undervise i eleverne i de nye værktøjer, der kommer. De
bliver jo en del af elevernes fremtid, om vi vil have det eller ej”, siger
Kenneth Sørensen.
Kenneth Sørensen har engelsk i en 2.-klasse,
og her laver han for eksempel øvelser med AI-genererede billeder, som de kan tale
om i klassen, og laver differentierede tekster på engelsk til eleverne.
”Så kan vi sammen grine af fejlene og lære, hvor
faldgruberne er. Jo tidligere eleverne lære værktøjerne at kende, jo bedre og
fornuftigere vil de også bruge dem senere”.
”Vi skal ikke forbyde det, det mener jeg er helt hovedløst. I stedet skal vi fokusere på at gøre opgaveformuleringerne og prøveformatet bedre, så eleverne mere oplagt kan bruge AI på en fornuftig måde. Men det vil være helt på månen at prøve at forbyde det. Det svarer til dengang i 90’erne, hvor nogle insisterede på at, man kun måtte skrive i hånden”.
